Skip to main content

Serologiske test ved COVID-19

Serologiske test for COVID-19 og især hurtigtest er ikke særlig pålidelige.
Foto: NIAD-RML
Foto: NIAD-RML

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

20. aug. 2020
2 min.

Test for SARS-Cov-2 omfatter real-time reverse transcription-polymerasekædereaktion, hvor man påviser virus-RNA og serologiske test, hvor man ved hjælp af forskellige metoder påviser antistoffer mod virus. I en ny metaanalyse beskrives pålideligheden af forskellige serologiske test baseret på 40 studier, hvor størstedelen kommer fra Kina (70%) og tre fra Italien, og resten er enkeltstudier fra USA, Danmark, Spanien, Sverige, Tyskland, England og Japan. Studierne omfatter i alt næsten 30.000 test, og der skelnes mellem tre forskellige metodologier: enzyme linked immunosorbent assay (ELISA ), lateral flow immunoassay (LFIA) og chemi-luminescent immunoassay (CLIA ). Hvad angår specificitet klarer de forskellige test sig fornuftigt (specificitet på 97-98%), men med hensyn til sensitivitet er der store forskelle, hvor LFIA-metoden, som typisk bruges ved hurtigtest, er den mindst pålidelige med en sensitivitet på 66%.

Professor Peter Garred, Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »I denne systematiske gennemgang og metaanalyse gives der et fyldestgørende billede af de publicerede artikler, hvor man sammenligner de forskellige SARS CoV-2-antistoftest, der er på markedet. Forfatterne konkluderer, at de inkluderede studier er kendetegnet ved høj risiko for samplingbias, heterogenitet og begrænset generaliserbarhed. Specielt stiller forfatterne sig kritiske over for LFIA-teknologien, som har vist sig at være præget af lav både sensitivitet og specificitet. En høj sensitivitet og specificitet er af afgørende betydning, hvis en analyse skal anvendes til individspecifik diagnostik og ikke kun til befolkningsovervågning. Artiklen viser, at de laboratoriebasererede test er LFIA-testene overlegne, og at man bør undgå at anvende LFIA-metodologi ud over til videnskabelige undersøgelser, men studiet viser også, at selv de laboratoriebaserede analyser mangler den nødvendige diagnostiske nøjagtighed. I en ny, ikke peer reviewed, dansk undersøgelse af Harritshøj LH, Gybel-Brask M, Afzal S et al, som har sammenlignet en række kommercielle SARS-CoV-2-laboratorieanalyser, har de også beskrevet en stor variation i sensitivitet og specificitet. Alt i alt viser de publicerede studier, at laboratorierne må være kritiske ved valg af analyse og metodologi, som bør valideres grundigt, før testen kan anvendes til individuel antistofpåvisning«.

Bastos ML, Tavaziva G, Abidi SK. Diagnostic accuracy of serological tests for covid-19: systematic review and meta-analysis. BMJ 2020; 370:m2516.

Interessekonflikter: ingen