Selen er et essentielt mikronæringsstof med vigtige funktioner i en række metaboliske processer. Således indgår selen, som selenocystein, i mange enzymer; omkring 30 er hidtil identificeret.
Den gennemsnitlige selenindtagelse i Danmark er 38 (25-53) μ g/dag for kvinder og 48 (30-66) μ g/dag for mænd [1], hvilket er tæt på de anbefalede værdier på henholdsvis 40 og 50 μ g/dag.
Serum- eller plasmaselen er et almindeligt brugt mål for selenstatus. I Danmark findes ingen nyere undersøgelser af selenstatus i den generelle danske befolkning, men data fra to mindre studier samt et større med 3.387 mænd på 55-74 år viste gennemsnitlige serumselenniveauer mellem 75 og 94 μ g/l [2].
Selen er en nødvendig byggesten i flere antioxidative enzymer, som glutathionperoxidase (GPx) og thioredoxinreduktase, hvorfor mangel på selen vil medføre et fald i organismens antioxidative forsvar. Denne funktion kan have betydning for udviklingen af visse sygdomme.
Artiklen er skrevet på basis af rapporten »Selen og sundhed«, som kan ses på Danmarks Fødevareforsknings hjemmeside www.dfvf.dk
Selen og cancer
I en række, men ikke alle, prospektive kohortestudier og casekontrol-undersøgelser har man påvist en øget risiko for nogle cancerformer, specielt prostatacancer, cancer i mave-tarm-kanalen og lungecancer ved lav selenstatus.
Der er til dato kun udført en placebokontrolleret interventionsundersøgelse med tilskud af selen [3]. I dette studie, hvor der blev givet 200 μ g gærselen gennem 4,5 år, blev der påvist en signifikant reduceret risiko for prostatacancer, hazard ratio (HR): 0,35 (95% konfidensinterval (KI): 0,18-0,65) sammenlignet med placebo. Også risikoen for coloncancer blev signifikant reduceret. Endvidere blev der fundet en signifikant reduceret risiko for prævalente adenomer, stærkest hos rygere og hos de deltagere, der havde plasmaselen < 106 μ g/l ved starten af undersøgelsen. Effekten af selentilskud på risiko for lungecancer og hudcancer blev også opgjort. For lungecancer fandtes HR: 0,56 (95% KI: 0,31-1,01), mens der fandtes en signifikant øget risiko for hudcancer hos de deltagere, der havde en plasmaselenkoncentration > 105 μ g/l ved starten af undersøgelsen.
Ud over ovennævnte interventionsundersøgelse er der gennemført store interventionsstudier, hvor der blev givet en kombination af flere antioxidanter inklusive selen. Et af disse studier, som blev foretaget i et område af Kina med høj incidens af mavekræft, viste signifikant lavere dødelighed og hyppighed af cancer i mavesækken [4]. I dette studie blev der givet 50 μ g selengær i kombinationspræparat pr. dag. I et andet studie, det franske SUVIMAX-interventionsstudie, blev der givet 100 μ g selengær pr. dag [5]. Dette studie viste en signifikant lavere samlet mortalitet og total cancerincidens hos mænd, mens der ikke var nogen effekt hos kvinder.
Samlet set er der ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for at vurdere sammenhængen mellem selenindtagelse og kræft, men det er muligt, at lav selenstatus (< ca. 100 μ g/l) øger risikoen for specielt prostatacancer, cancer i mave-tarm-kanalen og lungecancer.
Selen og hjerte-kar-sygdomme
Sammenhængen mellem selen og hjerte-kar-sygdom blev først beskrevet i Keshanprøvinsen i Kina. En meget lav selenindtagelse (omkring 20 μ g pr. dag) medførte en dødelig hjertemuskelsygdom hos børn og unge kvinder. Dette skyldes formentlig øget virulens af en enterovirus (coxsackievirus) udløst af den svære selenmangel.
Der er i tværsnitsundersøgelser kun fundet svage, både positive og negative, sammenhænge mellem selenstatus og forskellige risikomarkører for hjerte-kar-sygdom som overvægt, plasmakolesterol, plasmatriglycerid og blodtryk.
I nogle, men ikke alle, casekontrolundersøgelser er der fundet lavere serum- eller helblodsselenniveau hos patienter, der er blevet indlagt med akut myokardieinfarkt end hos raske kontrolpersoner. Imidlertid kan man vha. denne type undersøgelser ikke afgøre, om lav selenstatus er årsagen til infarktet eller er et ledsagefænomen til den akutte iskæmi. Selenindholdet i tånegle anses i modsætning til selen i blod for at være en indikator for selenindtagelsen over længere tid, og er således ikke påvirkelig af den akutte betændelse, der opstår i forbindelse med et infarkt. I en case-kontrol-undersøgelse omfattende 683 cases og 729 kontroller fra ni europæiske lande blev sammenhængen mellem selenkoncentrationen i tånegleklip og myokardieinfarkt undersøgt [6]. Der blev ikke fundet sammenhæng mellem selenindholdet i negleklip og risiko for akut myokardieinfarkt.
Flere prospektive kohorteundersøgelser er blevet gennemført, men resultaterne har ikke været entydige. I Finland, hvor selenindtagelsen var lav indtil midten af 1980'erne, hvor finnerne begyndte at bruge selenberiget gødning, fandtes i en undersøgelse, at serumselen under 45 μ g/l var forbundet med en relativ risiko for dødelig iskæmisk hjertesygdom på 2,9 (95% KI: 1,4-6,0) [7]. Imidlertid kunne man i en anden undersøgelse i Finland på nogenlunde samme tidspunkt ikke finde denne sammenhæng. I en dansk kohorteundersøgelse, der omfattede 3.387 raske mænd, fandtes en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom over en treårig periode på 1,55 (95% KI: 1,00-2,39) hos individer med serumselen ≤ 79 μ g/l ved starten af undersøgelsen sammenlignet med individer med en højere serumselenkoncentration [2].
Der er ikke udført kontrollerede interventionsstudier af effekten af selentilskud på risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Ud fra de foreliggende undersøgelser er der ikke videnskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem lav selenindtagelse og hjerte-kar-sygdomme, men det er muligt, at en øget selenindtagelse kan nedsætte risikoen for iskæmisk hjertesygdom i et område som Danmark med relativt lav selenindtagelse.
Selenindtagelse og andre sygdomme
Selen kan påvirke mange komponenter i immunsystemet, og selen findes i relativt høje mængder i lever, milt og lymfeknuder. Det er imidlertid uklart, om ændringer i selenstatus hos mennesker medfører en ændret incidens af inflammatoriske sygdomme. Selens mulige sammenhæng med hiv, astma og fertilitet er blevet undersøgt i dyreforsøg, men generelt mangler der undersøgelser med mennesker, og det er ikke muligt at konkludere, om lav selenstatus kan have en betydning for udviklingen af nogle af de nævnte sygdomme.
Risici ved øget selenindtagelse
Ved en indtagelse på over ca. 5 mg selen ses der akutte virkninger som opkastninger, kramper og følelsesløshed i armene efter 30 minutter, mens højere doser kan være fatale.
Hårtab, træthed, følelsesløshed i ekstremiteterne, udtalt hvidløgsånde, kramper, opkastninger og diare, ses ved indtagelse på > 800 μ g/dag gennem længere tid. Ved en daglig indtagelse på 239 μ g sås der ingen symptomer hos 142 amerikanske mænd [8]. Den Videnskabelige Komité for Fødevarer (SCF) under EU har fastsat øvre tolerable indtag (UL) til 300 μ g/dag for voksne med en vægtbaseret reduktion for børn ned til 60 μ g/dag for 1-3-årige [9].
Bioberigelse med selen
Flere virksomheder ønsker at tilsætte selen i en koncentration på 10 mg pr. kg til handelsgødning. Det er samme mængde, som anvendes i Finland. For at vurdere effekten af denne tilsætning på danskernes selenindtagelse, er der foretaget konsekvensberegninger, der bygger på danskernes indtagelse af forskellige levnedsmidler [1]. For de fødevarer, hvor berigelse af gødningen vil have effekt, anvendes data for indhold af selen fra finske fødevarer, mens selenindholdet i de øvrige fødevarer beregnes med udgangspunkt i den danske fødevaredatabase. Der er ved beregningerne ikke taget højde for, at en del kød og andre produkter importeres. Ligeledes er der forudsat uændret selentilskud i foderet til dyr, hvis berigelse af gødning bliver en realitet. Beregningerne viser, at den gennemsnitlige selenindtagelse vil stige med ca. 60% fra 46 (35-60) μ g/10 MJ til 73 (57-89) μ g/10 MJ. Den mediane indtagelse, 95-percentilen for indtag samt UL i forskellige aldersgrupper fremgår af Tabel 1 . Stigningen i selenindtagelsen vil påvirke hele befolkningen, da vigtige fødevaregrupper som mælk, ost, kornprodukter og kød alle får et markant øget selenindhold.
Ved vurderingen af risici af bioberigelsen er der anvendt samme princip, som når tilsætninger af vitaminer og mineraler til fødevarer vurderes [10]. For at få et worst case-scenario skal selenbidraget fra selenholdige vitamin-mineral-piller lægges til estimatet for høj indtagelse (95-percentilen). En stor del af den danske befolkning indtager ofte disse kosttilskud, blandt børn er det mere end 70%. Overskridelsen af UL vil således blive ca. 40% for de 1-3-årige, 10% for de 4-6-årige, mens indtagelsen vil være under de respektive UL-værdier for alle over seks år. Ud fra vores nuværende viden og beregninger vil en selentilsætning til gødning på 10 mg pr. kg derfor medføre en uacceptabel høj selenindtagelse blandt små børn.
Diskussion
Indtagelsen af selen i Danmark er generelt tilfredsstillende vurderet ud fra de nordiske næringsstofanbefalinger. Som for de fleste næringsstoffer er der en mindre del af den voksne befolkning, i størrelsesordenen 10%, som har så lav vurderet indtagelse, at de med fordel kunne øge deres indtagelse af selen. De få målinger af danskernes selenstatus, der er udført, tyder ligeledes på, at nogle personer vil have gavn af øget selenindtagelse. Danskernes selenstatus er på niveau med de fleste andre europæiske landes, men lavere end selenstatus i USA og Canada. Selenindtagelsen er ikke tilstrækkelig til at mætte glutathionperoxidase i alle celler, men danskernes ernæringsmæssige behov for selen ser ud til generelt at være dækket.
Nogle prospektive undersøgelser tyder på, at lav selenstatus er ledsaget af øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og visse cancersygdomme. Derimod findes ikke tilstrækkelig evidens til at vurdere selens betydning for andre sygdomme. Endvidere kan der ikke peges på risikogrupper, f.eks. børn, ældre eller fertile kvinder, som vil have særlig gavn af en højere indtagelse.
Generelt mangler vi viden om selenstatus i Danmark og om, hvilken selenstatus der bedst beskytter mod sygdom. Det må derfor anbefales at måle selenstatus vha. forskellige markører hos deltagerne i en eller flere af de igangværende danske kohorteundersøgelser. Endvidere bør man afvente flere velgennemførte interventionsundersøgelser og kohorteundersøgelser af sammenhængen mellem selenindtagelse og sygdom, specielt i områder med en selenstatus, der er sammenlignelig med Danmarks.
Konklusion
Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for en sygdomsforebyggende effekt af øget selenindtagelse til, at en generel øgning af selenindtagelsen i Danmark kan anbefales. En forebyggende virkning ved en øget selenindtagelse over for visse cancerformer og hjerte-kar-sygdomme er dog mulig.
Lone Banke Rasmussen, Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning, Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg. E-mail: lbra@dfvf.dk
Antaget: 4. september 2006
Interessekonflikter: Erik Huusfeldt Larsen har modtaget projektstøtte fra PharmaNord Aps.
Summary Selenium and health Ugeskr Læger 2006;168(39):3311-3313 Selenium is an essential micronutrient. The average selenium intake in Danish adults is close to the recommended level of 40-50 μ g/day. There is no scientific documentation showing that an increased selenium intake will result in disease prevention. However, a preventive effect on some cancers and hearth disease cannot be ruled out. Fortification of foods via increased selenium content in fertilizers is a possible way of increasing selenium intake. The tolerable upper intake level of 60 μ g/day in children 1-3 years old must not be exceeded, which makes fortification difficult.
