Skip to main content

Sent recidiv af anafylaktisk reaktion

Christa Schelske Almen praksis, Tåstrup

27. jan. 2012
4 min.

Anafylaksi er en potentielt dødelig systemisk allergisk reaktion [1]. Livstidsrisikoen for udvikling af anafylaksi er op mod 1%, og incidensen er stigende [2].

SYGEHISTORIE

En 38-årig multiallergisk kvinde havde været indlagt flere gange pga. anafylaksi. Af uvisse årsager var hun aldrig tidligere blevet oplært i selvadministration af adrenalin.

Patienten havde spist jordnødder og ankom til skadestuen akut respiratorisk påvirket med inspiratorisk stridor, hvæsende stemme, forstørret tunge og synkebesvær. Endvidere havde hun kløe i svælget og urticaria. Der påbegyndtes behandling med adrenalin og væske, og efter at patientens respiratoriske og cirkulatoriske tilstand var stabiliseret, fik hun antihistamin og kortikosteroid intravenøst. Hun blev indlagt til observation, og der blev planlagt opstart af kortikosteroidbehandling de næste tre dage. Efter en symptomfri periode på 17 timer fik patienten recidiverende symptomer med hævet tunge og påvirket vejrtrækning. Hun blev behandlet med adrenalin, der havde god effekt. Tolv timer senere fik hun igen hævelse af tungen og stridor, der blev behandlet med adrenalin. Patienten blev udskrevet døgnet efter med kortikosteroid til tre dage og adrenalin til selvadministration.

DISKUSSION

Kliniske anafylaksisymptomer involverer flere organsystemer [1, 3]: 1) luftvejssymptomer: bl.a. snue, nysen, stridor og bronkospasme, 2) gastrointestinale symptomer: bl.a. kvalme, opkastning og koliksmerter, 3) kardiovaskulære symptomer: bl.a. takykardi, hypotension og arytmi og 4) symptomer fra huden: bl.a. flushing , kløe og angioødem.

Når den er udløst, kan en anafylaktisk reaktion forløbe unifasisk, bifasisk eller protraheret [4]. Sygehistorien er et klassisk eksempel på et bifasisk forløb, hvor symptomerne recidiverer efter en symptomfri periode af varierende længde. Symptomerne i den sene fase kan være mildere, de samme som eller sværere end i primærreaktionen. 1-20% af patienterne oplever recidiverende symptomer [2], og sekundærsymptomerne kan forekomme så sent som 78 timer efter den primære anafylaktiske reaktion [4].

Årsagen til, at der hos nogle personer udvikles et bifasisk forløb, kendes ikke, men nogle teorier er [4]:

  • Patienten har ikke fået tilstrækkelig initiel behandling med adrenalin.

  • Der forekommer kontinuert mastcelledegranulation, uden yderligere eksponering for udløsende antigen.

  • Der forekommer sen absorption af udløsende antigen.

  • Der forekommer influks af inflammatoriske celler.

Da anafylaksi er en livstruende tilstand, er det ikke muligt at dokumentere behandlingseffekt i placebokontrollerede, randomiserede forsøg [1]. Derfor er den nuværende behandling baseret på en generel enighed om, at førstelinjebehandling er adrenalin givet intramuskulært, hvilket kan gentages hvert 5.-15. minut, indtil patientens blodtryk og kredsløb er stabiliseret [1, 3]. Ved tegn på larynxødem kan der gives adrenalininhalationer, indtil stridor er forsvundet [1], ved bronkospasme gives der ?2-agonister.

Andenlinjebehandling med antihistamin anbefales ud fra en teoretisk betragtning om, at de kan forhindre histaminudløste kardielle arytmier og hypotension [1]. Kortikosteroid anbefales for at hindre senreaktioner [1].

Endvidere anbefales det, at patienterne bliver udskrevet med selvadministreret adrenalin og henvist til allergiudredning [3].

Selvom andenlinjebehandlingen aldrig bør være eneste behandling [1], er det if. Clark et al kun 16-22% af patienterne med anafylaksi, der får adrenalin givet intramuskulært. 12-22% henvises til allergiudredning, og 16-22% udskrives med adrenalin til selvinjektion [5].

KONKLUSION

De vigtigste budskaber i denne kasuistik er: Vi skal give adrenalin intramuskulært som førstebehandling. For at imødekomme udviklingen af et evt. bifasisk forløb bør patienterne indlægges til tæt observation i minimum 24 timer.

Patienterne skal inden udskrivelse instrueres i selvinjektion af adrenalin, og vi skal ved direkte observation sikre, at injektionen udføres korrekt. Endvidere bør patienterne udskrives til et tilrettelagt program for allergiudredning.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Christa Schelske, Nordens Plads 4, 2000 Frederiksberg. E-mail: christaschelske@gmail.com

ANTAGET: 29. marts 2011

FØRST PÅ NETTET: 18. juli 2011

INTERESSEKONFLIKTER: ingen


Summary

Summary Belated recurrence of anaphylactic reaction Ugeskr Læger 2012;174(5):283-284 Anaphylaxis is a serious allergic reaction, and the incidence is increasing. A biphasic anaphylactic reaction with recurrent symptoms after a long period without any symptoms is described. Guidelines recommend adrenalin as first line treatment, but some patients are only treated with glucocorticoids and antihistamines. The importance of correct treatment with adrenalin, instructions in correct self administration with adrenalin after admission, and examination for allergies is underlined.

Referencer

  1. Malling HJ, Hansen KS. Anafylaksi. Ugeskr Læger 2005;167:664-6.
  2. Choo KJL, Simons E, Sheikh A. Glucocorticoids for the treatment of anaphylaxis: Cochrane systematic review. Allergy 2010;65:1205-11.
  3. http://www.dsam.dk/files/72/b05_anafylaksi_oplaeg310309.pdf (15. nov 2010).
  4. Lieberman P. Biphasic anaphylaxis. Allergy Clin Immunol Int: J World Allergy Org 2004;16:241-8.
  5. Clark S, Bock SA, Gaeta TJ et al. Multicenter study of emergency department visits for food allergies. J Allergy Clin Immunology 2004;113:347-52.