Ph.d.-afhandlingen udgår fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Amtssygehuset i Glostrup, og er en 1-års prospektiv befolkningsundersøgelse med to spørgeskemaundersøgelser.
Hovedformålet var at undersøge den tidsmæssige sammenhæng mellem en persons oplevelse af indeklimaet og de uspecifikke symptomer, som indgår i »indeklimasyndromet«, samt at undersøge om symptomerne påvirkes af opmærksomhed omkring indeklimaet og en overrapporteringstendens.
I alt 1.402 tilfældigt udvalgte voksne personer deltog ved begge spørgeskemaundersøgelser. Ved baseline fandtes flere statistisk signifikante sammenhænge mellem oplevelsen af indeklimaet og symptomer fra øjne, næse og svælg samt hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Personer, der oplevede problemer i indeklimaet ved baseline , havde også tendens til at få nye symptomer ved opfølgningen, men der var ingen konsistens mellem resultaterne fra baseline og follow-up . Omvendt begyndte de personer, der havde symptomer ved undersøgelsens start, også at opleve problemer i indeklimaet i løbet af opfølgningsperioden. Det var således vanskeligt at adskille, hvad der kom først: eksponering eller symptomer.
Herudover var indeklimaet også associeret med andre symptomer som f.eks. muskelspændinger. En tendens til at rapportere mange andre symptomer var den vigtigste risikofaktor for at udvikle nye indeklimasymptomer. Symptomernes arbejdsrelation var påvirket af, om der var lagt mere vægt på hhv. arbejdspladsen og boligen i ledsagebrevet til deltagerne.
Resultaterne tyder på, at angivelsen af »indeklimasymptomer« og deres arbejdsrelation kan være forbundet med store fejlkilder. Dette har stor betydning for tolkningen af såvel tidligere som fremtidige undersøgelser af indeklimasymptomer.
