Skip to main content

Reproductive outcomes in agricultural workers, laboratory technicians, hairdressers and shift workers

Læge Jin Liang Zhu: Forf.s adresse: Center for Epidemiologisk Grundforskning, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, Bygning 260, DK-8000 Aarhus C. E-mail: zjl@soci.au.dk Forsvaret finder sted den 24. juni 2005, kl. 14.00, Det Samfundsmedicinske Auditorium, Aarhus Universitet, Bygning 262, Bartholins Allé, Århus. Bedømmere: Jens Peter Bonde , Helena Taskinen , Finland, og lektor Bernard Jeune . Vejledere: professor Jørn Olsen og Niels Henrik Hjøllund .

31. okt. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Center for Epidemiologisk Grundforskning, Aarhus Universitet.

Udsættelse for pesticider, organiske opløsningsmidler, radioaktive isotoper, blegemidler og skifteholdsarbejde kan have reprotoksiske følger. I denne afhandling blev den danske Nationale Fødselskohorte (DNBC) brugt til at studere, om der fandtes en eventuel overhyppighed af forskellige reproduktionsanomalier blandt landmænd, laboranter, frisører og skifteholdsarbejdere.

Med udgangspunkt i specifikke spørgsmål om erhvervsmæssige eksponeringer og stillingsbetegnelser blev fire eksponerede kohorter identificeret sammen med fire tilhørende kontrolgrupper fra kohorten.

Ventetid til graviditet, aborthyppighed, præterm og postterm fødsel, SGA, medfødte misdannelser og udviklingsmilepæle blev undersøgt, sammen med aborthyppigheder, svangerskabets varighed, fødselsvægt og medfødte misdannelser, som de blev rapporteret til Landspatientregisteret. I analyserne blev der anvendt Cox-regression og logistisk regression.

Der fandtes ingen signifikante overhyppigheder af reproduktionsanomalier blandt gartnere, landmænd, laboranter, frisører eller skifteholdsarbejdere. Laboranter, der arbejdede med isotoper eller organiske opløsningsmidler, havde dog en lidt højere risiko for præterm fødsel og misdannelser blandt deres børn. Kvinder, der arbejdede med fast natarbejde havde højere risiko for at afslutte graviditeten med en abort eller en for sen fødsel.

Disse studier viser, at de undersøgte faggrupper havde stort set samme graviditetsforløb som gravide kvinder i andre sammenlignelige faggrupper, bortset fra enkelte, der arbejdede med organiske opløsningsmidler og isotoper.