Risiko for hjertesygdom hos voksne, som har overlevet cancer i barnealderen
Et amerikansk studie viser, at risikoen for hjertesygdom hos børnekræftoverlevere er aftaget i løbet af de seneste dekader
Et amerikansk studie viser, at risikoen for hjertesygdom hos børnekræftoverlevere er aftaget i løbet af de seneste dekader
Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk
Hvert år får omkring 200 børn og unge i Danmark konstateret kræft. I løbet af de seneste 30 år er overlevelseschancen for børn og unge med kræft steget fra ca. 30% til ca. 80%, men en del af patienterne udvikler alvorlige følger af deres sygdom og behandlingen af den. Hjertesygdom er en af de alvorligste senfølger og omfatter hjerteinsufficiens på grund af kardiomyopati, iskæmisk hjertesygdom, arrytmier og hjerteklapsygdomme. I et nyt studie, der er baseret på data fra 27 onkologiske centre i USA og Canada, beskrives incidensen af hjertesygdom blandt ca. 6.000 børnecanceroverlevere fra 1970’erne, ca. 9.000 fra 1980’erne og ca. 8.000 fra 1990’erne. Forfatterne beskriver, at risikoen for at udvikle hjertesygdom har været faldende fra 1970’erne til 1990’erne, mest udtalt for iskæmisk hjertesygdom (ca. 35% nedsat risiko), men også for hjerteinsufficiens, hvilket de primært tilskriver reduktion i stråledosis til hjertet.
Speciallæge i pædiatri Catherine Rechnitzer, BørnUngeKlinikken, Rigshospitalet, kommenterer: »Studiet bringer et positivt budskab, nemlig at risikoen for hjertesygdom efter behandling for kræft hos børn og unge er faldet som følge af reduktion af strålebehandling mod hjertet, og kan forventes at falde yderligere efter de justeringer af kemoterapien (særlig reduceret anvendelse af antracykliner), som er foretaget i de seneste 20 år. Herudover bekræfter studiet den kendte senfølgerisiko hos børnekræftoverlevere. Risikoen for at udvikle hypertension er 2,6 gange højere end hos jævnaldrende, og hypertension øger yderligere risikoen for hjerteinsufficiens, arytmier og hjerteklapsygdomme. De nye observationer er helt i overensstemmelse med resultaterne fra det nordiske studie »Adult Life after Childhood Cancer in Scandinavia (ALiCSS)«, som er en befolkningsbaseret undersøgelse af over 22.000 nordiske børnekræftoverlevere. Tilsammen understreger disse studier behovet for at følge personer, som har overlevet kræft i barnealderen. Det individuelle opfølgningsprogram skal fokuseres på påvirkning af de forskellige organer afhængig af den anvendte behandling: kemoterapi, kirurgi og/eller strålebehandling«.
INTERESSEKONFLIKTER: CR angiver ingen interessekonflikter