Skip to main content

Self-rated health, coping, symptoms and haemoglobin A 1c in patients receiving structured diabetes care in general practice in Denmark

Cand.scient. Anni Brit Sternhagen Nielsen: Forf.s adresse: Forskningsenheden for Almen Praksis i København, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, DK-1014 København K. E-mail: A.Nielsen@gpract.ku.dk Forsvaret finder sted den 7. marts 2005, kl. 14.00, i Henrik Dam Auditoriet, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, København. Bedømmere: Jóhann Ágúst Sigursson , Island, Jakob Kragstrup og Kirsten Avlund . Vejledere: Niels de Fine Olivarius og Hanne Hollnagel .

31. okt. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Forskningsenheden for Almen Praksis i København. Formålet var at belyse patienters håndtering og oplevelse af at leve med type 2-diabetes, når de er i et struktureret, individualiseret behandlingsregime i almen praksis. I analyserne fokuseres især på patienternes hæmoglobin A1c (HbA1c ) og selvvurderede helbred (self-rated health , SRH).

Studiet bygger på et randomiseret kontrolleret forsøg med 1.428 nyopdagede diabetikere. Interventionen indebar regelmæssig, struktureret patientopfølgning med personlige behandlingsmål for vigtige risikofaktorer.

Et år efter diagnosen var interventionspatienternes gennemsnitlige HbA1c næsten normaliseret, men ca. 50% angav alligevel diabetesrelaterede symptomer. Patienter med dårligt SRH havde mange symptomer og højt HbA1c -niveau. Der fandtes ingen relation mellem HbA1c -niveau og symptom-omfang. Fra diagnosen til et år efter sås en gennemsnitlig bedring af SRH. Kun patienternes angivelse af mental/praktisk sygdomsbyrde var relateret til ændringen: Større byrde var lig med mindre bedring af SRH. Efter seks års intervention var en effekt på HbA1c kun at se blandt kvinder. Kvinderne i interventionsgruppen havde flere konsultationer end både kvinder i kontrolgruppen og mænd i interventionsgruppen, men hverken dette eller andet kunne forklare kønsforskellen i HbA1c .

Resultaterne fra ph.d.-afhandlingen peger på, at symptomer, omfanget af sygdomsbyrde og SRH giver information om patienternes situation, der ikke fås vha. kliniske og biologiske markører. Disse faktorer bør derfor inddrages i konsultationen og den kliniske behandling af diabetes. Både SRH og kønnets betydning i interventionsundersøgelser er interessante fremtidige forskningsområder.