Skip to main content

Single Photon Emission Computer Tomography for neuroreceptor studies

Charlotte Videbæk: Forf.s adresse: Austrasse 74, CH-4051 Basel, Schweiz. E-mail: charlotte@bluewin.ch Forsvaret finder sted den 25. januar 2002, kl. 14.00, Medicinsk-historisk Museum, Bredgade 62, København. Opponenter: Per Sejersen og Lars Farde , Sverige.

2. nov. 2005
2 min.

Methodological considerations

De undersøgelser, der danner baggrund for denne doktordisputats, er foretaget under og efter min ansættelse som klinisk assistent på neurologisk afdeling i neurobiologisk forskningsenhed, Rigshospitalet. De tilgrundliggende neu-roreceptor enkeltfoton emissionstomografi (SPECT)-undersøgelser hos mennesker er foretaget på klinisk fysiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital, og neurologisk afdeling, Rigshospitalet. De dyreeksperimentelle studier er foretaget i neurobiologisk forskningsenhed, og in vitro-receptorstudierne er foretaget på Novo Nordisk.

Arbejderne belyser muligheder og fejlkilder ved neuroreceptorstudier og SPECT-scanning specielt med fokus på steady state- metoden. For benzodiazepinreceptoren (BZR) viser arbejderne, at SPECT-neuroreceptorstudier med steady state-metoden hos mennesker kan implementeres med opnåelse af robuste resultater for affiniteten af umærkede BZR-ligander (flumazenil og midazolam) ved brug af en radioaktiv mærket BZR-ligand ([123 I]Iomazenil). For det dopaminerge system konkluderes det, at på trods af mulige fejlkilder synes steady state- metoden med brug af [123 I]IBZM som tracer, at være valid til affinitetsmålinger af fx haloperidols affinitet til dopamin D2/D3-receptorer i striatum. Til brug for ekstrastriatal kvantitering viser et arbejde muligheden af [123 I]Epidepride som tracer. Arbejderne belyser derudover bl.a. følgende emner: betydningen af opnåelse af ligevægt på receptorniveau, betydningen af uspecifik binding af tracer, forskelle på in vitro- og in vivo-proteinbinding af ligander i plasma og betydningen af dette for neuroreceptorstudier, BBB-transport af ligander, en dyremodel til in vivo-recep-torstudier og in vitro-dopaminsubtypekarakterisering af [123 I]IBZM samt betydningen af denne for in vivo-SPECT-studier.

Selve oversigten indeholder en gennemgang af de tilgrundliggende ikke-instrumentale metoderelaterede overvejelser ved brugen af SPECT til neuroreceptorundersøgelser. I tilføjelse til de emner, der er belyst i delarbejderne, diskuteres bl.a. modeller for kvantifikation og semi-kvantifikation ved brug af dynamiske metoder og ligevægtsmetoder, der er relateret til neuroreceptor-SPECT-studier. Metodevalg ved farmakologiske studier af umærkede ligander, aktiveringsstudier og kliniske studier diskuteres ligeledes.