Skip to main content

Rød Østen skarlagensfeber hos kaukasid mand med Yersinia pseudotuberculosis-bakteriæmi

Khadije Ebrahimi1, Puria Nabilou2 & Isabelle Isa Kristin Steineck1

3. jan. 2022
4 min.

Rød Østen skarlagensfeber er en sjælden, inflammatorisk tilstand, som er forårsaget af infektion med Yersinia pseudotuberculosis. Bakterien smitter fækal-oralt og manifesterer sig typisk som mild og selvlimiterende gastroenteritis. Infektionen kan have bred sygdomsmimik og give anledning til fejldiagnostik og behandling [1]. Typiske symptomer er hududslæt, feber, jordbærtunge og mesenteriel lymfadenitis, hvorfor sygdommen ofte bliver fejldiagnostiseret som pseudoappendicitis [1] og Kawasakis syndrom [2]. Septisk shock samt milt- og leverabscesser er beskrevne komplikationer i forbindelse med bakteriæmi [1, 3, 4].Rød Østen skarlagensfeber forekommer sporadisk eller i udbrud og er primært beskrevet i Rusland og Japan [1]. Os bekendt er tilstanden ikke tidligere beskrevet hos en dansk patient.

SYGEHISTORIE

En 60-årig tidligere rask kaukasid mand blev indlagt med en uges varende træthed, tørst, hyppige vandladninger, febrilia, mavesmerter, tynde afføringer samt nyopdaget diabetes mellitus.

Patienten var vågen, men desorienteret i tid, svedende og funktionsdyspnøisk. På huden fandtes et makulopapuløst, flygtigt højrødt udslæt fra hårgrænsen i ansigtet, hele truncus til lyske samt på alle ekstremiteter (Figur 1A). Abdomen var udspilet, spændt og øm under venstre kurvatur. En arteriel blodgasanalyse viste pH 7,46, glukose 27 mmol/l, laktat 3,2 mmol/l og natrium 124 mmol/l. Der var biokemisk forhøjet C-reaktiv protein-niveau på 230 mg/l og et laktatdehydrogenaseniveau på 515 E/l samt trombocytopeni med et trombocytniveau på 83 × 109/l. Efter gennemdyrkning påbegyndtes der behandling med intravenøst givet piperacillin/tazobactam på mistanke om sepsis samt insulin for nyopdaget diabetes. Infektionsfokus var ukendt, og eneste eksposition var smørrebrød fra det lokale supermarked dagen inden symptomdebut.

Ved overflyttelse til en internmedicinsk afdeling fik patienten akut respiratorisk svigt. En efterfølgende CT-angiografi var uden påviselig lungeemboli eller fund, som var forenelige med infektion.

På andet indlæggelsesdøgn udførtes der akut CT af abdomen. CT’en viste splenomegali med multiple små hypodensiteter i milten. Disse blev tolket som værende mikroabscesser [Figur 1B]. Desuden var der i bloddyrkningen vækst af Y. pseudotuberculosis i en ud af fire kolber. For at dække ind for cerebral absces, meningitis og endokarditis valgte man bredt antibiotikadække med meropenem og ciprofloxacin samt akut diagnostik med lumbalpunktur, CT af cerebrum og ekkokardiografi, som alle var uden infektionsfokus. På tredje indlæggelsesdøgn opnåedes der klinisk respons, og man indsnævrede antibiotikaspektret til ceftriaxon. Pga. stagnerende infektionstal tillagdes der gentamicin på sjette indlæggelsesdøgn.

Indlæggelsesforløbet var kompliceret af ascites, ikterus, pleuraekssudat og svær pancytopeni. Der blev udtømt 2 l ascitesvæske og 500 ml pleuraekssudat. Begge sendt til undersøgelse, hvor der ikke var nogen positive fund.

Patienten blev udskrevet i velbefindende på 21. indlæggelsesdøgn med tablet amoxicillin og ciprofloxacin og til ambulant kontrol af infektion, miltabscesser, diabetes og trombocytopeni. Sidstnævnte blev udredt med knoglemarvsbiopsi, uden at der kunne påvises cytogenetiske afvigelser i knoglemarven, hvorfor trombocytopenien blev tolket som værende udløst af splenomegali. Man udredte derfor ikke yderligere.

DISKUSSION

Et dataudtræk fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital viser, at der fra den 1. januar 2000 til den 17. februar 2021 har været fund af Y. pseudotuberculosis hos i alt seks patienter. Tre patienter havde bakterien i fæces, og tre havde den i blodet (inkl. patienten i sygehistorien). Bakteriæmien ses typisk hos immunkompromitterede patienter med underliggende sygdomme som diabetes, levercirrose og hæmokromatose [1, 3]. Sygehistorien, hvor patienten havde nyopdaget diabetes, bekræfter tidligere rapporter om denne sammenhæng.

Pga. sygdommens sjældne forekomst og udtalte sygdomsmimik kan diagnostik og dermed korrekt behandling være vanskelig. Der er beskrevet tilfælde med fejloperationer [1] og enkelte kasuistikker med antibiotikarefraktær infektion, hvor patienten måtte kirurgisk behandles med splenektomi eller iliocækal resektion [4, 5]. I tidligere studier er der rapporteret om mortalitet på op til 75% ved Y. pseudotuberculosis-bakteriæmi [4]. Disse studier er dog mere end 20 år gamle, og vi har nu mange år senere bedre diagnostiske muligheder og behandlingsmuligheder. I dette tilfælde var Y. pseudotuberculosis-bakterien følsom for piperacillin/tazobactam, ampicillin, ceftriaxon, meropenem, gentamicin og ciprofloxacin. Patienten undergik i alt 40 dages antibiotikabehandling med primært ceftriaxon og ciprofloxacin med fuld remission af infektionen til følge.



Korrespondance Khadije Ebrahimi. E-mail: Khadije.ebrahimi.01@regionh.dk
Antaget 5 oktober 2021
Publiceret på ugeskriftet.dk 3. januar 2022
Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2022;184:V06210523

Summary

Far East scarlet-like fever in a Caucasian man with Yersinia pseudotuberculosis bacteriaemia

Khadije Ebrahimi, Puria Nabilou & Isabelle Isa Kristin Steineck

Ugeskr Læger 2022;184:V06210523

Yersinia pseudotuberculosis is a Gram-negative bacterium causing infection in humans through contaminated water and/or food. The infection commonly occurs as gastroenteritis and fever, abdominal pain due to mesenteric lymphadenitis and diarrhoea. Bacteraemia is rare and is typically seen in immunocompromised patients and occurs with different clinical presentations like Far East scarlet-like fever, splenic abscess, or mimic appendicitis. This is a case report of Y. pseudotuberculosis bacteraemia and splenic abscess in a Caucasian male.

Referencer

Referencer

  1. Amphlett A. Far East scarlet-like fever: a review of the epidemiology, symptomatology, and role of superantigenic toxin: Yersinia pseudotuberculosis-derived mitogen A. Open Forum Infect Dis 2016;3:ofv202.

  2. Ocho K, Iwamuro M, Hasegawa K et al. Far East scarlet-like fever masquerading as adult-onset Kawasaki disease. Intern Med 2018;57:437-40.

  3. Hashimoto T, Takenaka R, Fukuda H et al. Septic shock due to Yersinia pseudotuberculosis infection in an adult immunocompetent patient: a case report and literature review. BMC Infect Dis 2021;21:36

  4. Rathmell WK, Arguin P, Chan S, Yu A. Yersinia pseudotuberculosis bacteremia and splenic abscess in a patient with non-insulin-dependent diabetes mellitus. West J Med 1999;170:110.2.

  5. Kimura J, Sasaki K. Yersinia pseudotuberculosis infection intractable by antibiotics: a rare case report. Int J Surg Rep 2016;21:139-41.