Skip to main content

Stagnation i body mass index i Danmark, men med regionale forskelle

Mathilde Svendstrup1, Nils Jacob Knudsen1, Torben Jørgensen2, Lone Banke Rasmussen3, Lars Ovesen4, Hans Perrild1 & Peter Laurberg5 1) Endokrinologisk-Gastroenterologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2) Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital3) Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet4) Medicinsk Afdeling, Slagelse Sygehus5) Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus

20. apr. 2012
3 min.

introduktion

Tidligere studier af body mass index (BMI)-udviklingen i Danmark er af ældre dato eller har primært været baseret på selvrapporterede data.

Generelt har man set en stigning i BMI i den danske befolkning både blandt børn og voksne, men billedet har været meget heterogent. Nyere rapporter melder om en stagnation i udviklingen, men dette er ikke endeligt klarlagt.

Med udgangspunkt i objektivt målte data fra DanThyr-projektet undersøgte vi udviklingen i gennemsnitligt BMI og forekomsten af fedme/overvægt fra 1997/1998 til 2004/2005, primært blandt danske kvinder i henholdsvis Øst- og Vestdanmark.

Materiale og metoder

Data er hentet fra DanThyr-projektet, som omfatter to identiske tværsnitsstudier, der er udført før og efter jodiseringen af salt i Danmark (1997/1998 (C1) og 2004/2005 (C2)). I alt deltog 4.649 og 3.570 personer svarende til 50,1 og 46,6% af de inviterede fra henholdsvis C1 og C2. I begge studier foregik dataindsamling parallelt og koordineret i Aalborg og København. Se originalartiklen for detaljer.



Resultater

Analysen er baseret på data fra i alt 8.083 deltagere. Det gennemsnitlige BMI i den samlede kohorte var uændret mellem 1997/1998 og 2004/2005 (p = 0,828), men der varen betydelig regional forskel. I Aalborg sås en stigning i BMI på 0,32 (p = 0,030) fra 24,60 til 24,92, mens der i København sås et signifikant fald på 0,30 (p = 0,017) fra 24,99 til 24,69. Udviklingen i de to byer var signifikant forskellig (p for interaktion = 0,002), selv efter justering for både serum-thyroideastimulerende hormon (s-TSH), rygning og uddannelsesniveau (p for interaktion = 0,001).

Forekomsten af fedme og overvægt afspejlede udviklingen i det gennemsnitlige BMI med en signifikant forskel i udviklingen af fordelingen i BMI-klasser i de to byer (p for interaktion= 0,010). Således steg andelen af personer i Aalborg med et BMI ≥ 25 kg/m2 fra 38,8 til 42,0% (p = 0,040), mens den i København faldt fra 42,0 til 39,9% (p = 0,105).

Diskussion

Vores resultater viser en stagnation i såvel gennemsnitligt BMI som i forekomsten af overvægt og fedme i Danmark, men med regionale forskelle. Der sås så-ledes en signifikant stigning i BMI i Aalborg og et signifikant fald i København.

Det er muligt, at resultaterne kun afspejler udviklingen blandt kvinder, som udgjorde størsteparten af vores kohorte. Men selv blandt ældre mænd sås en mindre stigning i BMI end påvist i andre studier. Desuden sås ikke en større stigning i BMI blandt de yngre aldersklasser, i modsætning til hvad tidligere studier har vist.

S-TSH, rygning og uddannelsesniveau havde indflydelse på BMI, men kunne ikke alene forklare den forskellige udvikling.

Selvom vores resultater giver anledning til en vis optimisme, lå det absolutte BMI-niveau stadig højt med et gennemsnit på 24,81 kg/m2 , og med over 40% i den samlede kohorte i C2 klassificeret som overvægtige eller fede. Desuden er der yderligere udfordringer i de regionale forskelle, som må tages i betragtning i det fremtidige arbejde med forebyggelse af fedmerelaterede sygdomme i Danmark.

Danish medical bulletin: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2011;58(12):A4344