Semistruktureret interview til at udvælge lægertil speciallægeuddannelse i almen medicin er pålideligt og og acceptabelt

Introduktion

Det er en udfordring at udvælge de bedst egnede uddannelseslæger til hoveduddannelse i almen medicin. Tidligere anvendtes i ansættelsesproceduren et pointsystem, der var baseret på tidligere erfaringer og ustrukturerede interview. Pointsystemet er afskaffet efter politisk ønske, og ustrukturerede samtaler antages at have lav interraterreliabilitet. Litteraturen tyder på, at et struktureret ansættelsesinterview kan give en højere reliabilitet. Vi besluttede derfor at udvikle en ny selektionsprocedure med strukturerede ansøgninger og ansættelsessamtaler. Det udviklede design indeholder et semistruktureret interview, som kombinerer individuelle elementer fra en motiveret ansøgning med standardiserede adfærdsbaserede spørgsmål. Denne artikel beskriver design og vurderinger af metodens acceptabilitet, reliabilitet og gennemførlighed.

Materiale og metoder

Vi har kombineret kvantitativ og kvalitativ metode. Ved ansættelses¬samtalerne gav tre bedømmere point. Point fra samtalerne i to ansættelsesrunder er analyseret for reliabilitet og generaliserbarhed. Seks tilfældigt udvalgte ansøgere (tre, som fik tilbudt stilling, og tre, som ikke fik tilbudt stilling) samt tre bedømmere blev interviewet individuelt. Der blev anvendt en semistruktureret interviewguide. Data blev analyseret ved hjælp af metoden grounded teori.

Resultater

Den kvantitative analyse viste en høj Cronbachs alfa på henholdsvis 0,97 og 0,90 i de to ansættelsesrunder. G-koefficienten var mere varierende med henholdsvis 0,74 og 0,48. De kvalitative analyser viste høj acceptabilitet og følelse af fairness. Bedømmerne udtrykte en fornemmelse af, at man bedre kunne identificere især højt og dårligt kvalificerede ansøgere. Ansøgerne fandt metoden retfærdig, men de var bekymrede for, at interviewene blev for upersonlige, og specielt de adfærdsbaserede spørgsmål bidrog til nervøsitet under samtalen. Flere af de syv can.med.-lægeroller lader sig kun vanskeligt bedømme i et interview alene. Men ved at kombinere adfærdsrelaterede spørgsmål og ansøgerens refleksion over den pågældende lægerolle opnåede bedømmerne en bedre evne til at skelne mellem ansøgerne. Tidsforbruget ved den strukturerede selektionsprocedure var mere omfattende end den tidligere anvendte metode, men bedømmerne fandt dette tidsmæssige merforbrug acceptabelt med henvisning til en bedre kvalitet i udvælgelse blandt ansøgerne.

Konklusion

Den udviklede ansættelsesprocedure har vist sig at have en acceptabel reliabilitet, men kun moderat generaliserbarhed. Såvel ansøgere som bedømmere fandt, at metoden var forbundet med en høj acceptabilitet, at den var gennemførlig, og at den fremstod som et brugbart instrument til at udvælge læger til hoveduddannelsesstillinger i almen medicin. Når kvalitative og kvantitative data kombineres, tolkes den testede selektionsprocedure som værende god til at skelne mellem de ikkekvalificerede og de meget kvalificerede ansøgere, mens metoden findes at være mindre sikker til at skelne mellem gruppen af ansøgere. Bedømmelsen bør kombineres med vurderingsark fra introduktionsstillingen. Studier om fordele og ulemper sammenlignet med andre ansættelsesprocedurer er relevante.

Korrespondance: Jesper Hesselbjerg Isaksen, Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet, Syddansk Universitet, 5700 Svendborg. E-mail: jesper.isaksen@dadlnet.dk

Interessekonflikter:

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er er et reume af en originalartikel publiceret på www.danmedj.dk som DanMed J 2013;60(9):A4692.