Skip to main content

Sundhedsprofil viser dels et fald i rusmiddelforbrug og dels forskellig livsstilsadfærd for etnisk danske elever og for tosprogede elever

Tine Keiser-Nielsen, Eva Bøcher Herner & Jo Coolidge Dansk Selskab for Børnesundhed

18. mar. 2013
3 min.

Siden 2007 har kommunallæger årligt udarbejdet fælleskommunale sundhedsprofiler på baggrund af udskolingsundersøgelser. Alle elever i 9. årgang i de deltagende kommuner tilbydes at deltage i en spørgeskema-undersøgelse om deres helbred, trivsel og livsstil. En meget stor del af populationen af 9. klasse-elever besvarer spørgeskemaerne. Dermed bliver alle grupper repræsenteret i undersøgelsen, herunder børn fra socialt belastede familier og børn fra tosprogede familier.

Besvarelserne registreres i databasen Skolesundhed.dk [1], og der udarbejdes dels sundhedsprofiler for udskolingseleverne i hver kommune og dels en fælles profil for udskolingseleverne i de deltagende kommuner. Profilerne udgør et vigtigt redskab i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i kommunerne.

Den fælleskommunale sundhedsprofil for skoleårene 2010-2011 og 2011-2012 [2] er en sammenfatning af resultaterne fra udskolingsundersøgelsen i ni danske kommuner: Albertslund, Faaborg-Midtfyn, Gladsaxe, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.

Svarprocenterne var meget høje: 94% (3.985 elever) af alle 9. klasse-elever har besvaret skemaet i 2010-2011 og 93% (3.725 elever) i 2011-2012.

Profilerne viser, at eleverne på 9. årgang trives godt. De fleste synes godt om at gå i skole. 80% vurderer deres helbred som værende godt. Tre af fire elever dyrker motion mindst to gange om ugen.

75% spiser morgenmad dagligt, men 9% af pigerne spiser aldrig morgenmad på skoledage. Der er en sammenhæng mellem indtagelse af morgenmad og selvvurderet helbred og skoletrivsel. Elever, der spiser morgenmad hver dag, vurderer deres helbred som bedre og trives bedre i skolen end dem, der ikke spiser morgenmad hver dag.

Sundhedsprofilen for skoleåret 2010-2011 har særligt fokus på børn fra tosprogede familier. Tosprogethed defineres ved brugen af mere end et sprog i hjemmet. 74% af de tosprogede børn er efterkommere af forældre, der er født i ikkevestlige lande.

På spørgsmålet om alkoholforbrug svarer 72% af børn fra ikkevestlige, tosprogede familier og 24% af de etnisk danske børn, at de aldrig har været fulde.16% af børn fra ikkevestlige tosprogede familier og 9% af etnisk danske børn motionerer kun en gang om måneden eller sjældnere. 15% af børn fra ikkevestlige tosprogede familier og 7% af de etnisk danske børn spiser sjældent eller aldrig morgenmad på skoledage. 26% af de ikkevestlige tosprogede børn og 17% af etnisk danske børn er overvægtige. 7% af de ikkevestlige tosprogede børn og 3% af de etnisk danske børn er svært overvægtige.

Resultaterne for skoleårene 2010-2011 og 2011-2012 er sammenholdt med Den fælleskommunale sundhedsprofil for skoleåret 2009-2010 [3] (Figur 1). Der ses et fald i forbruget af alkohol, tobak og vandpibe og et lille fald i forbruget af hash i løbet af de tre skoleår.

Sundhedsprofilen tyder på, at der er sket et fald i de unges rusmiddelforbrug i løbet af en treårsperiode, og at der er forskel i livsstil hos unge fra tosprogede familier og etnisk danske unge. Sundhedsprofilen er et unikt redskab, der giver mulighed for at målrette og evaluere den kommunale forebyggende og sundhedsfremmende indsats.



KORRESPONDANCE: Tine Keiser-Nielsen, Rudersdal Kommune, Børn og Unge-området, Stationsvej 36, 3460 Birkerød. E-mail: tkn@rudersdal.dk

Interessekonflikter: Hent PDF



  1. Herner EB, Coolidge J, Obel C. De kommunale sundhedstjenesters webredskab. Ugeskr Læger 2012;174:800.

  2. Keiser-Nielsen T, Bøcher E, Coolidge J. Fælleskommunal sundhedsprofil 2010-11 og 11-12. www.kommunallæge.net. (16. jan 2013).

  3. Storr-Paulsen A, Keiser-Nielsen T. Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever 2009-10. www.kommunallæge.net. (16. jan 2013).