Sammenstød mellem Bambi og ambulancer

Man har siden 1823 haft den opfattelse, at Julemandens kane blev trukket af rensdyr under Julemandens rejse rundt til alle verdens børn med gaver juleaften [1]. Rensdyret er et af de største dyr i hjortefamilien med en vægt på op mod 160 kg. I Danmark fandtes fritgående rensdyr indtil for omkring 12.000 år siden, mens rensdyr, der som et eksperiment var udsat på den midtjyske hede, blev afviklet i 1918 [2]. Skulle Julemandens kane derfor trækkes af dyr fra Danmark, ville det være oplagt at anvende andre arter fra hjortefamilien. Her kunne det almindelige rådyr, Capreolus capreolus, være en relevant erstatning. Rådyret er Europas mindste hjorteart, men er almindelig i Danmark. Med en vægt på op til 35 kg er rådyrets trækkraft dog noget mindre end rensdyret, og det må formodes, at der skal anvendes flere rådyr end rensdyr, hvis Julemandens kane skal trækkes af rådyrene.

I de danske vejkanter og på vejene finder man ofte døde dyr, som har været ofre for sammenstød med biler. Den intuitive opfattelse af sammenstød mellem dyr og biler er, at høj hastighed hos bilerne er en medvirkende faktor ved disse sammenstød. De eneste køretøjer, der er autoriseret til at køre hurtigere end færdselsloven tillader, er udrykningskøretøjer [3].

Vi besluttede os derfor for at undersøge incidensen af sammenstød mellem rådyr og ambulancer, akutbiler og akutlægebiler i Region Syddanmark.

METODER

Det præhospitale system i Region Syddanmark omfatter 73 ambulancer, fem akutbiler bemandet med paramedicinere og seks akutlægebiler. Alle disse enheder kan disponeres med eller uden horn og lygter. Der er yderligere nogle enheder behandlet med akutmedicinere, der typisk disponeres til plejehjem [4] samt nogle præhospitale visitationsenheder, der sendes til mindre hastende opgaver. Der er årligt omtrent 88.000 opkald til Akut Medicinsk Koordinering (AMK)-vagtcentral i Region Syddanmark, hvilket udløser omkring 38.000 udrykninger med kørsel A, det vil sige udrykning med horn og lygter [5].

Undersøgelsen er en retrospektiv opgørelse af omfanget af trafikulykker i Region Syddanmark, hvor en ambulance, en akutbil eller en akutlægebil er blevet beskadiget. Undersøgelsesperioden var 1. januar 2017 – 31. december 2022.

Der blev indsamlet data fra de to eneste ambulanceoperatører i Region Syddanmark, Ambulance Syd og Falck/Responce. Datakilderne omfattede alle reparationsregninger og alle arbejdsskadesanmeldelser vedr. trafikulykker hos de to ambulanceoperatører. Arbejdsskadesanmeldelserne blev sorteret (ved forfattere MW og OBS), og de arbejdsskadesanmeldelser, som vedrørte trafikulykker, blev indsamlet. Datasættene fra de to ambulanceoperatører blev sammenflettet. Det samlede datasæt blev underkastet en manuel gennemgang (ved forfatter MW), og det blev for hver enkelt trafikulykke undersøgt, om ulykken havde nogen forbindelse med påkørsel af et dyr. For hver ulykke involverende et dyr blev det undersøgt, om det involverede dyr var et rensdyr, et andet dyr fra hjortefamilien eller et helt tredje dyr.

Statistiske beregninger

Der er anvendt simpel optælling. 95% sikkerhedsintervaller er beregnet på baggrund af antagelser om en binomialfordeling.

Tilladelser

Der er ikke anvendt data, der kan henføres til personale eller patienter. Undersøgelsen har således ikke krævet anmeldelse til nogen videnskabsetisk komité. Data blev ikke opbevaret på krypterede servere, men da alle de berørte dyr er beskrevet som døde i forbindelse med ulykkerne, er der, henset til dyrenes identitet ikke sket nogen overtrædelse af GDPR-reglerne [6, 7].

RESULTATER

I perioden 1. januar 2017 – 31. december 2022 blev der fra Region Syddanmarks AMK-Vagtcentral udsendt 317.288 køretøjer med horn og lygter. Der blev i samme periode indberettet 334 trafikulykker, svarende til en ulykke i 0,11% af udrykningskørslerne (95% sikkerhedsinterval: 0,09-0,12%).

I 42 af de 334 trafikulykker (12,6% (95% sikkerhedsinterval: 9,2-16,6%) var årsagen til ulykken påkørsel af et dyr. Heraf drejede 32 tilfælde (76,2% (95% sikkerhedsinterval: 60,5-87,9%) sig om påkørsel af rådyr. I tre tilfælde var der tale om et andet dyr end et rådyr. I syv tilfælde var arten af dyret ikke beskrevet. I det foreliggende materiale er der ikke beskrevet nogen tilfælde af påkørsel af rensdyr.

For flowchart se Figur 1.

Diskussion

Vi fandt, at der i omtrent 0,1% af udrykningskørsler med horn og lygter skete en ulykke, som nødvendiggjorde et efterfølgende reparationsarbejde af udrykningskøretøjet. Hver ottende trafikulykke, hvor ambulancer var indblandet, omfattede kollision med et dyr (Figur 2). Tre ud af fire af disse gange var dyret et rådyr.

Traditionelt er rensdyret beskrevet som Julemandens trækdyr [1]. Under danske forhold, hvor der ikke længere findes rensdyr i det fri, er det oplagt at anvende rådyr i stedet. Rådyrene er naturligt forekommende i Danmark, og Julemandens mulighed for umiddelbart at skaffe sig trækdyr ved eventuelle rensdyrnedbrud i Danmark er således principielt til stede. Der er tidligere beskrevet mange farer ved nærkontakt med rensdyr [8], og det må antages, at nærkontakt med det noget mindre rådyr er knap så farlig. Da rådyr er noget mindre end rensdyr, må man dog intuitivt forestille sig, at der til at løse Julemandens trækopgaver skal anvendes langt flere rådyr end de otte rensdyr, der sædvanligvis beskrives [1]. Det er derfor noget bekymrende, at den danske præhospitale organisation, som lægger op til udrykningskørsel, således modvirker tilgængeligheden af rådyr. 32 rådyr er jo kun en lille del af den danske bestand af rådyr, men den danske rådyrbestand er generelt dalende i disse år [9]. Vi har derudover ikke haft mulighed for at inddrage den reduktion i rådyrbestanden, som anden privat- og erhvervsmæssig kørsel formentlig står for. Vores opgørelse omfatter heller ikke de rådyr, der køres ihjel af andre udrykkende tjenester, og herværende opgørelse angiver derfor ganske givet et absolut minimumstal.

Det er bekymrende, da bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet, som er den bekendtgørelse, hele det danske præhospitalssystem er indrettet efter, beskriver, at opgaven for den præhospitale indsats er at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed [10]. Den præhospitale indsats omfatter en indsats for hele befolkningen. Således er børn, der tror på Julemanden, indbefattet af målgruppen for et præhospitals indsats. Tryghed, et af målene med den præhospitale indsats i Danmark, er for disse børn ganske givet også udsigten til, at Julemanden kommer forbi med gaver. Det forekommer derfor kontraproduktivt, at den danske præhospitale tjeneste er medvirkende til at reducere Julemandens muligheder for dels at skaffe sig andre trækdyr, som ganske givet er associeret med mindre fare for andre mennesker, dels at tjenesten er med til at reducere børns tryghed ved at reducere Julemandens muligheder for at rekvirere trækhjælp ved akut rensdyrnedbrud.

Det er en oplagt svaghed i dette materiale: at forfatterne ikke har haft adgang til materiale fra politiet, forsvaret, det statslige og kommunale redningsberedskab eller kriminalforsorgen, men udelukkende til materiale fra Region Syddanmarks regionale sundhedsberedskab. Der er således tjenester, der betjener sig af udrykning, der ikke figurerer i denne opgørelse [3]. Imidlertid betyder denne svaghed, at antallet af påkørte rådyr ganske givet er et minimumstal, hvorfor det i realiteten styrker forfatternes pointe. Det er således svært at forestille sig, at de beredskaber, der ikke er blevet undersøgt, ikke har påkørt et eneste rådyr i den beskrevne periode.

Konklusion

Den danske præhospitale tjeneste bør overveje at finde muligheder til at reducere omfanget af trafikulykker med påkørsel af dyr – i særdeleshed rådyr – under udrykning.