Senkomplikation til rinoplastik med silikoneimplantat

Ved rinoplastik (næsekorrektion) korrigeres næsens bruskstruktur, og evt. os nasale, med henblik på at opnå et bedre funktionelt resultat eller ændret udseende. Afhængigt af udgangspunktet er der betydelig variation i patienternes ønsker for korrektionen, herunder patienter, som ønsker korrektion af næseryggen med henblik på augmentation og mere skarp konfiguration. I vestlige lande, hvor efterspørgslen på augmentation af næseryggen skønnes at være relativt lav sammenlignet med andre regioner, benyttes helt overvejende implantation af autolog brusk til næsekorrektioner. Andre steder i verden, herunder Asien, benyttes der i nogle tilfælde silikoneimplantater ved augmentation af næseryggen [1]. Herudover kan dermale fillers anvendes til mindre korrektioner. Fillers kan inddeles i permanente og ikkepermanente typer, ud fra om de er bionedbrydelige eller ej. Flydende silikone kan benyttes som en permanent filler, men anvendes ikke i Danmark. Kendskab til potentielle bivirkninger er væsentligt, da klinikere kan møde patienter, som tidligere har undergået behandling med disse produkter.

Sygehistorie

En 75-årig kvinde blev henvist til dermatologisk afdeling på mistanke om nasal absces og fisteldannelse. Patienten var fire måneder forinden blevet set i kræftpakkeforløb i plastikkirurgisk regi, da hun over få dage havde udviklet en smertefuld, hård tumor på den ossøse del af dorsum nasi og et ulcus på apex nasi (Figur 1 A).

I almen praksis havde podning fra næseryggen til dyrkning og resistensbestemmelse været uden vækst, og behandling med tablet dicloxacillin 1 g × 4 i 14 dage havde kun givet marginal bedring (Figur 1 B). Excisionsbiopsi foretaget i plastikkirurgisk regi fra dorsum nasi og stansebiopsi fra apex nasi viste inflammation uden tegn på fremmedlegemereaktion eller malignitet. Anamnestisk fremgik det, at patienten 43 år forinden havde fået foretaget rinoplastik. Da patienten blev set på dermatologisk afdeling, havde hun i mellemtiden haft spontan forværring med rødme og pusdannelse fra to punkter på dorsum nasi (Figur 1 C) med efterfølgende fremkomst af et silikonestykke i apex nasi. Patienten fjernede da selv et ca. 3 × 0,5 × 0,3 cm stykke fast silikone fra sårdannelse på apex nasi (Figur 1 F). Klinisk sås postinflammatorisk hyperpigmentering i dorsum nasi og to punktformende områder med substanstab på hhv. apex nasi og cartilago septi nasi. UL-skanning af næsen viste proksimalt på dorsum nasi et skyet område i subcutis, hvilket blev tolket som resterende silikone i næseryggen. Patienten havde ikke yderligere gener og ønskede ikke behandling. Ved efterfølgende gennemgang fandt patienten kvitteringen for sin rinoplastik, hvor det fremgik, at hun blev behandlet med et fast silikoneelastomerimplantat (Silastic implant) på en privat klinik i Australien i 1981.

Diskussion

Patienten havde således fået foretaget rinoplastik med et silikoneimplantat, og bivirkninger til silikoneimplantater er beskrevet som infektion og dannelse af biofilm, migration og protrusion [2]. Senkomplikationer til behandling med fillers er beskrevet som immunologisk fremmedlegemereaktion med granulomdannelse eller kronisk infektion med biofilmdannelse. Dette kan vise sig som inflammerede knuder i huden og som skæmmende ardannelse [3]. Fælles for næsekorrektioner foretaget med silikone som fast implantat eller som permanent dermal filler er, at bivirkninger kan debutere mange år efter behandlingen [4, 5].

Denne kasuistik illustrerer en meget sen komplikation til rinoplastik med et fast silikoneimplantat. Patienter er ikke altid bevidste om, hvad tidligere kosmetiske behandlinger har indbefattet, herunder brug af implantater eller permanente fillers. Differentialdiagnostisk kan læger, som udreder patienter for hudkræft eller atypiske hudlæsioner, have in mente, at senkomplikationer til permanente fillers og nasale silikoneimplanater forekommer.