Skip to main content

Spiser vindrikkere sundere end øldrikkere?

Statistiker Ditte Johansen, forskningsmedarbejder Karina Friis, speciallæge Erik Skovenborg & professor Morten N. Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed

23. feb. 2007
11 min.


Formålet med studiet var at undersøge, om personer, som køber vin, køber sundere madvarer end dem, der køber øl. Der blev i en periode på seks måneder foretaget en tværsnitsundersøgelse baseret på oplysninger om antal, varetype og det totale indkøbsbeløb fra hver af tre en halv millioner kasseboner fra Bilka og Føtex. Det påvises, at vinkøbere købte flere oliven, mere frugt og flere grønsager, mere fjerkræ, madolie og kalorielette oste-, mælke- og kødprodukter end ølkøbere. Ølkøbere købte flere færdigretter, sukker, pålæg, chips, svinekød, smør eller margarine, lammekød og sodavand end vinkøbere.

Sammenhængen mellem det totale alkoholindtag og dødelighed er J-formet [1], og det nedadgående ben i kurven kan skyldes ethanols beskyttende virkning mod hjerte-kar-sygdomme [2]. Resultaterne af visse studier har indikeret, at vindrikkere har en nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme og måske visse kræftsygdomme [1, 3, 4]. Nogle indholdsstoffer i vin kan have antitrombotiske og antikarcinogene virkninger [5]. Sædvanligvis justeres analyser af relationen mellem at drikke øl, vin og spiritus og helbredsmål for køn, alder, socialklasse og rygning, men forskelle i drikkemønstre eller andre risikofaktorer kunne imidlertid også påvirke resultaterne. I nogle studier har man påvist, at vindrikkere spiser en sundere kost end personer, som drikker øl eller spiritus, og denne variation i kosten kan bidrage til at forklare, hvorfor det ser ud, som om vin har en yderligere gunstig virkning på helbredet [6-8]. Studier af relationen mellem livsstilsfaktorer, som alkoholindtag og kost, og forskellige helbredsmål er ofte baseret på selvrapportering, hvilket kan føre til underrapportering eller overrapportering om kost og andre livsstilsfaktorer. Indtagelsen af visse fødevarer kan således blive overdrevet eller nedtonet alt efter personernes kendskab til - og ønske om at leve op til - sundhedsanbefalingerne.

For at undersøge om personer, som køber vin, også køber sundere fødevarer og derfor må formodes at spise en sundere kost end dem, som køber øl, undersøgte vi forholdet mellem indkøb af øl og vin og forskellige fødevarer ved at bruge data fra danske supermarkeder.

Materiale og metoder

Materialet består af ca. tre en halv millioner kasseboner valgt vilkårligt fra 98 salgssteder hos to store danske supermarkedskæder - 16 Bilka- og 82 Føtex-supermarkeder - i en periode på seks måneder (fra september 2002 til februar 2003). Dansk Supermarked indsamler disse data til lagerstyring, og ud over, hvilke varer der blev købt, fik vi oplysning om antallet af og prisen på varerne samt det totale beløb for hver kundes køb. Data kan således ikke spores tilbage til den enkelte forbruger.

Eftersom spiritus købes i en særskilt afdeling i supermarkederne kan disse køb ikke forbindes med madindkøb via kassebonerne, og derfor kunne vi kun analysere relationen mellem øl- og vinindkøb og fødevarer. Vi inddelte kunderne i kategorier som købere af »kun vin«, »kun øl«, »blandet« eller »ikkealkoholisk«. Fødevarer blev inddelt i 40 kategorier (Tabel 1 ). Alle fødevarer blev diktomiseret: 1 hvis en kunde købte varen og ellers 0, der er således ikke taget hensyn til, hvor meget den enkelte kunde købte af de forskellige varer.

Statistisk analyse

For at analysere data er der brugt logistisk regressionsanalyse og korrespondanceanalyse. Med hensyn til sidstnævnte henvises til originalarbejdet. I logistisk regressionsanalyse estimeredes størrelsen af forskellen mellem øl- og vinkøbere med fødevarekategorier som den afhængige variabel og alkoholkategorier som den uafhængige variabel. Analyserne blev foretaget stratificeret på antallet af købte varer (< 10, 11-20, 21-30, 31-40 og > 40).

Resultater

Kunder, som købte vin, men ikke øl, udgjorde 5,8% af det totale antal kunder, og de, som købte øl, men ikke vin, udgjorde 6,6% af det totale antal; 1,2% af kunderne købte både vin og øl. Generelt købte kunder, som købte både øl og vin, flere fødevarer og brugte flere penge end andre kunder (Tabel 1). En mindre andel af ølkøbere købte frugt eller grønsager, brød, fjerkræ, mælk, morgenmadsprodukter og slik end andre kunder (Tabel 1). Generelt købte vinkøberne flere forskellige slags fødevarer end ølkøberne. Da vi stratificerede analyserne i henhold til antallet af købte varer og det totale beløb, som blev brugt, var mønstrene de samme for alle strataene; derfor viser figurerne resultatet af de sammenlagte strata.

I Figur 1 ses resultatet af den logistiske regressionsanalyse. Ved at sammenligne vin- og ølkøbere fandt vi, at ølkøbere købte mindre oliven, frugt eller grønsager, madolie, fjerkræ, kalorielet ost, mælk og kød end vinkøbere, men mere sodavand, lammekød, pølser, smør eller margarine, svinekød, chips, pålæg, sukker og færdigretter.

Diskussion

Resultaterne af denne undersøgelse indikerer, at personer, som køber (og formodentlig drikker) vin, køber et større antal sunde fødevarer end ølkøbere. Vinkøbere købte flere oliven, mere frugt og flere grønsager, mere fjerkræ, madolie og kalorielette produkter end personer, som købte øl. Ølkøbere købte flere færdigretter, sukker, pålæg, chips, svinekød, smør, pølser, lammekød og sodavand end personer, som købte vin. Vinkøbere var mere tilbøjelige til at købe fødevarer, der indgår i »middelhavskosten«, hvorimod ølkøbere havde en tendens til at købe mere »traditionelle danske« fødevarer.

Kunder, som købte både øl og vin, købte også det største antal varer. Vi stratificerede analyserne alt efter antallet af købte varer for at tage højde for en mulig skævhed, men lignende mønstre blev fundet for alle strataene af antal af varer.

Sammenligning med andre undersøgelser

Vores resultater støtter internationale fund, som viser, at vindrikkere er mere tilbøjelige til at spise frugt, grønsager og fisk og bruge madolie oftere og mættet fedt sjældnere end dem, der foretrækker andre alkoholiske drikke [6-8]. I en dansk undersøgelse er det påvist, at personer, som foretrækker vin, har et højere indtag af frugt, fisk, grønsager og salat og er mere tilbøjelige til at bruge olivenolie til madlavning end dem, der foretrækker øl og spiritus [6]. En undersøgelse fra USA viser, at personer, som drikker vin, får flere portioner frugt og grønsager og færre portioner rødt eller stegt kød, og at deres kost indeholder mindre kolesterol, mættet fedt og alkohol og flere fibre, end det gælder for personer, som drikker andre typer alkohol [7].

I et fransk studie er det påvist, at personer, som foretrækker vin, spiser flere grønsager, mere frugt, brød, ost og æg, drikker mere mælk og spiser færre kartofler end dem, der foretrækker øl [8].

Styrker og svagheder ved undersøgelsen

Deltagere i undersøgelser kan overvurdere eller undervurdere deres indtag af visse næringsstoffer eller drikke, og denne fejlrapportering kan afvige mellem øl- og vindrikkere. Risikoen for undervurdering reduceres, når detaljeringsgraden af spørgeskemaer øges, men også recall bias er en mulig fejlkilde; det er f.eks. påvist, at alkoholmængden, som personerne rapporterer, mindskes, efterhånden som genkaldelsesperioden forlænges [9, 10]. Vores undersøgelse var baseret på data fra et tilfældigt udvalg af ca. tre en halv millioner kasseboner fra to supermarkedskæder i Danmark, og fordi vi brugte oplysninger om, hvad personerne rent faktisk købte, og dermed formodes at spise og drikke, snarere end hvad de sagde, at de spiste eller drak, er under- eller overrapportering og recall bias elimineret. Dette studiedesign har fordelene af ikke at være behæftet med disse mulige fejlkilder, og derudover er datamaterialet omfattende og indsamlet over en lang periode, hvilket reducerer sæsonbestemt variation.

Bilka- og Føtexsupermarkeder findes i alle dele af Danmark og har et bredt sortiment af både fødevarer og andre varer, og deres kunder repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning. Det meste øl og vin, som forhandles i Danmark, bliver solgt i supermarkeder, og de undersøgte kunder repræsenterer et bredt spektrum af den danske befolkning i alle dele af Danmark. En ulempe ved dette studie er dog de manglende baggrundsoplysninger om kunderne såsom alder, køn, civilstand, uddannelse og indkomst. Derudover ved vi ikke, om kunderne systematisk køber visse varer i supermarkedet og andre i specialbutikker, men vi formoder, at købene afspejler, hvad der spises og drikkes i husstanden. En anden mulig fejlkilde kan være, at forskellige personer i husstanden spiser forskellige fødevarer. Kunder, som købte både øl og vin, købte også de største antal varer, og vin og øl kan blive indtaget af forskellige personer i den samme husstand. Vi formoder imidlertid, at de fleste voksne medlemmer af husstanden har de samme drikke- og spisevaner.

Mulig forklaring på sundhedsfordele ved at drikke vin

Den gunstige virkning på dødelighed og sygelighed af hjerte-kar-sygdomme og visse kræfttyper af at drikke vin frem for andre alkoholiske drikke kan skyldes specifikke stoffer i vin eller forskelle i livsstilsvaner hos personer, som drikker andre typer alkohol. Drikkevaner - hvor meget alkohol der indtages, hvorvidt alkohol drikkes sammen med mad, og hvilken type alkohol der drikkes - er associeret med sociale og kulturelle faktorer, livsstil og kost. Vin lader til at blive drukket i forbindelse med måltider og i beskedne mængder; spiritus derimod drikkes på andre tidspunkter end i forbindelse med måltiderne. I Danmark har vindrikkere højere uddannelsesniveau, højere indkomst, fungerer bedre psykologisk og har bedre subjektivt vurderet helbred end personer, som ikke drikker vin. Lignende resultater er fundet hos en californisk befolkningsgruppe: Personer, som foretrækker vin, lader til at være uddannede, sunde, slanke, unge eller midaldrende kvinder med et moderat alkoholforbrug, hvorimod dem, som foretrækker øl, synes at være mindre uddannede, usunde unge mænd med et højere alkoholforbrug. Den observerede forskellige indflydelse af alkoholtype på dødelighed i studier kan således skyldes utilstrækkelig justering for livsstilsfaktorer såsom kost, drikkemønstre, rygning, fysisk aktivitet, uddannelse eller indkomst i analyserne.


Morten Grønbæk, Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, DK-1399 København K. E-mail: mg@si-folkesundhed.dk

Antaget: 19. december 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet

This article is based on a study first reported in the BMJ 2006; 332:519-22.

Taksigelser. Forfatterne ønsker at takke Dansk Supermarked for at stille data til rådighed. Bidrag: Erik Skovenborg formulerede den første ide, diskuterede grundideerne og redigerede artiklen. Ditte Johansen og Morten Grønbæk påbegyndte og koordinerede den indledende undersøgelseshypotese, diskuterede grundideer, udformede protokollen og skrev artiklen. Ditte Johansen indsamlede og analyserede data. Karina Friis diskuterede grundideerne og deltog i tolkningen af data og i skrivningen af artiklen. Morten Grønbæk står som garant.

Finansiering: Sygekassernes Helsefond og Sundhedsministeriet.

Etisk godkendelse: Ikke nødvendig, da data er anonymiseret.


  1. Grønbæk M, Becker U, Johansen D et al. Type of alcohol consumed and mortality from all causes, coronary heart disease, and cancer. Ann Intern Med 2000;133:411-9.
  2. Mukamal K, Conigrave M, Mittleman M et al. Roles of drinking pattern and type of alcohol consumed in coronary heart disease in men. N Engl J Med 2003;348:109-18.
  3. Wannamethee SG, Shaper A. Type of alcoholic drink and risk of major coronary heart disease events and all-cause mortality. Am J Public Health 1999;89:685-90.
  4. Grønbæk M, Deis A, Sørensen TI et al. Mortality associated with moderate intakes of wine, beer, or spirits. BMJ 1995;310:1165-9.
  5. Pace-Asciak C, Hahn S, Diamandis E et al. The red wine phenolics trans-resveratrol and quecetin block human platelet aggregation and eicosanoid synthesis: implications for protection against coronary heart disease. Clin Chim Acta 1995;235:207-19.
  6. Tjønneland A, Grønbæk M, Stripp C et al. Wine intake and diet in a random sample of 48 763 Danish men and women. Am J Clin Nutr 1999;69:49-54.
  7. Barefoot JC, Grønbæk M, Feaganes JR et al. Alcoholic beverage preference, diet, and health habits in the UNC Alumni Heart Study. Am J Clin Nutr 2002;76:466-72.
  8. Kesse E, Clavel-Chapelon F, Slimani N et al, E3N Group. Do eating habits differ according to alchohol consumption? Results of a study of the French cohort of the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (E3N-EPIC). Am J Clin Nutr 2001;74:322-7.
  9. Ekholm O. Influence of the recall period on self-reported alcohol intake. Eur J Clin Nutr 2004;58:60-3.
  10. Grønbæk M, Heitmann B. Validity of self-reported intakes of wine, beer and spirits in popu lation studies. Eur J Clin Nutri 1996;50:487-90.



Summary

Summary Do wine drinkers eat healthier than beer drinkers? A cross sectional study of 31/2 million purchases in Danish supermarkets - secondary publication Ugeskr L&aelig;ger 2007;169(9):823-6 In a cross sectional study based on information on the number, type of item and total charge of 31/2 million transactions over a period of 6 months in various supermarkets in Denmark we examined whether people who buy wine also buy healthier food items than those who buy beer. We found that wine buyers bought more olives, fruit and vegetables, poultry, cocking oil and low fat cheese, milk and meat than beer buyers who bought more ready cooked meals, sugar, cold cuts, chips, pork, butter or margarine, sausages, lamb and soft drinks than wine buyers.

Referencer

  1. Grønbæk M, Becker U, Johansen D et al. Type of alcohol consumed and mortality from all causes, coronary heart disease, and cancer. Ann Intern Med 2000;133:411-9.
  2. Mukamal K, Conigrave M, Mittleman M et al. Roles of drinking pattern and type of alcohol consumed in coronary heart disease in men. N Engl J Med 2003;348:109-18.
  3. Wannamethee SG, Shaper A. Type of alcoholic drink and risk of major coronary heart disease events and all-cause mortality. Am J Public Health 1999;89:685-90.
  4. Grønbæk M, Deis A, Sørensen TI et al. Mortality associated with moderate intakes of wine, beer, or spirits. BMJ 1995;310:1165-9.
  5. Pace-Asciak C, Hahn S, Diamandis E et al. The red wine phenolics trans-resveratrol and quecetin block human platelet aggregation and eicosanoid synthesis: implications for protection against coronary heart disease. Clin Chim Acta 1995;235:207-19.
  6. Tjønneland A, Grønbæk M, Stripp C et al. Wine intake and diet in a random sample of 48 763 Danish men and women. Am J Clin Nutr 1999;69:49-54.
  7. Barefoot JC, Grønbæk M, Feaganes JR et al. Alcoholic beverage preference, diet, and health habits in the UNC Alumni Heart Study. Am J Clin Nutr 2002;76:466-72.
  8. Kesse E, Clavel-Chapelon F, Slimani N et al, E3N Group. Do eating habits differ according to alchohol consumption? Results of a study of the French cohort of the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (E3N-EPIC). Am J Clin Nutr 2001;74:322-7.
  9. Ekholm O. Influence of the recall period on self-reported alcohol intake. Eur J Clin Nutr 2004;58:60-3.
  10. Grønbæk M, Heitmann B. Validity of self-reported intakes of wine, beer and spirits in population studies. Eur J Clin Nutri 1996;50:487-90.