På verdensplan er hypertension blandt de vigtigste årsager til for tidlig død, og det skønnes, at over 20% af voksne danskere har hypertension. Nyt spansk studie, som inkluderer næsten 60.000 patienter i almen praksis henvist til udredning for hypertension, sammenligner den prædiktive værdi af hjemmedøgnblodtryksmåling versus klinikblodtryk som prædiktorer for død af kardiovaskulære sygdomme og død af alle årsager. På baggrund af en observationsperiode på næsten ti år og over 7.000 dødsfald rapporterer forfatterne, at systolisk døgnblodtryk, og i særdeleshed natblodtryk, var en signifikant bedre prædiktor af både total-og kardiovaskulær død end klinikblodtryk.
Professor emeritus Hans Ibsen kommenterer: »Hyppigheden af hypertension stiger meget kraftigt med alderen. Ved 40-årsalderen er det under 10%, der har forhøjet blodtryk, mens hver anden over 60 år har forhøjet blodtryk. Gennem en efterhånden lang årrække har det været kendt, at døgnblodtryksmålinger overgår klinikmålinger som prognostisk markør. Det store spanske studie bidrager væsentligt til denne viden. Problemet med enkeltstående klinikmålinger er en stor variation og ,hvid kittel-effekt’, som kan lede til overdiagnostik og overbehandling. Dette minimeres ved døgnblodtryksmålinger. Det bekræftes, at ,hvid kittel-hypertension’ ikke er ledsaget af øget sygdom og død – men det skal erindres, at mange vil progrediere til reel hypertension. Næsten alle mistænkt for hypertension bør have gennemført en døgnblodtryksmåling til afklaring af tilstanden. Desværre er metoden besværlig og ressourcekrævende. Efterfølgende kontrol kan gennemføres med hjemmeblodtryksmålinger eller uobserverede, gentagne automatiserede målinger over 5 min i konsultationen. Gammeldags klinikmålinger bør kun anvendes som screening. Der arbejdes med døgnblodtryksmetoder uden klassisk blodtryksmanchet – erstattet med en patch – men der er lang vej endnu«.
Interessekonflikter ingen
