Skip to main content

Risiko for myokardieinfarkt og død efter henholdsvis perkutan intervention, bypasskirurgi eller medicinsk behandling

Patienter med stabil koronarsygdom kan behandles med enten perkutan intervention (PCI) plus medicinsk behandling, egentlig kirurgi (CABG) plus medicinsk behandling eller medicinsk behandling alene. Et nyt studie har sammenlignet effekten af de to invasive procedurer med medicinsk behandling på bl.a. myokardieinfarkt og død over en treårig periode. 

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk

13. feb. 2024
2 min.

Behandlingstilbud til patienter med stabil koronarsygdom kan være flere. Revaskularisering med enten perkutan intervention (PCI) eller kirurgi (CABG) i tillæg til medicinsk behandling er nogle af mulighederne. Men risikoen for efterfølgende udvikling af myokardieinfarkt og død er ikke entydig: Derfor har et nyt studie sammenlignet de to behandlingsformer med medicinsk behandling alene hos patienter med stabil sygdom og uden forudgående myokardieinfarkt.

Professor, overlæge Thomas Engstrøm, Afdeling for Hjertesygdomme, Rigshospitalet, kommenterer: »Studiet viser, at CABG er forbundet med en større sandsynlighed for myokardieinfarkt efter tre år (12%) end PCI (6,4%) og medicinsk behandling (8,6%). Risikoen for hospitalisering for ustabil angina pectoris, hjertestop og hjertesvigt var ens i de tre grupper. Ser man nærmere på typen af myokardieinfarkt, er der vigtig information at hente. I artiklen ses nærmere på, om myokardieinfarkterne var en komplikation til selve revaskulariseringen, eller om de var spontane nytilkomne infarkter. Forfatterne må roses, fordi denne tilgang ofte glemmes i større studier, hvor myokardieinfarkt er et endepunkt. Andelen af infarkter i CABG-gruppen, der var betinget af proceduren (det operative indgreb), var 65%. Dette tal var 29% i PCI-gruppen. Det er ikke mærkeligt – det er som bekendt dem, der vasker op, som taber servicet. Omvendt var andelen af spontane infarkter 91% i den medicinske gruppe versus respektive 71% i PCI- og 35% i CABG-grupperne. Det kan synes uvæsentligt – ,en blodprop er vel en blodprop’. Men sammenlignet med patienter, som ikke får myokardieinfarkt efter revaskularisering, viste et større studie en 7,5 gange højere risiko for død inden for et år efter et spontant myokardieinfarkt (hazard ratio (HR) = 7,49; 95% konfidens-interval (KI): 4,95-11,33; p < 0,0001) sammenlignet med en 1,3 gange højere risiko efter PCI-betinget infarkt (HR = 1,30; 95% KI: 0,85-1,98; p = 0,22). Tilsvarende fund gør sig gældende for revaskularisering med CABG. Procedureinfarkter er ikke uvæsentlige, men udgiften skal holdes op mod gevinsten, før revaskularisering opgives«.

Interessekonflikter ingen.