Normal vægt, ikkerygning, sund kost, motion og moderat alkoholindtagelse hos raske 50-årige udsætter udvikling af tre vigtige folkesygdomme med ca. ti år sammenlignet med usund livsstil
Fordi vi lever længere, vil flere af os udvikle kroniske sygdomme og cancer. Det er velkendt, at modificerbare faktorer som rygning, overvægt, usund kost, alkoholoverforbrug og manglende fysisk aktivitet er negativt relateret til udvikling af disse sygdomme og til dårlig overlevelse. I et nyt studie, der er baseret på to store amerikanske kohorter omfattende over 100.000 sundhedsprofessionelle, undersøgte man en samlet effekt af kombinationen af disse faktorer på risikoen for udvikling af tre store folkesygdomme (kardiovaskulær sygdom, cancer og type 2-diabetes) hos deltagere, som var frie for disse sygdomme ved opfølgningens start. Forfatterne konkluderer, at for en 50-årig person uden disse sygdomme medfører sund livsstil, defineret ved at være ikkeryger, have normal body mass index (BMI), motionere over 30 min dagligt, spise sundt og drikke 5-15 alkoholgenstande om ugen for kvinder og 5-30 genstande om ugen for mænd, en 7-10 års forsinkelse af udvikling af disse sygdomme. Personer med sund livsstil var i gennemsnit sygdomsfrie indtil 81-84-årsalderen, mens dem med usund livsstil fik mindst én af disse sygdomme i starten af halvfjerdserne.
Professor Bente Klarlund Petersen, Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet, kommenterer: »Opskriften på ti år mere uden sygdom er hverken sexy eller overraskende. Man skal bare spise sundt, undgå rygning, drikke moderat og motionere 30 min dagligt. Nærværende artikel er uhyre solid og adderer til andre mindre studier, der understøtter den KRAM-kampagne, der i 2005 blev sat i søen med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og TrygFonden. Tidspunktet fra fødsel til det punkt, hvor skranteårene sætter ind, varierer mere end livslængden. Når først skranteårene gør sit indtog med sygdom, er der behov for, at sundhedsvæsenet kører det helt store high tech-apparatur på banen i form af avanceret diagnostik og behandling. En udskydning af skranteårene kan til gengæld klares med low tech. Der er altså fortsat belæg for at have fokus på KRAM-faktorerne. Politisk set giver det god mening at understøtte low tech. Det vil øge den enkelte borgers sundhed og bidrage til, at der er ressourcer til den avancerede teknologi, når skranteårene før eller siden sætter ind«.
INTERESSEKONFLIKTER: BKP angiver ingen interessekonflikter
