Skærmbrug og børn og unges mentale sundhed

Mental sundhed blandt børn og unge er et højaktuelt emne, og forekomsten af mistrivsel er steget markant [1]. Begrebet psykisk mistrivsel anvendes som fællesbetegnelse for en række følelses- og adfærdsmæssige problemer og kan skyldes mange faktorer. Et lige så højaktuelt emne i både dagspresse og videnskabelige medier er børn og unges forbrug af skærme og sociale medier. Trods modstridende resultater [2] har flere forskergrupper påpeget en mulig sammenhæng. Formålet med denne artikel er at skabe et overblik over den eksisterende forskning om sammenhæng mellem art og mængde af skærmbrug, med fokus på smartphones og sociale medier, og risikoen for følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder.

Vores litteraturgennemgang er afgrænset til studier af smartphones og sociale medier, da en del nyere studier indikerer en sammenhæng mellem disse teknologier og mistrivsel [3]. Der er i teorien to mulige forklaringsmodeller for sammenhængen mellem skærmbrug og mistrivsel: 1) direkte skadelige effekter af skærmaktiviteterne, såsom oplæring af hjernens belønningssystem og eksponering for idealiseret indhold eller for skræmmende og ikkealderssvarende indhold på sociale medier [4] og 2) indirekte skadelige effekter i form af mindre tid til øvrige aktiviteter, som støtter børn og unges udvikling (opportunity costs) [5]. Vi håber med dette overblik at informere en bred kreds af fagprofessionelle om den eksisterende viden som bedste grundlag for beslutninger, der kan fremme trivsel og reducere risikoen for potentielt skadelige effekter af skærmforbruget.

I gennemgangen indgår tværsnitsstudier, en række longitudinelle kohortestudier og et dansk eksperimentelt studie. Studierne er fundet ved litteratursøgning, hvor vi kombinerede søgeord for skærmtid og mental trivsel, suppleret med håndsøgning i relevante tidsskrifter og dagsaktuel presse.

Studier, som hverken omhandler smartphones eller sociale medier, er ikke inddraget, ligesom studier, som omhandler øvrige sundhedsrelaterede effekter såsom søvn- og vægtproblemer, men ikke mental mistrivsel, er udeladt. Da fokus for artiklen overvejende er smartphones og sociale medier, er aldersgruppen overordnet afgrænset til større børn og unge (gennemsnitlig alder ca. 10-24 år).

Global og national udvikling i anvendelsen af smartphones, sociale medier og forekomst af mistrivsel

Twenge et al beskriver, hvordan prævalensen af depressive symptomer og selvmord steg mellem 2010 og 2015 i USA og Storbritannien for 13-18-årige, særligt gældende for piger [3]. Det fremgår, at unge, der brugte mere tid på nye medier, herunder sociale medier og smartphones, hyppigere rapporterede om mentale vanskeligheder end unge, der brugte mere tid på ikkeskærmaktiviteter, gjorde [3]. Forskergruppen beskriver en sammenhæng mellem de øgede prævalenser af mentale helbredsproblemer og det faktum, at unge siden 2010 har brugt mere tid på de nye digitale medier og mindre tid på ikkeskærmaktiviteter [3]. En tilsvarende multinational undersøgelse med omtrent 28.000 unge voksne i alderen 18-24 år viser korrelation mellem senere smartphonedebut (målt retrospektivt) og bedre mental sundhed – især for kvinder [18].

Også i Danmark er der set en stigning i skærmbrug i takt med udbredelsen af smartphones og sociale medier. En rapport fra VIVE viser, at der i 2021 var 41% af 11-19-årige, der brugte > 4 t. dagl. af deres fritid på computer, tv, YouTube osv., sammenholdt med 14% i 2017 [19]. Også i Danmark ses således en væsentlig stigning i forbrug af nye digitale medier og en samtidig stigning i mistrivsel, dog ikke stigning i unge kvinders selvmordshandlinger [1].

Herunder gennemgås i alt 12 studier publiceret i årene 2017-2024 med i alt 270.963 deltagere (Tabel 1).

Epidemiologiske undersøgelser

Data på området beror indtil videre hovedsageligt på observationelle studier, som påviser associationer, men ikke kausalitet. Nedenfor gennemgås udvalgte tværsnitsstudier og en række longitudinelle observationelle studier.

To tværsnitsstudier er relevante i denne gennemgang. Przybylski et al fandt en U-formet korrelation mellem forbrug af digitale medier og mental mistrivsel og tolkede det som tegn på, at der findes en gylden middelvej imellem »for lidt« og »for meget« brug – den såkaldte Guldlok-hypotese (»ikke for lidt – og ikke for meget«) [6]. Dette er efterfølgende modsagt af resultater fra Twenge et al, som fandt en mere lineær dosis-respons-sammenhæng med en relativt lav tærskel for negative effekter, idet et lavt forbrug (< 1 t. dagl.) af digitale medier korrelerede med markant højere psykologisk velvære end et højt forbrug (≥ 5 t. dagl.) [7]. Sidstnævnte tværsnitsstudie viste i øvrigt, at et højt forbrug var associeret med dobbelt så stor sandsynlighed for at rapportere selvmordsforsøg.

I en række longitudinelle observationelle studier har man belyst forbruget af digitale medier blandt større børn og unge og sammenhænge med mental mistrivsel. Resultaterne fra en stor kohorte af 9-11-årige viste, at børn med højere forbrug af skærm, herunder smartphones og sociale medier, var mere orienterede mod at opnå umiddelbar belønning og havde svagere frontostriatal konnektivitet (som er central for impulskontrollen (Tabel 2)) målt ved funktionel MR-skanning ved to års followup, og at skærmtiden korrelerede med graden af orientering mod umiddelbar belønning [9]. Effekten var beskeden, men signifikant [9]. I samme kohorte fandt man, at højere skærmforbrug hos børnene var relateret til øget tristhed og ængstelighed (internaliserende problemer) to år senere, og sammenhængen var delvist sammenhængende med strukturelle forandringer i den grå substans i en række hjerneregioner (målt ved MR-skanning) [8]. Her var effekten ligeledes beskeden, men signifikant [8]. Mens man i disse studier fandt en effekt ved at se på specifikke hjerneområder, fandt man i et tredje studie på samme kohorte ikke sammenhæng mellem den overordnede funktionelle organisering af hjernen og børns digitale skærmforbrug, ej heller når undersøgelsen fokuserede specifikt på brug af sociale medier [10].

Resultaterne fra et stort longitudinelt studie indikerede, at et større forbrug af sociale medier i 14-årsalderen var associeret med øget hyppighed af alkoholforbrug og risiko for binge drinking i 17-årsalderen, hvilket tydede på et dosis-respons-forhold [11].

Et longitudinelt studie viste, at et højt tidsforbrug på sociale medier tidligt i ungdommen kan have indvirkning på trivslen senere i ungdommen, især for piger [12]. I et andet longitudinelt studie, hvor man undersøgte sammenhængen mellem brug af sociale medier og livstilfredshed hos unge, fandt man en udtalt omvendt U-kurve i den ældre gruppe (16-21-årige) i tråd med førnævnte Guldlok-hypotese [13]. For de yngre unge (10-15-årige) fandt man en mere lineær dosis-respons-sammenhæng [13]. Forskergruppen fandt, at der var forskellige vinduer med særlig udviklingsmæssig følsomhed over for sociale medier for hhv. drenge (14-15 år og 19 år) og piger (11-13 år og 19 år) [13], hvor aldersforskelle måske afspejler tidligere pubertet hos piger. Desuden havde piger med et højt forbrug af sociale medier signifikant lavere livstilfredshed end drenge med samme forbrug [13]. Resultaterne fra sidstnævnte studie indikerede desuden en bidirektionel sammenhæng mellem sociale medier og livstilfredshed. Bidirektionel sammenhæng mellem skærmforbrug og trivsel/udvikling støttes i øvrigt af tidligere longitudinelle studier af yngre børn.

I et nyt dansk prospektivt kohortestudie (med deltagere i alderen 16+ år) påviste man, at 2,3% screenede positivt for social medie-afhængighed, mens 60,1% havde symptomer på afhængighed under tærskelniveau (målt ved Bergen Social Media Addiction Scale) [14]. Der blev observeret en tendens til højere afhængighedsscore for lavere aldersgrupper, kvinder, lavere uddannelse og lavere husstandsindkomst. Social medie-afhængighed var (sammenlignet med ingen afhængighed) forbundet med en forhøjet risiko for depression, dårligere mental trivsel og ensomhed.

Eksperimentelt design

I et dansk klynge-randomiseret forsøg med 89 familier blev halvdelen af familierne tildelt en skærmmedie-reduktionsintervention, der var designet til at sikre deltagernes overholdelse af et maksimalt brug af skærmmedier i fritiden på ≤ 3 t. ugentligt i en periode på to uger, mens familierne i kontrolgruppen fortsatte vanligt skærmbrug [15]. Børnene (gennemsnitsalder for interventionsgruppen var 8,6 år og for kontrolgruppen 9,5 år), der deltog i studiet, havde i udgangspunktet en fritidsskærmtid på gennemsnitlig 35,9 t. om ugen (dvs. > 5 t. om dagen). Interventionen resulterede i en signifikant stigning i gennemsnitlig fysisk aktivitet (målt ved kombineret lår- og taljeaccelerometri) hos børnene i interventionsgruppen, der nåede op på 45 min fysisk aktivitet dagl. (fra 201 min ved baseline til 245 min ved followup) sammenholdt med 1 min dagl. i kontrolgruppen (fra 202 min ved baseline til 203 min ved followup). Desuden sås signifikant bedring af forældres trivsel og humør sammenholdt med forældrene i kontrolfamilierne [16]. Sekundære nyligt publicerede analyser fra forsøget viste, at børnenes mentale helbred, målt ved total difficulties-score på Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) forbedredes signikant mere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen (moderat effektstørrelse, Cohens d = 0,53) [17].

Opsummering og perspektiver til dansk sundhedsfaglig kontekst

Størstedelen af de gennemgående studier er fra Storbritannien og USA, og enkelte er fra Danmark, og de er således relativt overførbare til en dansk kontekst. Herudover er stigningen i brug af smartphones og uregulerede sociale medier for nylig påpeget videnskabeligt som en verdensomspændende megatrend, der ikke kan overses i forhold til en mental sundhedskrise blandt unge [24]. Siden teknologierne i et udviklingsperspektiv fortsat er nye, kendes endnu ikke langtidseffekter. Trods metodemæssige udfordringer i de tilgængelige studier kan følgende foreløbige konklusioner udledes: 1) En stor andel af danske unge har et betydeligt tidsforbrug på skærme og sociale medier. 2) Flere studier finder sammenhæng med påvirkninger begge veje mellem højt skærmbrug og mentale helbredsproblemer. 3) Højt skærmbrug hos ældre børn er korreleret med en senere, større tilbøjelighed til at søge belønninger samt højere forekomst af tristhed og ængstelse. Piger og yngre teenagere synes at være særligt sårbare for mental mistrivsel i forbindelse med et højt forbrug af sociale medier. 4) Dansk forskning viser, at familiebaseret intervention med skærmreduktion i to uger øger børnenes daglige fysiske aktivitet, forældrenes trivsel og humør samt reducerer børnenes mentale helbredsproblemer.

Trods hidtidige konklusioner [25] er der gennem de seneste år fremkommet en række studier, som designmæssigt er mere vidtrækkende end tidligere tværsnitsstudier, og som styrker den samlede viden tilstrækkeligt til at støtte et forsigtighedsprincip. Samlet set indikerer vores gennemgang et behov for at fokusere både på form og varighed af skærmbrug – i særdeleshed hos sårbare børn og unge.

Fremadrettet bør eksisterende såvel som fremtidens digitale medier anvendes bevidst og med omhu for at støtte børns udvikling og trivsel. Der er behov for mere viden på området for at understøtte pædagogiske og sundhedsfremmende indsatser. Særligt er der behov for randomiserede interventionsstudier forankret i f.eks. skole- og familiefællesskaber. Herudover mangler der forskning, der undersøger betydningen af skærmbrug (herunder tid, type, skift og indhold) på forskellige dimensioner af den psykiske udvikling i bestemte aldersperioder.

Den toneangivende amerikanske professor i socialpsykologi, Jonathan Haidt, har på baggrund af det aktuelle evidensgrundlag foreslået anbefalinger til indsatser der reducerer børn og unges skærmbrug [26]. I dansk kontekst har Undervisningsministeriet for nylig foreslået begrænsning af skærmbrug i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Herudover har Sundhedsstyrelsen og Børns Vilkår udviklet hhv. anbefalinger for skærmbrug og en aldersdifferentieret skærmguide, og Forbrugerrådet Tænk har udviklet en vidensportal til forældre (Tabel 3). Sådanne anbefalinger kan tjene til generel forebyggelse (Tabel 4).