Streptococcus pneumoniae meningitis

Doktordisputatsen er udgået fra Mikrobiologisk Udviklingsafdeling, Statens Serum Institut, og fra Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, og omfatter 11 internationalt publicerede artikler. Formålet med afhandling har været ved pneumokokmeningitis: 1) at belyse kliniske og prognostiske forhold, herunder evaluere den diagnostiske og prognostiske værdi ved spinalvæskeundersøgelser, og 2) vha. dyreeksperimentelle undersøgelser at belyse faktorer af betydning for den meningeale inflammatoriske proces og udvikling af hjerneskade, samt at undersøge farmakokinetiske og farmakodynamiske forhold ved behandling med nye antibiotika.

Vi fandt, at incidensen af pneumokokmeningitis i Danmark var 2/100.000 personer/år, og et otogent fokus blev fundet hos ~30% blandt både børn og voksne, til trods for at risikoen for udvikling af pneumokokmeningitis som komplikation af otitis media må anses at være væsentligt højere hos voksne. Inadekvæt antibiotisk behandling af otitis media synes også at være en risikofaktor for udvikling af pneumokokmeningitis. Mortaliteten ved pneumokokmeningitis var fortsat høj (21%, voksne: 30% og børn: 6%), skyldtes både neurologiske og systemiske komplikationer og var bl.a. afhængig af pneumokokkens serotype og tilstedeværelsen af et prædisponerende fokus for infektionen. Ligeledes var forskellige biokemiske og immunologiske forandringer i spinalvæsken af betydning for prognosen (lavt WBC, høj protein-, lav glukosekoncentration), ligesom andre inflammationsmarkører (f.eks. YKL-40 og suPAR) var af betydning.

I en eksperimentel meningitismodel fandt vi bl.a., at pneumokokkens serotype havde betydning for graden af den meningeale inflammation og for omfanget af hjerneskade, og at IL-8 havde en central rolle som lokal kemotaktisk faktor for udvikling af pleocytosen. Samtidig sepsis afstedkom en mindre udtalt grad af pleocytose ved meningitis. Endelig viste vores undersøgelser, at nye quinoloner som moxifloxacin ud fra deres favorable farmakokinetiske profil gør dem velegnede til behandling af bakteriel meningitis.

Forebyggelse (f.eks. ved vaccination) og hurtig diagnostik, herunder erkendelse og behandling af prædisponerende faktorer, vil være essentielt for at opnå en bedre prognose af pneumokokmeningitis. Fremtidige behandlingsmuligheder synes ud over behandling af intrakranielle komplikationer at skulle rette sig mod systemiske komplikationer.