Skip to main content

Salmonella-infektioner erhvervet fra eksotiske kæledyr

Praksisreservelæge Hans Hanehøj, dyrlæge Morten Lisby, bromatolog Randi Vangsgaard, cand.scient. Mia Torpdahl, reservelæge Peter Schiellerup & overlæge Kåre Mølbak Lægerne Lynge Bytorv, Fødevareregion København og Nordøstsjælland, og Statens Serum Institut, Epidemiologisk Afdeling og Afdeling for Bakteriologi, Mykologi og Parasitologi

2. jan. 2006
5 min.


Infektioner med nontyfoide Salmonella er hyppigst fødevarebårne med æg, svinekød eller fjerkræ som typiske smittekilder [1]. Andre smittekilder kan være rå grøntsager og frugter, som er forurenet med Salmonella, samt direkte kontakt med dyr eller dyrs afføring. I Canada er det blevet estimeret, at 3-5% af tilfælde af Salmonella hos mennesker skyldes smitte fra eksotiske kæledyr [2], og disse infektioner er ofte alvorlige [3]. Den følgende sygehistorie illustrerer et tilfælde af Salmonella enterica subspecies enterica serotype Saintpaul (S. Saintpaul) erhvervet fra sumpskildpadder.

Sygehistorie

Et tilfælde af gastroenteritis forekom hos en otte måneder gammel dreng med chondromalacia laryngis. Som følge af grundsygdommen havde han perkutan endoskopisk gastrostomisonde og intet peroralt indtag af fast føde eller væske, men var habituelt i god trivsel hermed. Patienten blev indlagt akut via en vagtlæge efter et døgn varende diaré. Inden indlæggelsen havde patienten et enkeltstående anfald, hvor han ikke kunne kontaktes, var stiv i kroppen og havde øjendrejning. Ved indlæggelsen var han højfebril (39,9°C), havde stridorøs vejrtrækning, var svær at kontakte og virkede irritabel. Han havde tynde, grønne, slimede og ildelugtende afføringer. Da han ikke var voldsomt dehydreret og rettede sig klinisk, blev han udskrevet efter to døgn. Patienten var imidlertid fortsat febril, havde vandtynde afføringer og skreg meget, hvorfor fæces blev dyrket hos egen læge. På ottendedagen efter symptomstart var der positivt dyrkningssvar med vækst af S. Saintpaul.

Efter søgning på internettet fattede moderen mistanke til, at familiens to sumpskildpadder kunne være smittekilde. Fødevaremyndighederne udtog prøver af sondemad og vand fra familiens terrarium. Prøver fra terrarievandet viste vækst af S. Saintpaul, som ved typebestemmelse med pulsed-field gel electrophoresis [4] viste sig at være uadskillelig fra patient-isolatet.

Patientens storesøster på 21/2 år havde været med til at skifte vand hos skildpadderne og havde tre dage før lillebroderen haft en voldsom gastroenteritis. Fækal-oral smitte fra storesøster til patienten var derfor den mest sandsynlige smittevej, idet patienten ikke havde haft direkte kontakt med skildpadderne. Patienten er nu i sin habitualtilstand, og skildpadderne er aflivede.

Diskussion

Der er to vigtige budskaber med denne kasuistik. For det første bør alvorlige tilfælde af gastroenteritis udredes ætiologisk. Resultatet af en udredning kan være af betydning for valg af behandling og risikohåndtering af den enkelte patient. Udredningen har endvidere en større betydning i forhold til overvågning, udbrudsdetektion og til udarbejdelse af det årlige »smittekilderegnskab« for Salmonella- infektioner hos mennesker [1]. Det er tankevækkende, at patienten forinden prøvetagning hos egen læge havde været indlagt på en børneafdeling, uden at der var blevet gennemført en mikrobiologisk udredning.

For det andet illustrerer kasuistikken, at krybdyr også i Danmark er en kilde til Salmonella- infektioner. Især ved infektioner med »eksotiske« Salmonella- serotyper, dvs. serotyper, der ikke er S. Enteritidis eller S. Typhimurium, hos børn, er det relevant at medtænke krybdyr som smittekilde. Ud over patienten i denne kasuistik har vi kendskab til en fem måneder gammel pige, som fik gastroenteritis på grund af S. enterica subspecies diarizonae- infektion sandsynligvis erhvervet fra familiens slanger. Salmonella af subspecies diarizonae er særdeles hyppige blandt slanger. Figur 1 viser serotyper, som i særdeleshed er relateret til smitte fra krybdyr som slanger, skildpadder, leguaner, kamæleoner og andre »firben«.

Krybdyr er ofte bærere af eksotiske salmonellatyper, så ofte at man formentlig må anse Salmonella som en del af den normale tarmflora hos disse dyr. Det betyder, at man ved omgang med krybdyr altid skal holde sig muligheden for salmonellasmitte for øje. Derfor bør krybdyr, deres terrarier og vand/foderskåle holdes adskilt fra køkken- og spiseområder, også i forbindelse med rengøring af skåle. Man bør undlade at kysse sådanne dyr, og håndvask efter kontakt med dem eller deres terrarier er også essentiel.

Som følge af den store indsats, der i Danmark er gjort for at reducere smitten fra de klassiske kilder til Salmonella - æg, fjerkræ og svinekød [1] - kan det forventes, at mere eksotiske og usædvanlige smittekilder som krybdyr vil få en relativt større betydning i fremtiden. Det er vigtigt, at både læger og fødevaremyndigheder er opmærksomme på dette.


Kåre Mølbak, Epidemiologisk Afdeling,

Statens Serum Institut, Artillerivej 5, DK-2300 København S.

E-mail: krm@ssi.dk

Antaget: 10. september 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet



Summary

Summary Salmonella infections acquired from exotic pets Ugeskr Læger 2006;168(1):63-4 The majority of non-typhoidal Salmonella infections are foodborne, with undercooked eggs, chicken and red meat being the most important sources. Transmission from exotic pets, reptiles in particular, may account for 3-5% of human Salmonella cases. We describe a case of S. Saintpaul infection in an eight-month-old infant. A food source was unlikely because the infant was fed from a percutaneous endoscopic gastrostomy tube and the food tested negative for Salmonella. The family kept pet turtles, and S. Saintpaul with indistinguishable pulsed field gel electrophoresis patterns was isolated from the turtle water. The infant's older sister, who had contact with the turtles, had had gastroenteritis and may have served as the vehicle of transmission.

Referencer

  1. Wegener HC, Hald T, Wong DL et al. Salmonella control programs in Denmark. Emerg Infect Dis 2003;9:774-80.
  2. Woodward DL, Khakhria R, Johnson WM. Human salmonellosis associated with exotic pets. J Clin Microbil 1997;35:2786-90.
  3. Ward L. Salmonella perils of pet reptiles. Commun Dis Public Health 2000; 3:2-3.
  4. Koort JM, Lukinmaa S, Rantala M et al. Technical improvement to prevent DNA degradation of enteric pathogens in pulsed-field gel electrophoresis. J Clin Microbiol 2002;40:3497-8.
  5. Ackman DM, Drabkin P, Birkhead G et al. Reptile-associated salmonellosis in New York State. Pediatr Infect Dis J 1995;14:955-9.