Medicinsk Nyhed
Sundhedseffekter af fysisk aktivitet i fritiden og på arbejdet
Foto: Colourbox
12. jun. 2021
2 min.
Tidligere studier har antydet, at den gavnlige forebyggende effekt af fysisk aktivitet kan afhænge af, om man er fysisk aktiv i fritiden eller på sin arbejdsplads: et forhold, som nogle gange betegnes som et »fysisk aktivitet-paradoks«. Et nyt studie baseret på Herlev-Østerbro-undersøgelsen, som inkluderer over 100.000 borgere fra de københavnske omegnskommuner, prøver at relatere fysisk aktivitet til kardiovaskulær sygdom (analyseret som MACE, dvs. akut myokardieinfarkt, stroke og død som følge af hjerte-kar-sygdom) og død af alle årsager. Forfatterne finder, at sammenlignet med deltagerne med lav fysisk aktivitet i fritiden havde dem med både moderat, høj og meget høj fysisk aktivitet i fritiden nedsat risiko for disse udfald (reduktion på 15-23%). Det omvendte var imidlertid tilfældet for fysisk aktivitet på arbejdet, hvor man så 4-35% øgning i risikoen med stigende grad af fysisk aktivitet. I alle analyser havde man foretaget en statistisk korrektion for socioøkonomiske faktorer, livsstil og de kendte kardiovaskulære risikofaktorer som forhøjet blodtryk og kolesterol.
Forskningsleder, ph.d. Mathias Ried-Larsen, Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet, kommenterer: »Det nye studie har sine styrker i, ud over den store stikprøvestørrelse, den grundige statiske hensyntagen til medvirkende årsager til fænomenet. På trods af de umiddelbare modsatrettede sammenhænge mellem fysisk aktivitet i fritiden og på arbejde er det værd at bemærke, at det ser ud til, at den gruppe med højest fysisk aktivitet på arbejde, men lavest fysisk aktivitet i fritiden kan hente en gevinst ved en øgning af fysisk aktivitet i fritiden. Der er dog en risiko for, at fænomenet fremkommer på grund af upræcise målinger af de medvirkende årsager til MACE. Holtermann et al har baseret analyserne på selvrapportering af for eksempel socioøkonomiske faktorer, som øger risikoen for misklassifikation. I et helt nyt norsk studie ser man samme mønster som i det danske studie, men da man justerede for socioøkonomiske faktorer, som var indhentet fra de norske registre, var associationen mellem kardiovaskulær sygdom og fysisk aktivitet på arbejde ikke til stede. På trods af potentielle fejlkilder er studiet af Holtermann et al enormt vigtigt, da det belyser en problemstilling med ulighed i sundhed, som vi er nødt til at forstå bedre«.
INTERESSEKONFLIKTER: ingen