Skip to main content

Sammenhæng mellem perifer nerveledning og ændringer i blodsukkerkoncentrationen hos børn med type 1-diabetes

Et tidligt mål for kommende neuropati i diabetes er nedsat nerveledningshastighed. Et nyt studie har set på sammenhængen mellem nerveledningshastighed og ændringer i blodsukkerkoncentrationer hos børn og unge med type 1-diabetes.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk

7. feb. 2024
2 min.

Neuropati er fortsat en frygtet komplikation til diabetes. At tid er en betydende faktor for udvikling af neuropati er velkendt: Mindre belyst er effekten af ændringer i blodsukkerkoncentrationer i forhold til nerveledning, hvor nedsat nerveledningshastighed er et tidligt risikomål for, at der udvikles neuropati. Et nyt studie har undersøgt denne sammenhæng hos 53 børn og unge med type 1-diabetes. 

Professor, overlæge Christian Krarup, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, kommenterer: »I dette elektrofysiologiske arbejde fandtes en beskeden 5-10% statistisk signifikant reduceret ledningshastighed i motoriske og sensoriske nerver hos en undergruppe af type 1-diabetes-børn i alderen 10-16 år, og forfatterne rejser den hypotese, at dette er udtryk for tidlig diabetisk neuropati. Reduktionen i ledningshastighed var kun marginalt afhængig af middel blodsukkerkoncentration (HbA1c (%)) men udtalt afhængig af variationen af blodsukkerkoncentrationen målt over en 90-dages periode. Dette er et interessant fund, og forfatterne rejser selv spørgsmålet, om dette er udtryk for neuropati, eller om der er tale om en glukoseinduceret påvirkning af nervefibrenes ledningsevne. Det er velkendt, at det kliniske udfald ved diabetisk neuropati er særligt afhængigt af den aksonale degeneration, som optræder over tid ved diabetes mellitus. Amplituderne af de motoriske og sensoriske svar ved nerveledningsundersøgelserne (som markør for antallet af nervefibre) var imidlertid ikke målt, og der var ikke symptomer på og kun minimale kliniske tegn på polyneuropati. Et andet interessant fund i arbejdet var en stejl reduktion af ledningshastigheden tidligt i forløbet af diabetes og uafhængigt af blodsukkerkontrol, som blev efterfulgt af en affladning. Arbejdet understreger kompleksiteten af sammenhængen mellem blodsukkerkontrol og funktion og struktur af perifere nerver. Det er uklart, om variation af blodsukker også kan have indflydelse på andre diabeteskomplikationer som retinopati og proteinuri. Det er velkendt, at hurtigt og markant fald i blodsukker i forbindelse med behandling kan medføre svær autonom neuropati (insulin neuritis), evt. på microvaskulær basis«.

Interessekonflikter ingen.