Subclinical hypothyroidism: variation in thyroid function and diagnostic outcome during observation

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, og omhandler subklinisk hypotyroidisme (SCH), en tilstand med normal T4 og forhøjet TSH. SCH er hyppigt forekommende og associeret til forskellige negative endepunkter, men man diskuterer, om tilstanden bør behandles eller ej. Mange SCH-patienter bliver blot observeret.

Formålet med studiet var at undersøge muligheden for at identificere SCH-patienter med øget tilbøjelighed til forværring af thyroidea funktionen over det følgende år. Herudover at undersøge værdien af serielle målinger af parametre, der ofte bruges ved kontrol af patienter med SCH, samt beskrive variationen i thyroideafunktionstest over et år hos disse patienter. Endelig ville man undersøge, hvordan forskellige kontrolprocedurer påvirkede det diagnostiske udfald i en gruppe patienter med SCH.

Enogtyve ubehandlede SCH-patienter med TSH i intervallet 5-12 mU/l og normal total T4 målt to gange med tre måneders mellemrum blev inkluderet. Patienterne fik foretaget månedlige undersøgelser gennem et år. Der blev målt thyroideahormoner og -antistoffer i serum samt udskillelse af jod i urin og hypothyroidisme symptom score.

Der var ikke muligt på baggrund af data fra inklusionen at identificere de fem patienter, der oplevede et signifikant fald i thyroideafunktionen over året. Ændringer i TPO-Ab var næsten parallelle med ændringer i TSH hos den enkelte patient. Hypothyroidism symptom score varierede meget mellem patienterne, og hos den enkelte patient var der ingen sammenhæng mellem variationen i thyroideafunktionen og symptom score . Variationen i thyroideafunktion hos patienter med SCH adskiller sig kun lidt fra raske kontroller, og forskellen mellem to målinger skal være på 40% og 15%, for at ændringerne skal være klinisk relevante for henholdsvis TSH og fT4.

Ved observation af patienter med SCH påvirkes det diagnostiske udfald signifikant af, hvilket T4 estimat der bruges og af hyppigheden af biokemiske kontroller.

Ved regelmæssig kontrol af patienter med SCH bidrager måling af TPO-Ab eller registrering af hypothyroide symptomer og tegn ikke med væsentlig information hos den enkelte patient. Ved over 40% forskel i TSH mellem to prøver tyder dette på ændring ud over det biologisk forventelige. For fT4 er denne grænse på 15%. Dersom man sammenligner resultater fra followupstudier af patienter med SCH, må man være opmærksom på, at selve undersøgelsesproceduren har væsentlig betydning for det diagnostiske udfald.