Survive – kan man fortælle historien bagfra?

Landets tre retsmedicinske institutter har lanceret det største og mest omfattende retsmedicinske og tværdisciplinære tiltag nogensinde i håb om at øge gennemsnitslevealderen blandt psykisk syge. Psykisk syge, der er en udsat og overset gruppe, har dobbelt så høj dødelighed som baggrundsbefolkningen [1], og skizofrene har op til 25 års reduceret levealder [2]. Mange dør som unge, en del dør pludseligt og uventet af naturlige årsager, ved ulykker eller ved selvmord. Disse dødsmåder medfører politimæssig efterforskning, retslægeligt ligsyn og ofte retsmedicinsk obduktion.

En retsmedicinsk opgørelse har vist, at langt de fleste dør af forgiftninger, intenderet eller utilsigtet, som følge af lægeordineret medicin, som hyppigt, trods anbefalinger om monofarmaci, omfatter flere præparater. Ca. en fjerdedel af dødsfaldene sker som naturlig død; halvdelen af disse skyldes hjerte-kar-sygdomme.

Desværre findes der i ca. 16% af tilfældene ikke en dødsårsag ved den retsmedicinske obduktion (mod i ca. 6% af de øvrige retsmedicinske obduktioner).

Således efterlades pårørende til psykisk syge ofte uden forklaring på dødsfaldet, og samfundet er uden mulighed for at udnytte skjult viden i disse dødsfald til forebyggelse og behandling.

Projektet »Survive: Lad de døde gavne de levende« baseres på retsmedicinske obduktioner gennem en toårig periode og har til formål via tværfagligt samarbejde at undersøge relationerne mellem død og faktorer som livsstil, medicinbrug og genetik. Som noget banebrydende vil betydningen af fedtvævets metabolisme og inflammationsgraden blive undersøgt i forhold til graden af hjerte-kar-sygdom. Der vil blive undersøgt for genetisk prædisponering, medicindosering og antallet af ordinerede præparater, der kan fremkalde hjerterytmeforstyrrelser [3], da en del af den medicin, der anvendes til skizofrenibehandling, vides at kunne medføre pludselig hjertedød [4].

En af ud fordringerne ved at anvende resultater fra de retsmedicinske obduktioner til evidensbaseret viden er kravet i »lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter« om at skulle indhente et informeret samtykke fra afdødes pårørende. Modsat ved hospitalsobduktioner er der ikke en direkte kontakt mellem den retsmedicinske læge og de pårørende; kontakten med de pårørende, herunder indhentelse af samtykke til obduktion, ligger hos politiet i forbindelse med efterforskningen af dødsfaldet, mens retsmedicineren først involveres senere.

Den retsmedicinske obduktion er en del af politiets efterforskning, derfor er direkte kontakt mellem den retsmedicinske læge og de pårørende ikke ønskværdig, da der ikke bør tilflyde de pårørende oplysninger om obduktionen, så længe sagen efterforskes politimæssigt. De pårørende kan risikere at opfatte deres samtale med en retsmedicinsk læge som omfattet af læge-patient-forholdets tavshedspligt, hvilket ikke er tilfældet.

Af de budgetterede ca. 15 mio. kr. til projektet er der bevilget 2 mio. kr. fra Folketingets SATS-pulje midler 2012/2013 og 4 mio. kr. i seneste finanslovsforlig.

KORRESPONDANCE: Jytte Banner, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N. E-mail: jbretsmedicin.au.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF

1. Chang CK, Hayes RD, Broadbent M et al. All-cause mortality among people with serious mental illness (SMI), substance use disorders, and depressive disorders in southeast London: a cohort study. BMC Psychiatry 2010;10:77.

2. Tiihonen J, Lönnqvist J, Wahlbeck K et al. 11-year follow-up of mortality in patients with schizophrenia: a population-based cohort study (FIN11 study). Lancet 2009;374:620-7.

3. Maury E, Brichard SM. Adipokine dysregulation, adipose tissue inflammation and metabolic syndrome. Mol Cell Endocrinol 2010;314:1-16.

4. Hassager C, Pehrson S, Bauer J. Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka. København: Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, 2011.