Content area

|
|

Storm P. hos lægen

Forfatter(e)
Lic.med., praktiserende læge Niels Erik Møller Lic.med., praktiserende læge Niels Erik Møller, Holte E-mail: nem@dadlnet.dk

Storm P. døde i 1949, så det er nu 60-året for hans død, derfor synes jeg, han skal erindres denne jul. Som lille dreng på Frederiksberg sad jeg ofte og filosofere med Storm hos Fri-Sørensen, i nr. 66, der hvor fhv. statsminister Schlüter nu bor - men det er en anden historie.

Og lægen (en lille blegfed herre, der svedte inde i labberne) kom og følte mig på moffedisserne men han kunde, trods sin fremadskridende intelligens ikke finde no'ed at udsætte. Eller andetsteds: høj bleg herre, læge, praksis i Jylland, det var ellers en pæn stille mand, alvorlig.

En hyggelig, gammel huslæge gav engang det råd at skrive op, hver gang man havde en bekymring for et eller andet, man mente ville komme - og så senere engang imellem se efter, om nogle af disse ting virkeligt var hændet - det viste sig altid, at ikke én af hundrede af disse bekymringer havde været nødvendig - man ku' ha anvendt den tid til noget bedre. Næh - sagde den gamle læge - man skal sandt for dyden ikke ta' hatten af, før man møder manden.

Der er en »klog« mand bleven idømt straf, fordi han har kureret nogle bønderfolk - han har faktisk kureret dem - de vil aflægge ed på det - men hvorfor blev så geniet idømt straf - ja - han er ikke doktor. Med nu doktorerne, som kurerer folk, de bliver ikke dømt til tugthus - ikke engang når de ikke kurerer deres patienter. I Kina betaler man sin læge for hver dag, man er rask og ikke en øre i de dage, man er syg - dér er orden i tingene.

Engang sagde en læge til sin patient: Tag den med ro, Jensen, De skal nok blive rask, jeg har selv haft den samme sygdom. Ja men De havde ikke den samme Læge, svarede Jensen.

Tag aldrig sovemidler, derved risikerer De blot at falde i søvn - og så ved De ikke, om det er midlet eller Dem selv, der er skyld deri (Almanacs des insomnie 1869).

Angående levemåden er den også betydelig forandret siden trivelige og hyggelige Madam Mangor skrev sin berømte kogebog. Man har nu de vidunderligste afmagringskure, der kan kureres på ethvert hospital - der er gymnastik og åndedrætsmisforståelser, der gør folk til kværulanter for livstid.

I ens unge dage gik man tur med forloveden for at sværme, nu går man tur med konen for at få fedtet af sig.

Enhver er glad i sin tro. En begynder dagen med havregrød - en anden med seks pilsnere.

Den gamle doktor, De ved ham med åndedrætssystemet, han røg også pibe, egentlig mærkeligt, man skulle tro, det generede åndedrætssystemet. Men det er en anden historie, som barber Sørensen immer siger, når han vil snakke om noget andet. Men tobak er tobak. Med hensyn til tobak er tiderne jo ret vanskelige. Engang spurgte man Voltaire, om han ikke mente, at tobakken var menneskets værste fjende - Jovist er den det, men man må jo også huske det gamle ord, som siger, du skal elske dine fjender. Baldwin mener for øvrigt, at man hos rygere som oftest vil finde klogskab, ro og fatteevne.

Tobakken er den fineste form for selvmord.

Tillader De, at jeg lukker vinduet, mens De ryger er herlig cigar.

Ingen tænder, ingen pibe. Men for at komme så langt væk fra sagen som muligt ...

Rentier Podagra var en stor vinkender, og blev tit anvendt af politiet, når det gjaldt at konstatere årgangen på en rødvinsplet.

Patienten med hold i ryggen blev lagt på et bord, men når han la'e der, ku' han ikke rejse sig ved egen hjælp - og så var de ae med ham så længe - han ku' te' tider være ret anmassende.

For cyklister: Kør aldrig over når lyset viser grønt, da De så kan blive væltet af dem, der kører frem i det røde lys.

Romeo Dunkelbein var snedker, men har var ikke lykkelig, han syntes, han var født til noget større - vi tror altid det andet vi vil, er noget større. Ak ja, sådan er vi mennesker. Men: man skal aldrig ønske sig andet end fred og ro. Men selv ganske almindelige mennesker med hang til depression og flødekarameller kan med flid og udholdenhed bringe det vidt. Der var jo ingenting at være ked af, men hvor var det dog ækelt alt sammen, uudholdeligt simpelthen.

Men mit navn er altså virkeligt Nok - Nok - og så er det nok.

Reference: 
Ugeskr Læger 2009;171(51):
Blad nummer: 

Right side

af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer
af Helge Grane Madsen | 27/07
2 kommentarer