Ph.d.-afhandlingen udgår fra Parker Instituttet og røntgenafdelingen, Frederiksberg Hospital, og røntgenafdelingen, Amtssygehuset i Herlev. MRI (magnetisk resonans-imaging ) har kunnet påvise bløddels- og knogleforandringer hos patienter med artrit. Formålet med denne afhandling var at undersøge, om dedikeret ekstremitet-MRI (E-MRI) (0,2 Tesla) af håndrods- og fingerleddene hos patienter med artrit var sammenlignelig med helkrop-højfelt-MRI (1,5 T) samt at følge MR-fundene over et år og sammenligne disse med kliniske fund. Studiet beskriver MR-fund hos fire grupper patienter med kort henholdsvis lang (tre år) varighed af reumatoid artrit, anden artrit og artralgier hos i alt 103 patienter samt syv kontrolpatienter henvist fra reumatologisk afdeling på Frederiksberg Hospital og Amtssygehuset i Herlev. Hovedresultatet var, at både E-MR og helkrop-højfelt-MRI kunne påvise artritforandringer, men med en vis variation i de to MR-systemer. Trods forskelle i MR-fundene i de fire patientgrupper fandtes et overlap grupperne imellem, og MRI alene kunne derfor ikke bruges til at differentiere grupperne. Det indrammede volumen af synovialmembranen (Vsm) på MR-billederne efter i.v. kontrastinjektion i fingerleddene kan ligesom det indrammede Vsm før kontrastinjektionen tænkes at være et interessant mål for vurdering af sygdomsaktiviteten. Vsm før kontrastinjektionen kan betragtes som et whole joint assessment -mål og fandtes at være prædiktiv for forekomsten af knogleerosioner efter et års observation, mens volumen efter kontrastinjektionen formentlig snarere afspejler den umiddelbare sygdomsaktivitet. I forbindelse med ph.d.-studiet blev der benyttet en stereologisk metode til erstatning af den meget tidskrævende manuelle indramning af Vsm. De opnåede resultater kan danne basis for fremtidige studier af forskelle i sygdomsaktivitet ved artrit og af, hvilke patienter der bør behandles intensivt mod aggressive sygdomsforløb.
Akademisk afhandling
2. nov. 2005
2 min.