Skip to main content

Short-term fasting in healthy human subjects

Læge Louise Møller: Forf.s adresse: Medicinsk Afdeling M, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, DK-8000 Århus C. E-mail: lmll@ki.au.dk Forsvaret fandt sted den 26. marts 2009. Bedømmere: Jens Bollerslev, Norge, og Lars Østergård Kristensen. Vejledere: Helene Nørrelund, Hans Stødkilde Jørgensen, Niels Møller og Jens Otto Lunde Jørgensen.

31. mar. 2009
2 min.

Afhandlingen udgår fra Medicinsk Forskningslaboratorium, Århus Sygehus.

Væksthormon (GH) har ikke kun betydning for væksten i barnealderen, men er også vigtig for substratmetabolisme og kropssammensætning hos voksne.

Under faste stiger GH-sekretionen, og det stigende GH-niveau medfører øget lipolyse. Dette er medvirkende til, at insulinfølsomhed og glukoseoxidation reduceres, hvorved også behovet for glukoneogenese og dermed proteinnedbrydning nedsættes.

For at undersøge mekanismerne bag GH's virkninger under faste udførte vi to forsøg med ti raske unge mænd. I det første forsøg undersøgte vi hvorledes faste påvirker GH's metaboliske effekter. I det andet forsøg undersøgte vi effekten af GH-receptorblokade under faste.

I det første forsøg fandt vi - sammenlignet med postabsorptive omstændigheder - nedsat clearance og forlænget T af GH under faste. Den lipolytiske effekt af GH var øget, samtidig med at der var nedsat insulinfølsomhed under faste. Der var desuden nedsat fosforylering af STAT5b - et vigtigt signal protein for GH - under faste i muskel- og fedtvæv tillige med et lavere niveau i serum af bioaktivt IGF-I. Det var muligt at kvantificere mængden af fedt i leveren ved hjælp af MR spektroskopi, og mængden steg ~156% under faste, hvilket korrelerede positivt til ketonstofniveauet i blodet.

I det andet forsøg fandt vi, at GH-receptorblokade under faste nedsatte de cirkulerende niveauer af frie fede syrer (FFA), ketonstoffer, muskeloptagelse af FFA og nedsatte lipid oxidation på helkropsniveau. GH-receptorblokade medførte ingen ændring i proteinomsætningen. Overraskende fandtes ej heller påvirkning af insulinfølsomheden, men derimod et øget basalt niveau af serum glukose. Effekterne på glukose metabolismen kan muligvis relateres til den samtidigt observerede øgning af acyl ghrelin.