Smoking reduction and cessation - determinants and health consequences

Ph.d.-afhandlingen omfatter fem originale arbejder og en oversigt og er udført under ansættelse ved Institut for Sygdomsforebyggelse, H:S Kommunehospitalet, i perioden 1998-2002.

Med udgangspunkt i data fra tre store befolkningsundersøgelser (Østerbro-undersøgelsen, Befolkningsundersøgelserne i Glostrup, Copenhagen Male Study) som er samlet i Hovedstadens Center for Prospektive Befolkningsstudier, var formålene med studiet: 1) at definere og beskrive rygereduktion samt karakterisere personer, der reducerer tobaksforbruget eller holder op med at ryge mellem to undersøgelsestidspunkter, 2) at analysere associationen mellem rygereduktion og rygeophør og risikoen for morbiditet og mortalitet af de mest almindelige tobaksrelaterede sygdomme sammenlignet med personer, der ikke ændrer rygevaner. Til at belyse de skitserede formål anvendtes epide-miologiske og biostatistiske analysemetoder, idet persondata blev koblet til oplysninger fra administrative registre, herunder Landspatientregisteret.

Analyserne resulterede i følgende konklusioner: 1) Punktprævalensen af såvel selvrapporteret rygeophør som rygereduktion (reduktion i dagligt tobaksforbrug på 50% eller mere uden ophør) var ca. 10%. Deltagere, der ophørte med rygning var generelt karakteriserede ved enten at have en ufordelagtig risikofaktorprofil eller have en høj social status, medens der ikke kunne identificeres entydige prædiktorer for rygereduktion. 2) Efter justering for relevante confoundere viste det sig, at rygereduktion ikke reducerede risikoen for død (total og årsagsspecifik) eller hospitalsind-læggelse for KOL eller AMI sammenlignet med uændret rygemønster. Derimod var rygeophør associeret med en betydelig risikoreduktion.

Der savnes resultater fra interventionsstudier om lang-tidseffekterne af nedsat tobaksforbrug på helbredet.