Shared care kan være en model for patienter med stabil prostatacancer

Introduktion

Formålet med denne artikel var at beskrive en shared care-model til patienter med stabil fremskreden eller forventet helbredt prostatacancer (PC) samt at indføre denne model ved fællesopfølgning, kontrol og behandling af PC imellem en specialafdeling og almen praksis i Region Midtjylland.

Patienter med PC er hidtil fulgt på hospitalernes specialafdelinger efter diagnose, og efter at initial behandling er påbegyndt. I de danske kliniske retningslinjer anbefaler man, at patienter med PC i stabil fase følges og behandles i fællesskab med almen praksis. De vigtigste hindringer for overdragelse til almen praksis omfatter manglende erfaring med og usikkerhed om, hvorvidt den alment praktiserende læge kan håndtere opfølgningen, og sikkerhed for, at patienten ikke »tabes« i forløbet.

Materiale og metoder

Strategien for shared care-modellen blev udarbejdet i samarbejde med de sundhedsprofessionelle i styregruppen, som bestod af praktiserende læger, urologer og sygeplejersker fra samtlige tre urologiske afdelinger i Region Midtjylland samt personer fra Institut for Almen Medicin og patienter repræsenteret af patientforeningen (PROPA). En handlingsplan omfattede:
1) udformning af en shared care-model for opfølgning og behandling, 2) implementering af shared care-modellen i et samarbejde mellem de involverede parter, 3) sikring af specifikke genhenvisningskriterier samt 4) evaluering af effekten, forandringsprocesser og kontekstuelle faktorer for at kunne overføre erfaringen og modellen til andre sygdomsområder.

Resultater

Undersøgelsen startede den 1. september 2011 og afsluttedes den 30. marts 2012. I alt 2.585 patienter med PC indgik i undersøgelsen. Heraf havde 1.172 (45%) dissemineret sygdom, 754 (29%) var uden recidiv efter intenderet kurativ behandling, 244 (10%) kurativt behandlede patienter var i endokrinbehandling for efterfølgende recidiv, 186 (7%) undergik observation i regi af watchful waiting, 135 (5%) undergik observation i regi af active surveillance, mens der i 94 (4%) tilfælde var tale om en anden situation. I alt 530 (21%) af patienterne blev i perioden afsluttet til opfølgning hos den praktiserende læge, 2.055 vurderedes ikke at kunne afsluttes, hvoraf 80 patienter ikke accepterede at afslutte opfølgning i sygehusambulatoriet. Der var forskel på, hvorledes de involverede sygehuse afsluttede patientkategorierne. Den væsentligste årsag til, at en patient ikke fandtes egnet til at kunne afsluttes, var patientens eget ønske (33%), dernæst klinisk eller biokemisk sygdomsprogression (33%). Patienttilfredshed blev vurderet med efterfølgende spørgekort med svarprocent på 71. Vi fandt ved evalueringen, at 68% af patienterne var meget trygge ved den endelige eller midlertidige afslutning fra sygehusforløbet, 28% angav at være trygge, og kun 4% var mindre trygge ved modellen.

Konklusion

Projektet har sat fokus på faktorer, som er afgørende for en vellykket overdragelse af ansvaret for langtidsopfølgning af patienter med stabil PC. Patientoverdragelsen lykkedes med initial høj patienttilfredshed. Implementering af modellen tilgodeså patientens tarv og havde store socioøkonomiske gevinster, og modellen vil kunne appliceres på andre sygdomsområder.

Korrespondance: Lars Lund, Urinvejskirurgisk Afdeling L, Odense Universitetshospital, 5000 Odense C. E-mail: larslund@rsyd.dk

Interessekonflikter: .

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(8):A4691.