Screening for type 2-diabetes. Dia-Risk

Ph.d.-studiet er udført på Steno Diabetes Center og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Københavns Amt. Ph.d.-afhandlingen er en epidemiologisk undersøgelse baseret på tværsnitsdata fra et populationsbaseret studie: Inter99. Formålet var:

1) at undersøge prævalensen af diabetes (DM) dels diagnosticeret ved screening (SDM) og dels kendt diabetes (KDM), 2) at sammenligne den kardiovaskulære risikoprofil hos personer med SDM og KDM 3) at udvikle en risikoscore (RS) til anvendelse i tidlig opsporing af ikkeerkendt diabetes, samt 4) at evaluere screeningsredskaber som RS, FPG, HbA1c og kombinationer af disse. I alt 6.784 personer i alderen 30-60 år er undersøgt. Prævalensen af DM var 6,3%, heraf to ud af tre ikkeerkendte. Personer med SDM havde en højere forekomst af behandlingskrævende makrovaskulære risikofaktorer end personer med KDM. En simpel RS med informationer om alder, køn, BMI, hypertension, fysisk aktivitet og familiær disposition til DM er udviklet. Sensitiviteten for RS'en er 70%. Kun 28% af befolkningen skal videre til endnu en test. Trinvis screening, hvor første trin udgøres af en RS, og andet trin udgøres af en FPG-måling, har en acceptabel effektivitet og er den billigste og mindst belastende for såvel sundhedsvæsen som befolkning sammenlignet med massescreening.

På trods af at DM er en hyppig tilstand, og screeningsredskaber er tilgængelige, er der fortsat flere uafklarede spørgsmål, som bør besvares før en systematisk screening eventuelt iværksættes i Danmark. Disse spørgsmål er bl.a., om de tilgængelige screeningtest er acceptable for befolkningen, hvilke psykosociale konsekvenser der er af screening, samt om personer diagnosticeret ved screening har en bedre prognose end personer, som har fået stillet diagnosen klinisk.