Sensitisation and IgE-mediated allergy to birch pollen

Ph.d.-afhandlingen blev udarbejdet på Rigshospitalets Allergiklinik, 1999-2002. Formålet var at undersøge den spontane udvikling af IgE-medieret inhalationsallergi hos voksne. Yderligere delmål var: den kliniske effekt af birkepollenspecifik immunterapi (SIT), overensstemmelsen mellem prospektivt og retrospektivt vurderede allergisymptomer og langtidsreproducerbarheden af hudpriktest.

IgE-sensibilisering over for birkepollen blev anvendt som model. Tre patientgrupper blev prospektivt fulgt i tre år: A) nonatopikere, B) asymptomatiske individer med positiv hudpriktest (SPT) for birkepollen og C) birkepollenallergikere. En subgruppe af C) modtog SIT i et år. Udvikling af ny sensibilisering blandt nonatopikere var uhyre sjælden, og ingen fik allergi. Blandt asymptomatiske sensibiliserede fik 60% allergi, og øjenprovokation og måling af specifikt IgE besad betydende prognostisk værdi. Ingen allergikere blev sym-ptomfri spontant eller SIT-behandlet, men SIT reducerede både eksperimentelle og sæsonelle symptomer, medicinforbrug og astmaprævalens med bivirkninger på placeboniveau. Symptomer ihukommet efter sæsonen stemte kun moderat overens med dagligt registrerede symptomer, men var tilstrækkeligt valide til at detektere effekten af SIT. Desuden fandt vi, at reproducerbarheden af SPT afhang positivt af overensstemmelse mellem test og anamnese.

Konklusion: asymptomatisk sensibilisering er en betydende risikofaktor for allergi, og kommende studier bør afklare effekten af tidlig terapeutisk intervention hos særligt udsatte individer (sekundærprofylakse). SIT forhindrer effektivt symptomprogression (tertiærprofylakse).