Saxtorph, Holmer og Listers antiseptik

Efter grundige undersøgelser af sårinfektion og dens årsager og stærkt inspireret af Louis Pasteurs arbejde, begyndte Joseph Lister (1827-1912) i Glasgow at anvende fortyndet karbolsyre til sårbehandling i 1865 [1]. Herved blev de smitsomme og ofte dødelige hospitalssygdomme som pyæmi og hospitalsgangræn stort set udryddet. Han beskrev sin metode og de første resultater i Lancet den 16. marts 1867 i artiklen: »On a new method of treating compound fracture, abscess, etc. with observations on the condition of suppuration«. Resultaterne var fremragende, og metoden fik enorm betydning for udviklingen af kirurgien.

På Frederiks Hospital (FH) i København var M.H. Saxtorph (1822-1900) blevet overkirurg i 1866. Han fulgte fremskridtene i kirurgien med stor opmærksomhed, og ifølge Dahl-Iversen [2] anvendte han i juni 1867, som den første i Danmark, Listers antiseptiske metode hos en patient med kompliceret brud. »Resultatet var godt, men han behandlede kun dette ene tilfælde«. Få måneder senere indførte Valdemar Holmer (1833-1884) metoden på det nye Kommunehospital (KH), hvor den blev systematiseret og gradvist udviklet. I hospitalets årsberetning for 1868 kunne Holmer beskrive den gunstige effekt af behandlingen med karbolsyre.

Efter at have været kandidat på KH, var Harald Philipsen (1839-1892) i efteråret 1867 på studieophold hos Listers svigerfar James Syme på Edinburgh Royal Infirmary. Her så han anvendelsen af Listers karbolantiseptik, og efter hjemkomsten oversatte han dennes artikel fra Lancet til Ugeskrift for Læger, hvor den blev publiceret den 23. november 1867. Philipsen blev i 1869 reservekirurg på KH, og i oktober samme år beskrev han i Bibliotek for Læger de kliniske erfaringer fra hospitalet med karbolsyre som forbindingsmateriale.

To år efter indførelsen af antiseptikken på KH besøgte Saxtorph Listers afdeling i Glasgow. I FH's årsberetning 1869-1870 skrev han: »Da jeg i fjor ved et ophold hos professor Lister havde haft lejlighed til at blive kendt med de forbavsende resultater, han havde på sin hospitalsafdeling, hvor den purulente infektion i de sidste to år var fuldstændig ophørt, indførte jeg hans methode straks her på hospitalet« [1]. I juli 1870 skrev han til Lister og berettede om sine erfaringer: »It is now nearly a year since I left Glasgow, where I had the opportunity of seeing how the antiseptic treatment of wounds is to be carried out. Every surgeon who has seen the remarkable results of this treatment must feel it is his duty to imitate you, and dress the wounds after your principles«. Brevet var en stor støtte for Lister, som lod det offentliggøre i Lancet i august 1870, og som siden ofte omtalte Saxtorph som den, der indførte antiseptikken på kontinentet. Han var tilsyneladende ikke blevet orienteret om Holmers og Philipsens indsats på området. De fik en lidt lang næse (Figur 1 ).

Med antiseptikken blev de kirurgiske patienters mulighed for overlevelse og helbredelse forbedret væsentligt. Endnu bedre blev det, da aseptikken med de sterile operationer tog over i midten af 1880'erne. I denne videre udvikling deltog hverken Saxtorph eller Holmer. Kun 51 år gammel var Holmer død af tuberkulose, og i protest mod uddannelsen af kvindelige læger var Saxtorph fratrådt som overkirurg i 1886.

Da Mogens Andreassen beskrev kirurgien på KH [3], afsluttede han med nogle overvejelser om, hvad busterne af de henfarne overlæger kunne tale med hinanden om. Han forestillede sig, at der til Holmer blev sagt: »Det var da godt du havde Philipsen til at oversætte Listers antiseptik til dansk. Havde du bare publiceret dine antiseptiske behandlinger et andet sted end i KH's årsberetning, så ville antiseptikprioriteten have været lettere at fastslå - også for Matthias Hieronymus Saxtorph «.

Korrespondance: Ole Hart Hansen, Stockholmsgade 25, 1., DK-2100 København Ø. E-mail: harthansen@dadlnet.dk