Content area

|
|

Sjögrens syndrom

Forfatter(e)

Marie Louise Næstholt Jensen1, 2, Anne Margrethe Troldborg1, 2, Mogens Pfeiffer-Jensen3 & Bent Deleuran1, 2

1) Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital, 2) Biomedicinsk Institut, Health, Aarhus Universitet, 3) Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævsygdomme, Københavns Universitetshospital – Rigshospitalet Glostrup

Ugeskr Læger 2021;183:V04210309

Sjögrens syndrom (SS) er en systemisk, autoimmun bindevævssygdom, der kan påvirke alle kroppens organer. Sygdommen manifesterer sig primært ved tørhed i øjne og mund (siccasymptomer), udtalt træthed og muskuloskeletale smerter. I sjældnere tilfælde findes organinvolvering og neuropatier. Patienterne har en øget risiko for udvikling af lymfom [1]. Hos 50-70% af patienterne ses forhøjet niveau af anti-Sjögrens syndrom type A (SSA)-antistoffer i blodet [2]. Syndromet forekommer i en primær form (pSS) uden anden autoimmun sygdom og en sekundær form i forbindelse med andre autoimmune sygdomme, ofte reumatoid artritis eller systemisk lupus erythematosus [3, 4]. pSS er en hyppig autoimmun sygdom, men pga. det heterogene symptombillede er den ofte både fejl- og underdiagnosticeret [5-7]. Prævalensen antages at være 1%, svarende til 50.000 danskere, heraf er halvdelen af tilfældene pSS [8]. Som ved mange andre autoimmune systemsygdomme er de fleste af patienterne kvinder; mand-kvinde-ratioen er 1:9. pSS debuterer oftest i 30-50-årsalderen, men debuten kan ske i alle aldersgrupper [9]. Med denne artikel ønsker vi at udbrede den nyeste viden om SS og klarlægge, hvornår mistanke om SS skal opstå, og hvilke patienter der bør følges af en privatpraktiserende speciallæge i reumatologi eller på en reumatologisk afdeling.

Hovedbudskaber

  • 50-70% af patienter med Sjögrens syndrom (SS) er anti-Sjögrens syndrom type A (SSA)-antistofpositive.

  • Lavrisikopatienter kun med siccasymptomer, muskuloskeletale smerter og fatigue kan følges i almen praksis.

  • Gravide med anti-SSA-antistoffer har øget risiko for føtalt atrioventrikulært blok og bør henvises til en højtspecialiceret afdeling.

PATOLOGI OG PATOGENESE

Triaden siccasymptomer, udtalt træthed og muskuloskeletale smerter er kernen af syndromet og findes hos mere end 80% af patienterne med SS. Histopatologisk findes der lymfocytinfiltration i eksokrine kirtler, hvilket fører til fibrosedannelse [10, 11]. Sygdommen er ofte fremskreden på diagnosetidspunktet, hvor der ses svært reduceret til ingen produktion af tårevæske og spyt. Ekstraglandulær lymfocytinfiltration kan give interstitiel nefritis, primær biliær cirrose eller lymfocytær pneumonitis, mens hypergammaglobulinæmi kan medføre palpabel purpura og perifær neuropati [12, 13]. Som følge af den nedsatte spytproduktion kan det første symptom være udtalt caries. Nogle patienter har kun systemiske manifestationer og forhøjet niveau af anti-SSA-antistoffer uden siccasymptomer [12]. SS er således yderst heterogen i sin præsentation. Patogenesen for SS er ukendt, men skal formentlig findes i et komplekst samspil mellem kirtelepitelcellerne, det innate og det adaptive immunsystem samt miljøfaktorer [14-16]. Endelig findes der en sammenhæng imellem anti-SSA-antistoffer og forhøjede niveauer af type 1-interferon og inflammation [17-20]. Der pågår forskning inden for både autoimmune mekanismer, genetik og epigenetik som medvirkende årsager til syndromets udvikling og præsentation [21].

DIAGNOSTIK

Der findes ingen diagnostiske kriterier for SS. I diagnostisk øjemed bruges ofte klassifikationskriterierne fra American College of Rheumatology (ACR) og The European League Against Rheumatism (EULAR) (Tabel 1) [22]. Det understreges, at patienterne kan have SS uden at opfylde klassifikationskriterierne. Der er altså tale om en klinisk diagnose hos patienter med tørhedssymptomer og autoimmunitet. Patienter, hos hvem man har mistanke om SS, skal henvises til reumatologisk udredning og risikostratificering. I det følgende klarlægges, hvilke anamnestiske, objektive og parakliniske forhold, som kan belyses i almen praksis inden henvisning. Se i øvrigt Figur 1 med flow chart over et typisk forløb.

Anamnese i almen praksis

Der er flere faldgruber i diagnostikken af SS. For både øjen- og mundtørhed, bevægeapparatssmerter og træthed gælder, at de er hyppige og uspecifikke symptomer. Tørhedsgener kan være aldersbetingede eller anatomisk betingede, udløst af medicin eller være sequelae efter stråleterapi af hoved-hals-området. Det er derfor vigtigt at uddybe siccasymptomerne. Disse skal som minimum være persisterende i mere end tre måneder. I Tabel 2 ses en oversigt over siccasymptomer, som der bør spørges ind til inden henvisning. Ledsmerter hos patienter med SS ligner dem man finder hos patienter med leddegigt, ofte symmetrisk i articulatio interphalangea proximalis-, metakarpofalangeal- og håndled. 70-80% af patienter med SS beskriver voldsom træthed, for nogle i en sådan grad, at de ikke kan passe deres arbejde eller familieliv. Generne kan ligne dem, der ses hos patienter med fibromyalgi, som ligeledes kan have ledsmerter. Dertil har 15-30% af patienterne med SS Raynauds syndrom, og mange oplever tørre og følsomme slimhinder i næsen, dyspepsi og forstoppelsesgener. Tørhed i vagina og på huden er ligeledes hyppige symptomer. Som tidligere beskrevet kan patienterne have ekstraglandulære manifestationer uden regelrette siccasymptomer. Hvis en patient er positiv for anti-SSA-antistoffer eller antinukleære antistoffer (ANA), bør man være opmærksom på dyspnø, påvirket nyre- eller leverfunktion, palpabel purpura og føleforstyrrelser.

Objektive og parakliniske undersøgelser i almen praksis

Objektivt vurderes hævelse af spytkirtler, irritation af sclera og conjunctiva, tandstatus og spytmængde i mundhulen. Smertende led skal undersøges for ledhævelser. Huden bør gennemses for udslæt eller palpabel purpura især på underekstremiteterne. Paraklinisk måles niveauet af anti-SSA-antistoffer, anti-Sjögren type B (SSB)-antistoffer, C-reaktivt protein og leukocytter, og der fortages differentialtælling samt måles alaninaminotransferase (ALAT), kreatinin, estimeret glomerulær filtrationsrate, D-vitaminstatus, thyroideastimulerende hormon og glykeret hæmoglobin. Supplerende kan overvejes urin-stiks, immunglobulin (Ig)M-rheumafaktor og antistoffer rettet mod anticykliske citrullinerte peptider (CCP). ANA bør måles, hvis patienten oplever Raynauds syndrom. Her bør man være opmærksom på, at anti-SSA-antistoffer ofte kan være positive, selv om ANA-immunfluorescens er negativ. ANA-screening er derfor ikke god nok til udelukkelse af SS.

Supplerende undersøgelser ved reumatolog

Hvis der fortsat er mistanke om SS, henvises patienten til en reumatologisk speciallæge eller en reumatologisk afdeling. Der foretages spyttest og Schirmers test og henvises eventuelt til supplerende undersøgelse ved en øjenlæge. Schirmers test foretages ved at indsætte filterpapir under nederste øjenlåg og hermed måle tåreproduktionen. I tvivlstilfælde udføres der histologi på læbebiopsi f.eks. via en øre-næse-hals-læge. UL-skanning af spytkirtler vinder indpas i den praktiske diagnostik og er i modsætning til biopsi noninvasiv. Ved UL-skanning ses en sensitivitet og specificitet på hhv. 45-91% og 73-98% [24]. Biokemisk suppleres med undersøgelse af immunglobuliner, M-komponent, kappa-lambda-ratio, basisk fosfatase, bilirubin, kryoglobulin, komplement C3 og C4 m.fl. afhængigt af symptombilledet. Ved mistanke om artritis udføres der røntgenundersøgelse af hænder, håndled og fødder og ved luftvejssymptomer udføres der gangtest, lungefunktionsundersøgelse og eventuelt røntgenundersøgelse eller højresolutions-CT af thorax.

Manifestationer ved Sjögrens syndrom. Created with BioRender.comManifestationer ved Sjögrens syndrom. Created with BioRender.com

DIFFERENTIALDIAGNOSER

Tørhedsgener i øjne og mund, muskuloskeletale smerter og træthed er hyppige og uspecifikke symptomer. Derfor skal siccasymptomer på baggrund af alder, anatomi, farmaka og stråleterapi udelukkes. Artritissygdom, fibromyalgi, stofskiftelidelser og diabetes mellitus er differentialdiagnoser til muskuloskeletale smerter. Sjældnere ses sarkoidose, hepatitis C, hiv-infektion, graft versus host-disease, amyloidose, lymfom og IgG4-relateret sygdom.

Lymfom

Patienter med pSS har 15-20 gange øget risiko for at udvikle lymfom med en livstidsrisiko på 5-10% [5, 12]. På diagnosetidspunktet vurderer reumatologen, om patienten er i lav eller moderat til høj risiko for at udvikle lymfom. Patienter med kronisk parotissvulst, lymfadenopati, vaskulitis eller purpura, hepatosplenomegali, positiv ANA eller IgM-RF, anti-SSA- eller anti-SSB-antistoffer i høj titer (over tre gange øverste referenceinterval), lymfopeni, kryoglobuliner, komplementforbrug eller hyperimmunglobulinæmi/M-komponent er i moderat til høj risiko [25]. En høj lymfomrisiko alene medfører ikke, at patienten skal følges i reumatologisk regi.

OPFØLGNING AF PATIENTERNE

Patienter med limiterede okulære, orale og muskuloskeletale symptomer har ikke behov for at blive fulgt med løbende kontroller. Receptpligtig medicin til lokalbehandling udskrives via egen læge og eventuelle ændringer i sygdommen vurderes ligeledes her (Figur 1). Hvis der kommer forværring af symptomerne, kan patienten genhenvises til en reumatolog eller en specialist i andet relevant speciale. Patienter, som har systemisk sygdom og behov for immundæmpende behandling bør følges hos reumatolog. Hvis der gennem 1-2 år ikke har været behov for behandling, og sygdommen er stationær, kan observationen afsluttes. Patienter med systemiske organmanifestationer bør følges i højtspecialiseret regi. Behandlingen af disse sker oftest i samarbejdet med flere relevante specialer alt afhængigt af patientens individuelle manifestationer.

BEHANDLING

Der findes endnu ingen kurative behandlingstilbud, hvorfor behandlingen består i symptomlindrende tiltag, motion, patientinformation og vejledning i miljøsanering og livsstilsændring. I Tabel 3 ses forslag til nonfarmakologiske og farmakologiske tiltag i almen praksis. Øjendråber fås i forskellige viskositeter, hvor der gælder, at jo højere viskositet des længere symptomlindring, dog vil patienterne også opleve længere tid med sløret syn. Forslag til både receptpligtige øjendråber og håndkøbsøjendråber kan ses i den nationale behandlingsvejledning (NBV) om Sjögrens syndrom fra Dansk Reumatologisk Selskab (DRS) [23]. Der kan søges om offentligt tilskud til tandlægebehandling, hvis patienten har diagnosen keratokonjuktivitissicca/Sjögrens syndrom. Et sådan tilskud kræver dog, at patienten opfylder klassifikationskriterierne fra American European Concensus Group fra 2002, som kan ses i NBV’en [23]. Endelig er en central del af behandlingen træning, som er påvist at kunne afhjælpe både muskuloskeletale smerter og træthed [26]. Behandlingen i reumatologisk regi retter sig efter organmanifestationer og er ofte et samarbejde med andre afdelinger. For information om behandling henvises til [23].

SJÖGRENS SYNDROM OG GRAVIDITET

Graviditet hos patienter med SS og hos patienter, der er anti-SSA-antistofpositive, men ikke har symptomer eller kliniske tegn på SS, kan været forbundet med komplikationer i form af spontan abort og sygdom hos fosteret [27]. Hvorvidt anti-SSA-antistoffer øger risikoen for abort, er omdiskuteret [28]. Sammenhængen mellem anti-SSA-antistoffer og udviklingen af føtalt atrioventrikulært (AV)-blok og neonatal lupus er derimod velkendt [29]. Risikoen for totalt AV-blok hos barnet estimeres til 2% med en gentagelsesrisiko der er op mod ti gange større. Denne kan formentlig reduceres ved indtagelse af hydroxychloroquin i graviditeten [30]. Fertile kvinder, som er positive for anti-SSA-antistoffer, skal informeres om at tage kontakt til deres reumatolog ved ønske om graviditet. Hvis de opnår graviditet, skal de henvises til en højtspecialiseret enhed og følges i tæt samarbejde med en obstetriker.



Korrespondance Marie Louise Næstholt Jensen. E-mail: naestholt@biomed.au.dk
Antaget 1. juni 2021
Publiceret på ugeskriftet.dk 2. august 2021
Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2021;183:V04210309

Reference: 
Ugeskr Læger 2021;183:V04210309
Blad nummer: 
Sjögren’s syndrome

Marie Louise Næstholt Jensen, Anne Margrethe Troldborg, Mogens Pfeiffer-Jensen & Bent Deleuran

Ugeskr Læger 2021;183:V04210309

Sjögren’s syndrome (SS) is a common autoimmune disease with a prevalence of 1%. SS affects primarily women between the age of 30 and 50 years. The classic manifestations are sicca symptoms, musculoskeletal pain and fatigue but the disease can affect all organs. SS is associated with the antibody anti-SSA antibodies. The patients have a 15-20 times higher risk of lymphoma and an increased risk of spontaneous abortion and AV-block in life-born children. In this review, we share the diagnostic process and risk stratification and outline the treatments available from private practice.

Referencer

  1. Brito-Zerón P, Baldini C, Bootsma H et al. Sjögren syndrome. Nat Rev Dis Prim 2016;2:16047.

  2. Fayyaz A, Kurien BT, Scofield RH. Autoantibodies in Sjögren’s syndrome. Rheum Dis Clin North Am 2016;42:419-34.

  3. Bowman SJ. Primary Sjögren’s syndrome. Lupus 2018;27:32-5.

  4. Primary and secondary Sjögren’s syndrome. Lancet 1984;2:730-1.

  5. Vivino FB, Bunya VY, Massaro-Giordano G et al. Sjogren’s syndrome: an update on disease pathogenesis, clinical manifestations and treatment. Clin Immunol 2019;203:81-121.

  6. Rasmussen A, Radfar L, Lewis D et al. Previous diagnosis of Sjögren’s Syndrome as rheumatoid arthritis or systemic lupus erythematosus. Rheumatology 2016;55:1195-201.

  7. Narváez J, Sánchez-Fernández SÁ, Bustabad S et al. Prevalence of Sjögren’s syndrome in the general adult population in Spain: estimating the proportion of undiagnosed cases. Sci Rep 2020;10:10627.

  8. Helmick CG, Felson DT, Lawrence RC et al. Estimates of the prevalence of arthritis and other rheumatic conditions in the United States. Part I. Arthritis Rheum 2008;58:15-25.

  9. Qin B, Wang J, Yang Z et al. Epidemiology of primary Sjögren’s syndrome: a systematic review and meta-analysis. Ann Rheum Dis 2015;74:1983-9.

  10. Jonsson R, Brokstad KA, Skarstein K et al. Current concepts on Sjögren’s syndrome – classification criteria and biomarkers. Eur J Oral Sci 2018;126:37-48.

  11. Fox RI. Sjögren’s syndrome. Lancet 2005;366:321-31.

  12. Mariette X, Criswell LA. Primary Sjögren’s Syndrome. N Engl J Med 2018;378:931-9.

  13. Chung A, Wilgus ML, Fishbein G, Lynch JP. Pulmonary and bronchiolar involvement in Sjogren’s syndrome. Semin Respir Crit Care Med 2019;40:235-54.

  14. Teos LY, Alevizos I. Genetics of Sjögren’s syndrome. Clin Immunol 2017;182:41-7.

  15. Srivastava A, Makarenkova HP. Innate immunity and biological therapies for the treatment of Sjögren’s syndrome. Int J Mol Sci 2020;21:9172.

  16. Nikolov NP, Illei GG. Pathogenesis of Sjögren’s syndrome. Curr Opin Rheumatol 2009;21:465-70.

  17. Emamian ES, Leon JM, Lessard CJ et al. Peripheral blood gene expression profiling in Sjögren’s syndrome. Genes Immun 2009;10:285-96.

  18. Witas R, Gupta S, Nguyen CQ. Contributions of major cell populations to Sjögren’s syndrome. J Clin Med 2020;9:3057.

  19. Rodrigues AR, Soares R. Inflammation in Sjögren’s syndrome: cause or consequence? Autoimmunity 2017;50:141-50.

  20. Nocturne G, Mariette X. Advances in understanding the pathogenesis of primary Sjögren’s syndrome. Nat Rev Rheumatol 2013;9:544-56.

  21. Bombardieri M, Argyropoulou OD, Ferro F et al. One year in review 2020: pathogenesis of primary Sjögren’s syndrome. Clin Exp Rheumatol 2021;38:3-9.

  22. Shiboski CH, Shiboski SC, Seror R et al. 2016 American College of Rheumatology/European League Against Rheumatism. Classification criteria for primary Sjögren’s syndrome: a consensus and data-driven methodology involving three international patient cohorts. Arthritis Rheumatol 2017;69:35-45.

  23. Sjögrens Syndrom.https://danskreumatologi.dk/nbv/sygdomme/sjogrens-syndrom/ (19. maj 2021).

  24. Mossel E, Delli K, Van Nimwegen JF et al. Ultrasonography of major salivary glands compared with parotid and labial gland biopsy and classification criteria in patients with clinically suspected primary Sjögren’s syndrome. Ann Rheum Dis 2017;76:1883-9.

  25. Fragkioudaki S, Mavragani CP, Moutsopoulos HM. Predicting the risk for lymphoma development in Sjogren syndrome: an easy tool for clinical use. Medicine (Baltimore) 2016;95:e3766.

  26. Strömbeck BE, Theander E, Jacobsson LTH. Effects of exercise on aerobic capacity and fatigue in women with primary Sjogren’s syndrome. Rheumatology 2007;46:868-71.

  27. Manthorpe T, Manthorpe R. Congenital complete heart block in children of mothers with primary Sjögren’s syndrome. Lancet 1992;340:1359-60.

  28. Brucato A, Cimaz R, Caporali R et al. Pregnancy outcomes in patients with autoimmune diseases and anti-Ro/SSA antibodies. Clin Rev Allergy Immunol 2011;40:27-41.

  29. Zuppa AA, Riccardi R, Frezza S et al. Neonatal lupus: follow-up in infants with anti-SSA/Ro antibodies and review of the literature. Autoimmun Rev 2017;16:427-32.

  30. Saxena A, Izmirly PM, Mendez B et al. Prevention and treatment in utero of autoimmune-associated congenital heart block. Cardiol Rev 2014;22:263-7.

Right side

af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer
af Helge Grane Madsen | 27/07
2 kommentarer