Stenudtamponeret Indiana pouch

Jakob Mejdahl Bentin
En 52-årig mand, som var blevet opereret for blæreekstrofi med Indiana pouch i 1994, var generet af manglende kapacitet, og en CT viste en fuldstændig udtamponeret pouch med sten. Indiana pouch er et kontinent urinreservoir bestående af terminale ileum samt højre colon, hvortil ureteres anastomoseres, og der tildannes urostomi, således at den ileale neourethra er tilgængelig for ren intermitterende kateterisation [1].
Af postoperative pouchrelaterede problemer er stendannelse en de hyppigste med incidens på ca. 10% [2, 3] med et medianstenantal på tre [4]. Der er ikke nogen standardbehandling for reservoirsten, men en enkelt eller multiple små sten kan behandles med nyrestensknusning (extracorporeal shock wave lithotripsy (ESWL)), transstomal eller perkutan nefrolitotomi, og for store sten kan laparotomi være passende [5]. I dette tilfælde valgtes med succes åben operation pga. det store stenvolumen, og der blev fjernet 1.185 sten med en samlet vægt på 840 g.
Korrespondance Jakob Mejdahl Bentin. E-mail: Jakob.Mejdahl.Bentin@Regionh.dk
Publiceret på ugeskriftet.dk 22. maj 2023
Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2023;185:V71177.