Skip to main content

Stress during pregnancy and fetal brain development

Carsten Obel: Forf.s adresse: Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed, Gynækologisk/obstetrisk afdeling Y, Skejby Sygehus, DK-8200. E-mail: co@soci.au.dk Forsvaret fandt sted den 8. august 2003. Bedømmere: Merete Nordentoft og biolog Vivette Glover , London. Vejledere: Jørn Olsen, Tine Brink Henriksen, Morten Hedegaard og Niels Jørgen Secher.

1. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed, Gynækologisk/obstetrisk afdeling Y, Skejby Sygehus, og Center for Epidemiologisk Grundforskning, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet. Den består af fem artikler og en sammenfatning.

Dyreeksperimentelle undersøgelser tyder på, at stress i graviditeten kan have indflydelse på udviklingen af fostrets hjerne. Formålet med afhandlingen var at undersøge sammenhængen mellem stress i graviditeten og indikatorer for den føtale cerebrale udvikling hos mennesker.

Selvrapporteret information om livsbegivenheder indsamlet to gange under graviditeten blev anvendt som den primære indikator for stress. For at vurdere om dette mål var relateret til et hormonelt stressrepons i graviditeten indsamlede vi spytprøver fra mere end 500 gravide for indhold af cortisol. Stress var associeret med et højt aften-spytcortisolniveau i tredje, men ikke i andet trimester.

Hovedomfang ved fødslen, håndethed og hyperaktivitet/opmærksomhedsproblemer blev anvendt som indikatorer for barnets hjerneudvikling i et followupdesign. Vi fandt ingen sammenhæng mellem stress i graviditeten og barnets hovedomfang ved fødslen. Til gengæld fandtes en dosis-respons- lignende sammenhæng mellem stress i andet trimester af graviditeteter og konsekvent brug af den foretrukne hånd hos barnet (mixed handedness ) i 3-års-alderen samt hyperaktivitet/opmærksomhedsproblemer hos barnet i 9-11-års-alderen. Sidstnævnte sammenhæng var mindre udtalt blandt piger.