Stress og mindfulness

Landsdækkende kortlægninger gennem mere end 30 år viser, at en støt stigende andel af befolkningen oplever stress. Vi ved ikke, om dette afspejler en øget forekomst af stressorer som konsekvens af ændrede leve- og arbejdsvilkår eller en ændret opfattelse af, hvad stress er – men desuagtet ledsages udviklingen af et stigende pres på sundhedsvæsenet. Således udgør f.eks. lægers anmeldelse af arbejdsrelateret psykisk lidelse i dag næsten 25% af alle anmeldelser af formodet arbejdsbetinget sygdom mod 2,5% i 1997 [1]. Selvom stress forstås som en tilstand, der har sin rod i ydre forhold og derfor i princippet kan forebygges, er årsagerne ofte komplekse eller svære at ændre. Der er derfor brug for at sætte ind på flere niveauer (individuelt, gruppe, ledelse, organisation, samfund) – gerne i et samspil – og der er brug for både forebyggelse og behandling. I forhold til individuel stresshåndtering har varianter af kognitiv adfærdsterapi og ikke mindst mindfulnessbaseret intervention (MBI) vundet stigende indpas.

MBI er inspireret af buddhistisk meditation og yoga og har veldokumenteret effekt på symptomer og forløb ved behandling af visse psykiske lidelser som depression og angst. I tre statusartikler i dette nummer af Ugeskrift for Læger argumenteres der for, at MBI skal ses i et bredere perspektiv – dels ved behandling af andre sygdomme eksemplificeret ved seksuelle udviklingsforstyrrelser og dels i relation til stress.

Boutrup et al giver med udgangspunkt i både ældre og nyere teorier om stress en interessant oversigt over den nyeste viden om effekt af MBI på psykologiske virkningsmekanismer og biomarkører, der formodes at spille en rolle for stresstilstanden og som forløbere for de store folkesygdomme [2]. MR-skanningsundersøgelser giver således gryende evidens for effekt af MBI på hjernestruktur og -aktivitet af mulig relevans for stresstilstanden.

Som forfatterne understreger, er der tale om små studier, og der er et stort behov for uafhængig replikation og studier baseret på objektive stressorer som
f.eks. studier af pårørende til alvorligt syge. Betydningen af hypothalamus-hypofyse-binyrebark-aksen og kortisol ved den kroniske stresstilstand er fortsat omdiskuteret [3]. Derfor har undersøgelser af effekten af MBI på nye biomarkører som nukleær-faktor-kappa B og en række andre signalstoffer (som markører for low-grade inflammation) samt indikatorer for cellulær aldring som telomeraseaktivitet interesse – både for at få indsigt i biologiske mekanismer ved stress og som dokumentation af effekten af MBI.

I en anden statusartikel vurderes kvaliteten af dansk stressinterventionsforskning [4]. Forfatterne har ved en systematisk litteratursøgning kun kunnet finde ni danske undersøgelser med randomiserede kliniske forsøg (RCT)-design af stressreducerende interventioner og påpeger med rette, hvorledes disse studier er heterogene med hensyn til afgørende forhold som målgruppe, intervention og udfald. Med det udgangspunkt og i lyset af omfattende international evidens for effekt af MBI mener forfatterne ikke, at denne viden inddrages tilstrækkeligt i den danske kontekst. En oprydning inden for hele det brogede og ressourcekrævende område, der omfattes af »stressbehandling«, er bestemt ønskelig for at sikre, at den offentligt udbudte indsats i regioner og kommuner er evidensbaseret. Spørgsmålet er dog, om ikke forfatterne ser for optimistisk på mulighederne for blot at overføre og teste udenlandske behandlingstiltag i en dansk sammenhæng. Der er også internationalt kun sparsomme data vedrørende MBI og stress forstået som en veldefineret klinisk belastningsreaktion udløst af ydre forhold. De fleste RCT’er omhandler effekt af MBI på oplevelsen af stress i den almindelige befolkning henholdsvis hos personer med en psykisk lidelse [5]. Der er således et åbenlyst behov for et sammenhængende forskningsprogram med tilstrækkelig størrelse og tyngde til at afklare, hvilken form for MBI der på både kort og længere sigt er mest effektiv hos forskellige kategorier af patienter med stress.

Korrespondance:
Jens Peter Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. E-mail: JP.Bonde@dadlnet.dk

Interessekonflikter: ingen. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk