Content area

|
|

Stressfraktur efter epifysiodese i femur

Forfatter(e)
Zaid Al-Aubaidi, Vilhelm Engell & Bjarne Lundgaard Odense Universitetshospital, Ortopædkirurgisk Afdeling


Epifysiodese med bremsning af væksten er en velbeskrevet metode til behandling af forskellige ekstremitetsdeformiteter hos børn. Forskellige metoder er blevet udviklet. I 2007 beskrev Stevens et simplere system (8-plates ), som kan bruges til det samme formål [1]. Siden da blev det brugt i stor stil for at korrigere forskellige deformiteter, så som varus- og valgusstillinger samt ekstensionsdefekter i knæet. Midlertidig epifysiodese med 8-paltes kan også bruges for at indhente benlængdeforskel ved at standse væksten i det lange ben [1]. Komplikationer efter brug af 8-paltes er velbeskrevne [1]. Stressfraktur efter brug af systemet er ikke tidligere beskrevet. Derfor finder vi det af interesse at beskrive et tilfælde med stressfraktur igennem skruehullerne.

Sygehistorie

En otteårig dreng, der tidligere var diagnosticeret med myelomeningocele (MMC), blev henvist med fleksionskontraktur på 40° i begge knæ. Man valgte behandling med hemiepifysiodese med indsættelse af to 8-paltes anteriort i begge knæ. To måneder senere blev patienten indlagt med fraktur af højre femur i niveau med de proksimale skruer (Figur 1 ). Frakturen opstod i forbindelse med, at patienten blev løftet fra sin kørestol. Behandlingen blev lukket reponering, intern fiksation med to krydsede Steinmannpinde samt en bagre gipsskinne med knæet i ekstension i seks uger. Frakturen helede uden komplikationer.

Diskussion

Epifysiodese er en gammel teknik, hvor man bruger guidet vækst for at korrigere forskellige ekstremitetsdeformiteter hos børn. Der findes flere teknikker bl.a. opboring af vækstskiven, anvendelse af kramper ad modum Blount, perkutane skruer og den nyere teknik med 8-plate [1-3]. Opboring af vækstskiven er irreversibel, og benyttes derfor kun, når dette er ønskeligt. Temporær epifysiodese med anvendelse af kramper ad modum Blount har været benyttet siden 1949. Gennem tiden er der beskrevet flere komplikationer til krampeepifysiodese. Dette kan være i form af knækkede kramper, migration, permanent skade på vækstskiven og besvær med fjernelse [1-3]. Metaizeau beskrev i 1998 sin teknik med perkutane skruer [3]. Der er også her beskrevet komplikationer med permanent beskadigelse af vækstskiven. I 2007 beskrev Stevens 8-plate -teknikken i en serie på 34 patienter. Den har vundet udbredelse som en relativt simpel og reversibel metode. Metoden kan benyttes til flere forskellige deformiteter bl.a. varus- og valgusfejlstillinger, benlængdeforskel (anisomeli) og fleksionskontraktur [1, 4]. Ved fleksionskontraktur i knæet benyttes to 8-paltes . En placeres lateralt og en medialt for den intrakondyllære sulcus på distale femur. Således kan patella glide uden hindringer ved ekstension/fleksion. Mindre anisomeli kan korrigeres med indsættelse af 8-paltes på begge sider af fysen på det lange ben. Dette vil forhindre yderligere vækst, og det korte ben kan indhente længdeforskellen. Komplikation i form af knækkede 8-plate -skruer er rapporteret for nyligt hos en patient med Blounts sygdom. Forfatteren har derfor frarådet 8-paltes hos disse patienter [5]. Komplikationer i form af permanent epifysiodese er også beskrevet [1, 4]. Hyppige frakturer hos patienter med MMC er et velkendt fænomen pga. fragile knogler. Stressfraktur i forbindelse med behandling med 8-paltes er ikke tidligere beskrevet. Vi kan ikke fraråde behandling med 8-paltes hos MMC-patienter, da det meget vel kan være den bedst egnede metode ved epifysiodese pga. den gode fiksation med skruerne. Man skal dog anvende teknikken med forsigtighed, da den fragile knogle svækkes yderligere.


Zaid Al-Aubaidi , Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, 5000 Odense C. E-mail: zaubaidi@hotmail.com

Antaget: 12. november 2009

Først på nettet: 5. april 2010

Interessekonflikter: Ingen



Reference: 
Ugeskr Læger 2010;172(41):2847-2848
Blad nummer: 
Sidetal: 
2847-2848
  1. Stevnes PM. Guided growth for angular correction-a preliminary series using a tension band plate. J Pediatr Orhtop 2007;27:253-9.
  2. Blount WP, Clark GR. Control of bone growth by epiphyseal stapling. J Bone Joint Surg Am 1949;31A:464-71.
  3. Metaizeau JP, Wong-Chung J, Bertrand H et al. Percutaneous epiphysiodesis using transphyseal screws (PETS). J Pediatr Orthop 1998;18:363-9.
  4. Burghardt RD, Herzenberg JF, Standard SC et al.Temporary hemiepiphyseal arrest using a screw and plate device to treat knee and ankle deformities in children: a preliminary report. J Child Orthop 2008;2:187-97.
  5. Schroerlucke S, Bertrand S, Clapp J et al. Failure of Orthofix eight- plate for the treatment of Blount Disease. J Pediatr Orthop 2009;29:57-60.

Right side

af Susanne Backman Nøhr | 04/10
3 kommentarer
af Stephan Alpiger | 03/10
1 Kommentar
af Lars Søgaard-Jensen | 03/10
1 Kommentar
af Simon Hjerrild | 03/10
7 kommentarer
af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar