Sammenligning af turnus med klinisk basisuddannelse

Introduktion

Fra 1991 til 2008 gennemgik danske turnuslæger et 18-måneders forløb, der bestod af kirurgi/ortopædisk kirurgi, intern medicin og almen praksis.

Formålet med turnusuddannelsen var at opnå tilladelse til selvstændigt virke samt at kvalificere deltagerne til den videre speciallægeuddannelse.

I 2005 nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en ny målbeskrivelse, som skulle fokusere på generelle kompetencer og på overgangen fra medicinstudium til klinisk arbejde. Arbejdsgruppen udarbejdede et forslag til målbeskrivelse for såvel 12 som 18 måneders klinisk basisuddannelse.

I 2008 startede den kliniske basisuddannelse baseret på en 12-måneders model, der består af to ansættelser af hver seks måneders varighed.

I dette studie undersøges, hvordan lægerne evaluerer uddannelsen (Figur 1 ), og hvad deres holdning er til omlægningen fra turnus til den kliniske basisuddannelse.

Materiale og metoder

I undersøgelsen blev der anvendt et spørgeskema til indsamling af kvantitative og kvalitative data. De kvantitative spørgsmål var hentet fra Postgraduate Hospital Educational Environment Measure-spørgsmålene. De kvalitative spørgsmål afdækkede holdninger til fordele og ulemper ved omlægningen.

Der blev sendt en mail med opfordring til at deltage til alle læger, der fulgte turnus eller den kliniske basisuddannelse i 2009 - i alt 1.034 læger. Cirka tre fjerdedele var turnuslæger, og ca. en fjerdedel var basislæger. Svarandelen var 66%.

Resultater

Turnuslægerne blev spurgt om, hvilke af de tre kliniske uddannelseselementer, der bedst kunne undværes. Hertil svarede 0%, at intern medicin kunne undværes, 8% svarede almen medicin og 21% kirurgi/ortopædisk kirurgi. 71% af de adspurgte læger fandt, at alle tre elementer var lige vigtige.

Respondenterne fremhævede vigtigheden af, at intern medicin indgik, og at såvel den primære som den sekundære sektor indgik i uddannelsen.

Basislægerne vurderede, at de var mindre parate til at starte i en introduktionsstilling end turnuslægerne. Således svarede 53% af basislægerne, at de var klar eller meget klar, tilsvarende var 82% af turnuslægerne klar eller meget klar til at påbegynde en introduktionsstilling.

Basislægerne efterspurgte en nedjustering af målene i introduktionsstillingen, fordi de vurderede, at de havde en mindre kvalificerende baggrund end turnuslægerne.

Der blev udtrykt bekymring for konsekvenserne af, at sammensætningen af forløbene i den kliniske basisuddannelse varierer. I turnus har alle læger haft den samme kombination. Lægerne er bekymrede for, om forskellige forløbskombinationer i den kliniske basisuddannelse vil give forskelligt grundlag for adgang til introduktionsstillingerne.

Mange havde eller påtænkte at få supplerende ansættelse for at kvalificere sig yderligere.

Basislægerne havde det indtryk, at afdelingerne ikke var klar til at modtage dem, og at afdelingerne ikke kendte de nye mål.

Konklusion

Både turnus- og basislægerne stillede spørgsmålstegn ved omlægningen af turnusuddannelsen med reduktion af dennes varighed til 12 måneders ansættelse.

Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2010;57(8):A4167