Content area

|
|

Screening for kardiovaskulær sygdom hos 65-74-årige mænd

Femårsopfølgning af det danske DANCAVAS-screeningsprogram viser ingen forskel på dødelighed i den screenede gruppe sammenlignet med kontrolgruppen, men en mulig gavnlig effekt hos de 65-70-årige kan ikke udelukkes.
Foto: Colourbox
Forfatter(e)

Redigeret af Peter Lange, plange@dadl.dk

Det er omdiskuteret, om screening på populationsbasis med efterfølgende intervention hos personer med en høj kardiovaskulær risikoprofil kan reducere dødelighed. Et nyt bidrag til diskussionen kommer fra en femårsopfølgning af det danske studie DANCAVAS, som netop er blevet publiceret i New England Journal of Medicine. Studiet inkluderer over 46.000 danske mænd i aldersgruppen 65-74 år. I alt 16.736 indgik i screeningsprogrammet med efterfølgende intervention, mens 29.790 udgjorde kontrolgruppen. I løbet af 5,6 år døde 12,6% i interventionsgruppen og 13,1% i kontrolgruppen: Denne forskel opnåede ikke statistisk signifikans (hazard ratio (HR): 0,95 (95% konfidens-interval (KI): 0,90-1,00), p = 0,06), men en subgruppeanalyse af mænd under 70 år tyder på gavnlig effekt af screening (HR: 0,89 (95% KI: 0,83-0,96).

Professor emeritus Gorm Boje Jensen, Østerbroundersøgelsen, kommenterer: »DANCAVAS er en storslået dansk undersøgelse af effekten af en invitation til kardiovaskulær screening blandt ældre mænd. Det giver størst statistisk power at invitere personer med høj a priori-risiko, men muligheden for forebyggelse er samtidig reduceret, idet mange deltagere allerede havde fremskreden sygdom bedømt ved koronar calciumscore. Forfatterne anfører således, at der ville være større mulighed for effekt ved at screene yngre personer. Der blev brugt enorme resurser til screeningen, men måske for lidt til den opfølgende behandling – 20 minutters samtale hos en sygeplejerske. Deltagere med positive screeningsfund blev henvist til behandling i almen praksis, men der synes ikke at være større forskel på behandlingsintensiteten mellem screenede og kontrolpersoner. Medianopfølgningstiden var kun 5,6 år, selvom studiets statistiske power var baseret på en tiårig opfølgning. I post hoc-analyser var der dog effekt på risikoen for stroke og på forekomsten af et sammensat endepunkt af død, stroke og AMI. Forfatterne fandt ingen negativ effekt af screening på livskvalitet. Heldigvis planlægges en yderligere opfølgning efter de ti år. Det bliver spændende at se, om en længere opfølgning ændrer på hovedresultatet«.

Lindholt JS, Søgaard R, Rasmussen LM et al. Five-Year outcomes of the Danish Cardiovascular Screening (DANCAVAS) Trial. N Engl J Med 2022;387:1385-94.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Blad nummer: 

Right side

af Anette Bygum | 02/12
1 Kommentar
af Karen Flink Konstantin-Hansen | 02/12
1 Kommentar
af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer