Skip to main content

Retsmedicin i Danmark: et fag i udvikling

Vicestatsobducent Hans Petter Hougen, vicestatsobducent Peter M. Leth & vicestatsobducent Peter Juel Thiis Knudsen

4. nov. 2005
3 min.


Retsmedicin er et af de få medicinske fagområder, der ikke er en del af sundhedsvæsenet.

Vi er »særlige« ved at være universitetsansatte og hører derfor ind under ressortområdet for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

I universitetsverdenen adskiller vi os fra de andre institutter ved, at den største del af vore institutters budgetter kommer fra det rekvirerede arbejde primært for justitsvæsenet, mens resten er rammebevillinger fra universiteterne.

Vor særegenhed er forankret i et ministerielt cirkulære, men vi er nu udfordret på to områder; nemlig den nye universitetslov med større topstyring og igangværende institutsammenlægninger. Disse omstændigheder samt universiteternes anstrengte økonomi gør, at det er svært at trænge igennem med ønsker om særbehandling. Dette giver sig blandt andet udtryk i uløste lokaleproblemer.

Krav om øget kvalitetssikring er ikke unikt for sundhedsområdet. I retsmedicinen har vi valgt at blive akkrediteret efter de internationale ISO og EN (europæisk norm) standarder, og Retsgenetisk Afdeling samt Retspatologisk Afdeling i København er akkrediteret henholdsvis efter ISO 17025- og EN 45004-standarderne. På de andre institutter/afdelinger regner man med at blive akkrediteret inden for kort tid.

Dansk Selskab for Retsmedicin har igennem flere år arbejdet på at få retspatologi og klinisk retsmedicin anerkendt som et speciale, men har ikke mødt megen forståelse, hverken tidligere hos Sundhedsstyrelsen eller senere hos Speciallægekommissionen. Som konsekvens af dette og i overensstemmelse med kvalitetsstyringsideologien har selskabet udarbejdet certificeringskrav i retspatologi og klinisk retsmedicin. Dog mener vi, at en specillægeanerkendelse i patologisk anatomi også er nødvendig for at beklæde en ledende stilling i retspatologi.

DNA-undersøgelserne har revolutioneret retsmedicinen, men vi står nu på tærsklen til en ny udvikling inden for retspatologien. Det nye område er den retspatologiske billedanalyse baseret på CT og snart også MR-skanning. Foreløbige resultater peger på, at billeddannelser af f.eks. frakturmønstre og intrakraniale blødninger giver værdifulde supplementer til de retslægelige obduktioner. Inden for dette område er dansk retsmedicin på forkant med den internationale udvikling, og den retspatologiske billedanalyse er et satsningsområde, både i forskning og rutine.

Moderne retsantropologi er meget mere end knogleopmålinger. Vi er langt fremme inden for retsantropologisk billedanalyse, hvilket har ført til et tæt samarbejde med museumsverdenen med CT'er af mumier og moselig. Et helt nyt område er antropometriske vurderinger ud fra fotogrammetrisk computerbaseret billedbehandling. Nøjagtige opmålinger af anatomiske karakteristika fra film og andet billedmateriale foregår her med computerprogrammer, og særlige kendetegn hos selv kamuflerede personer kan identificeres. Metoden har allerede været anvendt i retssager. Der forskes livligt på den videre udvikling af disse tekniker, og vi forventer stor praktisk anvendelighed af denne forskning.

I Dansk Selskab for Retsmedicin ser vi lyst på fagets fremtid. Vi har i grænsefladen mellem flere fagområder og offentlige institutioner fundet vor egen identitet og er aktive i udviklingen af de faglige kompetencer og forskningsområder.



Korrespondance: Hans Petter Hougen, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet,

DK-2100 København Ø. E-mail: hougen@forensic.ku.dk

Interessekonflikter : Ingen angivet