Seksuel aktivitet og præventionsvaner blandt unge gennem 14 år

Introduktion: Artiklens formål var at belyse ændringer gennem de seneste 14 år i unges seksuelle aktivitet og præventionsvaner ved den alder, hvor skolepligten ophører.

Materiale og metoder: Data blev indsamlet ved hjælp af et spørgeskema. Skemaet indeholdt både åbne og lukkede spørgsmål, hvoraf nogle var formuleret som multiple choice- opgaver. Alle folkeskolernes 21 9.-klasser i Viborg Kommune deltog. Der blev udsendt 372 spørgeskemaer. I alt 344 (92%) elever inkluderedes i undersøgelsen. Spørgeskemaet blev uddelt uvarslet for lærere og elever i en klassetime. Resultaterne blev sammenholdt med tilsvarende undersøgelser fra 1986 og 1993.

Resultater: Uændret over tid havde en tredjedel af eleverne debuteret seksuelt. Femten procent debuterede, indende var fyldt 15, mod 16% i 1986 og 14% i 1993. Der var fortsat flest, der anvendte kondom ved første samleje, og det tidligere fundne fald i brugen af p-piller fortsatte. Der skete et skift til brug af p-piller ved senere samlejer. Tidligere fandt man, at piger var seksuelt mere aktive end drenge; der var nu sket en udligning på dette område. Af de »debuterede« elever havde 53% ikke haft samleje inden for de seneste fire uger. Der var siden 1986 sket en stigning i proportionen af elever, som havde haft samleje inden for den seneste uge. Uændret 10% anvendte ingen prævention ved første samleje, 51% mod tidligere 75% anvendte prævention ved hvert samleje.

Diskussion: Debut blandt de helt unge er tilsyneladende uafhængig af kampagner, undervisning, køn og kultur. Præventionsvaner og holdning til prævention kan ændres blivende ved oplysning, men med større seksuel erfaring skiftes dog over til præventionsformer, som ikke kræver håndtering i samlejesituationen. Manglende brug af prævention skyldes fortsat især uplanlagt seksuel aktivitet. Pigerne er i risikogruppe, både hvad angår beskyttelse over for graviditet og kønssygdomme, idet de hyppigere end drengene anvender usikre præventionsmetoder.

Man har gennem en lang årrække fundet en faldende tendens i abort- og graviditetskvotienten blandt de helt unge (1). Således faldt antallet af graviditeter blandt 15-19-årige fra 9,2 per 1.000 fertile kvinder i 1986 til 7,7 per 1.000 fertile kvinder i 1998. Abortkvotienten i samme aldersgruppe faldt fra 2,4 per 1.000 fertile kvinder i 1985 til 1,75 per 1.000 fertile kvinder i 1995 (1). Derimod synes der ikke i de seneste mange år at være sket ændringer i den seksuelle debutalder (2-6) eller de unges viden (3, 7, 8). Adfærden har dog på visse andre punkter ændret sig over tid. Man har især set en ændring i brug af og holdning til forskellige præventionsformer (1, 2, 4, 5, 9-12), således steg brugen af kondomer meget efter aids-kampagnen. Derudover er der påvist en ændring i de kilder, hvorfra de unge henter deres viden om seksuelle emner, således at forældrenes opdragende indflydelse er aftaget på dette punkt, mens kammeraterne og især skolen har fået større betydning (7, 13).

Man har tidligere peget på aids-kampagnen som mulig årsag til ændringerne, hvorimod de unges seksualitet efter aids-kampagnens aftrapning ikke har fået tilsvarende opmærksomhed. Vi har på den baggrund ønsket at belyse ændringer i de unges seksuelle adfærd samt behov for og brug af prævention gennem de seneste 14 år.

Materiale og metoder

Der blev i 1986 udsendt spørgeskemaer til samtlige 9.-klasser på de syv folkeskoler i Viborg Kommune. Formålet var at undersøge elevernes viden om og behov for prævention samt at undersøge den seksuelle aktivitet blandt de unge ved skolepligtens ophør (14, 15). Undersøgelsen blev gentaget i 1993 for at belyse eventuelle ændringer i denne viden og aktivitet efter aids-kampagnen (2, 7).

Medio april 2000 blev undersøgelsen gentaget efter samme princip som tidligere. Man udvalgte de samme syv folkeskoler i Viborg Kommune, som havde deltaget i 1986 og 1993, idet disse repræsenterede såvel by- som oplands- og landdistrikter. I spørgeskemaet blev lavet enkelte sproglige ændringer. Det blev uddelt uvarslet for såvel lærere som elever, med forhåndsgodkendelse fra skoleledelse og skolebestyrelse. Spørgeskemaet bestod af både åbne og lukkede spørgsmål samt multiple choice-opgaver omhandlende elevernes køn, seksuelle adfærd og præventionserfaring. Elevernes viden og videnskilder blev også som tidligere undersøgt; denne del af undersøgelsen vil blive beskrevet andetsteds.

Elever, som kun besvarede dele af spørgeskemaet, blev medtaget i beregningerne, hvor det var muligt.

Til de statistiske beregninger er anvendt χ2 -test med Yates korrektion for diskontinuitet. Ved forventet antal mindre end fem blev anvendt Fishers eksakte test. Signifikansgrænsen sattes til 5%.

Resultater

Samtlige adspurgte 21 9.-klasser deltog i undersøgelsen. Der blev udsendt 372 spørgeskemaer. Fem skemaer blev ikke returneret, 22 blev returneret med besked om, at eleven var syg eller fraværende. Et af de besvarede skemaer måtte efterfølgende ekskluderes, da det helt oplagt var besvaret useriøst. I alt inkluderedes således 344 elever i undersøgelsen (92%), heraf 51% drenge.

Der var uændret en tredjedel af alle eleverne, som havde debuteret seksuelt (Tabel 1 ). Der var fortsat ingen forskel på drenge og piger. Femten procent var under 15 år ved deres seksuelle debut, mod 14% og 16% i henholdsvis 1986 og 1993. Af alle deltagende elever var 26% seksuelt aktive, idet de havde haft mere end et samleje.

Af de debuterede angav 33%, at de havde haft samleje inden for den sidste uge. Der var i modsætning til tidligere (2), ingen forskel på pigers og drenges aktivitet (Tabel 2 ). Der var fra 1986 til 1993 sket en stigning i andelen af elever, som havde haft samleje inden for den seneste uge (p<0,05; df=1). Denne ændring holdt sig, uden yderligere stigning, frem til år 2000.

Der var stor spredning i hyppigheden af debuterede elever i de enkelte klasser. I fire klasser havde under 20% debuteret, mens der i fire andre klasser havde over 40% debuteret (p<0,01; df=1). Der var ingen forskel i fordelingen af disse klasser i land- og byzoner.

I Tabel 3 og Tabel 4 ses anvendelsen af prævention ved henholdsvis første og sidste samleje. Den anvendte præventionsform ved første samleje var uændret siden 1993. Der var en tendens til et fortsat fald i brugen af p-piller ved første samleje. Faldet var signifikant i forhold til 1986.

Fra første til sidste samleje fandtes et signifikant fald i brugen af kondomer (p<0,01; df=1) og en signifikant stigning i brugen af p-piller (p=0,00075). Der var en tendens til, at flere unge anvendte prævention ved første samleje i 2000 i forhold til 1986. Der var ingen ændring i andelen af elever, der ikke brugte prævention ved sidste samleje.

Fire elever havde hverken anvendt prævention ved første eller sidste samleje. Der var ikke over tid sket en stigning i antallet af disse »dobbelte chancetagere«, som udgjorde 2% i 1986, 6% i 1993 og 5% i 2000.

Færre end tidligere anvendte prævention ved hvert samleje, der var således to tredjedele i 1986, tre fjerdedele i 1993 og godt halvdelen i 2000 (2000 vs. såvel 1986 som 1993: p<0,001; df=1). Af de elever, der havde debuteret, angav 10% at bruge prævention en gang imellem eller næsten aldrig.

Af de elever, som havde skiftet præventionsmiddel fra første til sidste samleje, var flest gået fra kondom til p-piller eller fra »intet« til kondom.

De præventionsformer, som eleverne havde personlig erfaring med, var uændret fra tidligere, bortset fra den stigning, der skete fra 1986 til 1993 i andelen af elever, der havde erfaring med kondom (Tabel 5 ). Stigningen var fra 1986 til 2000 højsignifikant for piger, men ikke-signifikant for drenge. Der var ingen signifikant stigning fra 1993 til 2000. Signifikant færre drenge havde erfaring med p-piller i 2000 i forhold til 1986. Der var signifikant flere piger end drenge, som anvendte afbrudt samleje, dette var uændret fra tidligere.

Siden undersøgelsen i 1993 er fortrydelsespillen introduceret på det danske marked. I alt 12% af de elever, der havde debuteret, havde erfaring med disse. Der var ikke signifikant forskel på piger og drenge.

En dreng angav at have erfaring med pessar, en dreng med spiral og en pige med mini-piller. Ingen af eleverne havde erfaring med sæddræbende skum. De unges forklaring på manglende brug af prævention var især, at de var uforberedte. Ti ud af seksten forklaringer på ikke at have brugt prævention ved første eller sidste samleje var at, »vi havde intet« eller »det var ikke planlagt« eller »ved ikke«. Én elev gav begrundelsen beruselse.

Diskussion

Der blev efter aids-kampagnens begyndelse i 1987 udført mange undersøgelser med det formål at påvise en eventuel ændring i unges seksuelle adfærd og præventionsvaner (2, 5, 10-12), hvorimod der de seneste år ikke er skrevet meget om dette. Nu er der imidlertid, som opfølgning på Frederiksberg-undersøgelsen fra 1989, lavet en omfattende undersøgelse, Ung 99 (4, 8, 13). Desuden er der i skoleåret 1992/ 1993 og 1996/1997 lavet en undersøgelse af 9.-klasse-elevers sundhed og livsstil i Århus (3). Begge undersøgelser havde som formål at afdække risikogrupper, så man derefter kunne forbedre den oplysning og undervisning, de unge får. De undersøgelser, der blev lavet efter 1987, viste, at de unges præventionsvaner var ændret efter kampagnen, men at den seksuelle debutalder og aktivitet var uændret (2-6, 10-12). Interessant var det derfor at undersøge, om de unge, der var vokset op med truslen om aids, havde fået en permanent ændret adfærd.

Debutalderen angives i de fleste undersøgelser som en median alder, som uændret gennem de sidste mange år har ligget omkring 16 år (4-6). Debutalderen er vist at afhænge af forhold som menarchealder og alder ved første natlige sædafgang, således at de tidligst udviklede også havde tidligst debut (3, 6). Århus-undersøgelsen viste, at 14% debuterede inden de var 15 år, og at 25% havde debuteret inden udgang af i 9.-klasse (3). Dette stemmer godt overens med vore fund med det forbehold, at Århus-undersøgelsen blev foretaget i begyndelsen af 9.-klasse, hvorimod vore data er indsamlet ved skoleårets slutning. Ligeledes fandtes i Århus-undersøgelsen og i vores undersøgelse en stor variation i hyppigheden af seksuel debut på de forskellige skoler. Som forklaring på dette nævnes forskellige sociale forhold (3). Andre muligheder er, at eleverne danner par i klasserne, ligesom også kammeraters indflydelse har stor betydning (4, 14). I Ung 99 fandtes en tendens til stigende debutalder især blandt unge i byerne (4). At vi ikke kunne påvise den samme stigning, kan skyldes, dels at vi havde et mindre materiale, og dels at man i Ung 99 spurgte aldersgruppen 13-25-årige.

Århus-undersøgelsen viste, at en tredjedel af de debuterende elever ikke havde haft samleje inden for de seneste tre måneder (3). Vore data støtter, at den seksuelle aktivitet blandt helt unge for en stor del har været og fortsat er sporadisk. I Ung 99 fandtes, at især piger var seksuelt meget aktive, men at forskellen på drenges og pigers seksuelle aktivitet med tiden var udlignet, og at unge fra landdistrikter var seksuelt mindre aktive end gruppen som helhed (4). Aktuelle undersøgelse viste i forhold til 1993 den samme udligning i aktiviteten hos drenge og piger. Der kunne således ikke længere påvises nogen signifikant forskel. Vi kunne ikke påvise forskelle i aktiviteten hos elever fra landdistrikter i forhold til bydistrikter.

Den anvendte præventionstype ændrede sig markant efter aids-kampagnen, idet flere brugte kondomer og færre p-piller ved første samleje (2, 5, 10, 11). Dette mønster har holdt sig siden 1993. Brugen af kondomer synes imidlertid at aftage med seksuel erfaring, idet der skete et skift mod hyppigere brug af p-piller ved sidste samleje. I Ung 99 fandtes, at især de meget aktive anså kondomer for at være besværlige og usikre, og at denne gruppe foretrak p-piller som prævention (4). Efter aids-kampagnen fandt nogle forfattere et fald i antallet af elever, som ikke brugte prævention ved første samleje (5, 11) mens andre ikke kunne påvise dette fald (2, 4). I vores undersøgelse fandtes der fra 1986 til 2000 en tendens til fald i andelen, som ikke beskyttede sig ved første samleje. Hvorvidt der er tale om en reel ændring over tid, må belyses i undersøgelser med større materiale. Prævention blev dog hyppigere end tidligere anvendt sporadisk, idet der var sket et signifikant fald i andelen af elever som angav, at de anvendte prævention ved hvert samleje. Af såvel Ung 99 (4) som vores undersøgelse fremgik, at 20% undlod prævention ofte eller af og til.

I Ung 99 fandt man desuden, at manglende brug af prævention var uafhængig af alder, og at de seksuelt mest aktive oftere undlod prævention end resten af gruppen. Ligeledes fandt man, at de, som ofte var påvirkede af rusmidler, oftere undlod at bruge prævention (4). Århus-undersøgelsen viste, at de unges begrundelse for ikke at anvende prævention især var ikke-planlagt samleje og/eller beruselse (3). Det stemmer godt overens med vore fund, fraset at kun en elev angav begrundelsen beruselse.

Som tidligere påpeget kunne den kraftige satsning på kondomer i forbindelse med aids-kampagnen frygtes at have givet en stigning i antallet af graviditeter blandt unge (2), jævnfør kondomers højere Pearl index i forhold til p-piller (16). Når dette ikke er sket, kan det skyldes, at de unge hurtigt skifter fra kondom til p-piller, et skift der overvejende sker blandt pigerne. De unges skift fra kondomer til p-piller efter før ste samleje kan dog hovedsagelig betragtes som hensigtsmæssigt, idet det største problem i den aktuelt undersøgte elevgruppe ikke er risikoen for aids, men risikoen for graviditet. Til gengæld er især denne gruppe i risiko for Chlamydia - og human papillom-virus-infektion, og man kunne derfor, som tidligere foreslået, ønske, at flere ville anvende kombinationen kondom og p-piller (2). I Ung 99 fandtes da også en stigning i anvendelsen af dette (4), mens vi fandt brugen nærmest negligeabel.

I oktober 1995 blev fortrydelsespillen introduceret på det danske marked, og salget steg hurtigt herefter, primært i hovedstadsområdet og især til de unge aldersgrupper (1). I Ung 99 fandtes, at en fjerdedel af de seksuelt aktive piger og en femtedel af drengene havde anvendt fortrydelsespillen (4), mod 12% i vort materiale. Også denne forskel kan forklares ved de forskellige aldersgrupper.

Andelen af elever, som debuterer, inden de er femten år, har ligget nærmest konstant gennem de seneste 14 år, hvilket bekræftes af såvel vore tal som af Århus-undersøgelsen (3). Dette kunne tyde på, at debuten hos disse helt unge elever er styret af andre ting end undervisning, opvækst, bosted og kultur. En norsk undersøgelse viste i 1994, at intensiv undervisning af elever på syvende til niende klassetrin kunne reducere andelen af debuterende elever i niende klasse signifikant, dog kun for pigernes vedkommende (17). McIlhaney har sammenlignet spredningen af kønssygdomme med barselsfeberen i Semmelweis ' dage og påberåber sig, at den eneste effektive beskyttelse for dette samt uønskede graviditeter er at lære de unge mennesker seksuel afholdenhed (18). Vore data taler dog ikke for, at denne løsning kan overføres til danske forhold. Hvis en undersøgelse som den aktuelle skal være troværdig, er man afhængig af, at eleverne har svaret seriøst. Vi fandt kun anledning til at ekskludere et enkelt spørgeskema på grund af en åbenlyst useriøs besvarelse, og der er næppe grund til at tvivle på de resterende besvarelsers seriøsitet. En vis svaghed i undersøgelsen er, at vi anvendte samme spørgsmål og i høj grad også samme formulering som i 1986, hvilket kunne give en usikkerhed på grund af sproglige ændringer gennem perioden. Vi vurderede imidlertid, at fordelene var større end ulemperne med hensyn til at kunne sammenligne elevernes besvarelser.

Det kan således konkluderes, at andelen af elever med tidlig seksuel debut har været uændret gennem 14 år, og at de efter aids-kampagnen sete ændringer i elevernes præventionsmønster har været forholdsvis stabile, fraset en mindre konsekvent anvendelse af prævention ved gentagne samlejer. Pigerne må fortsat betragtes som en særlig risikogruppe, idet de i højere grad end drengene anvender afbrudt samleje for at undgå graviditet.

Jane Boelskifte , Nøvlingvej 18, Sinding, DK-7400 Herning.

E-mail: boelskifte@dadlnet.dk

Antaget den 29. marts 2001.

Herning Centralsygehus, gynækologisk obstetrisk afdeling, og

Viborg Kommune, familieafdelingen.

1. Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstatistikken 1997:1 Statistik om prævention og aborter 1994 og 1995. København: Munksgaard, 1997.
2. Rasmussen KL, Knudsen HJK. Skoleelevers viden om og behov for prævention før og efter AIDS-kampagnen. Seksuel aktivitet og præventionsvaner. Ugeskr Læger 1994; 156: 1447-51.
3. Ung i Århus 1999. Børn og Unge-læge ordningen i Århus og Århus kommunale skolevæsen, Institut for epidemiologi og social medicin. Århus: Aarhus Universitet, 1999.
4. Rasmussen B. Ung 99. En Seksuel Profil 1. En beskrivelse. Frederiksberg: Forebyggelses sekretariatet, Frederiksberg Hospital, 1999.
5. Wieland HB, Jeune B. Har samlejedebut ændret sig efter sikker sex kampagnen? Ugeskr Læger 1992; 154: 271-5.
6. Larsen SB, Kragstrup J. Alder ved menarche og første samleje. Ugeskr Læger 1997; 159: 6676-9.
7. Rasmussen KL, Knudsen HJK. Skoleelevers viden om og behov for prævention før og efter AIDS-kampagnen. Viden og informationskilder. Ugeskr Læger 1994; 156: 1442-7.
8. Rasmussen B. Ung 99. En Seksuel Profil 3. Viden, holdninger, sex og AIDS. Frederiksberg: Forebyggelses sekretariatet, Frederiksberg Hospital, 1999.
9. Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstatistikken 1994:6 Statistik om prævention og aborter 1993 og om misdannelser 1992 og 1993. København: Munksgaard, 1995.
10. Østergaard L. Sexual behavior of adolescents before and after the advent of AIDS. Genitourin Med 1997; 73: 448-52.
11. Kraft P, Træen B, Rise J. AIDS og prevensjon-øket bruk av kondom ved første samleie blant norsk ungdom. Tidsskr Nor Lægeforen 1990; 110: 1490-2.
12. Wieland HB. Holdning til prævention blandt 16-20 årige. Ugeskr Læger 1994; 156: 1438-41.
13. Rasmussen B. Ung 99. En seksuel profil 2. Seksualundervisningen og AIDS-kampagner. Frederiksberg: Forebyggelses sekretariatet, Frederiksberg Hospital, 1999.
14. Rasmussen KL, Munk M. Seksuel aktivitet og præventionsvaner blandt unge. Ugeskr Læger 1986; 149: 46-8.
15. Rasmussen KL, Munk M. Skoleelevers viden om prævention. Ugeskr Læger 1987; 149: 1085-7.
16. Boch J, Fisher-Rasmussen W, Larsen