Content area

|
|

Svær væksthæmning hos nyfødt som følge af SARS-CoV-2-infektion hos mor i 23. graviditetsuge

Forfatter(e)

Erika Hansen-Nord1, Johanna Lindman2, Marie Diness Ingerslev2, Liv Andrés-Jensen1* & Emma Malchau Carlsen1*

1) Neonatalafsnittet, Børne- og Ungeafdelingen, Københavns Universitetshospital –Hvidovre Hospital, 2) Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Københavns Universitetshospital – Hvidovre Hospital

Ugeskr Læger 2022;184:V01220069

Intrauterin væksthæmning (IUGR) er en af flere rapporterede mulige komplikationer blandt gravide inficeret med SARS-CoV-2 [1]. Det er uvist, om der er en sammenhæng mellem gestationsalder (GA) ved infektion og risiko for grad af IUGR [2]. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) og Dansk Føtalmedicinsk Selskab (DFMS) anbefaler opfølgning af gravide, som mærker mindre liv og er testet positive for SARS-CoV-2 inden for de foregående fire uger, såfremt GA ≥ 24. Vi beskriver en case, hvor den anbefalede opfølgning havde været berettiget trods lavere GA.

SYGEHISTORIE

En 28-årig, førstegangsgravid kvinde henvendte sig i andet trimester til akutmodtagelsen for gravide, da hun mærkede mindre liv. Kvinden var rask, ikkeryger, uden kendte risikofaktorer for IUGR og ikke vaccineret mod SARS-CoV-2. Kvinden var blevet testet PCR-positiv for SARS-CoV-2 seks dage forinden svarende til GA 22 + 1 og havde moderate, ikkeindlæggelseskrævende luftvejssymptomer. Da fosterhjertelyden var normal, udførtes ikke yderligere, hvilket var i overensstemmelse med gældende retningslinjer.

På grund af højresidig pyelektasi fundet ved andettrimesterskanningen udførtes i GA 33 + 1 rutinemæssig kontrolskanning. Uventet fandtes da svær IUGR med estimeret fostervægt på 1.283 g svarende til –41,9% af forventet, men normalt flow og fostervandsmængde. Ved kontrol i GA 34 + 6 fandtes stagnerende fosterskøn på 1.301 g svarende til –49% af forventet og desuden oligohydramnios og påvirket flow i a. umbilicalis, hvorfor kvinden blev forløst ved subakut sectio samme dag. Fødselsvægten var 1.238 g svarende til –51% af forventet for GA. Barnet blev født ukompliceret og havde – fraset behov for respiratorisk støtte i 13 dage i form af nasal- continuous positive airway pressure (CPAP) – et ukompliceret indlæggelsesforløb. Barnet blev udskrevet 16 dage gammelt til tidligt hjemmeophold med sondeernæring og ammeetablering. Barnet vejede da 1.642 g svarende til –3,9 standardafvigelse (–47%).

Svælgpodning fra barnet 1,5 time gammelt samt podning fra den føtale side af placenta var PCR-positive for SARS-CoV-2. Deltavarianten var den dominerende i Danmark, hvorfor yderligere variantbestemmelse ikke blev foretaget.

Makroskopisk fandtes tegn til et gennemgående infarkt på 6-7 cm i diameter samt spredte, mindre infarkter. Mikroskopisk fandtes massive perivilløse fibrinaflejringer, som besværliggjorde at identificere infarkter. Derudover sås tegn på maternel vaskulær malfusion, kronisk iskæmi, spredte foci med kronisk villitis samt akut og kronisk intervillositis, der anses som tegn på infektion og/eller inflammation. Der blev ikke fundet tromber. Differentialdiagnostisk testedes moderen for Toxoplasma, other agents, rubellavirus, cytomegalovirus og herpes simplex-virus (TORCH) og barnet for kongenit cytomegalovirus, og begge var negative.

DISKUSSION

Vi har beskrevet et tilfælde af svær IUGR på baggrund af maternel SARS-CoV-2-infektion i 23. graviditetsuge. Trods et mildt klinisk sygdomsforløb hos moderen fandtes udtalte forandringer i placenta forenelige med infektion samt flere tegn på vertikal smitte. I et prospektivt dansk registerstudie fra 2020 fandt man ingen association mellem maternel COVID-19 og risiko for obstetriske eller neonatale komplikationer [3], men dette kan ændre sig med nye virusvarianter, og i andre studier har man rapporteret om øget risiko for IUGR og lav fødselsvægt [4]. Der er tidligere beskrevet ens risiko på tværs af graviditetstrimestrene ved maternel infektion [2], og placenta er vist at udtrykke angiotensinkonverterende enzym 2, som SARS-CoV-2 binder til, helt ned til syvende graviditetsuge [5]. Betydningen af vaccination er endnu usikker, om end den mindre sygdomsbyrde kan tænkes at påvirke placenta i mindre grad og dermed mindske risikoen for IUGR.

Aktuelt anbefaler DSOG og DFMS ikke opfølgning, i fald GA < 24 + 0, medmindre den gravide har svære symptomer på COVID-19. Dette kan være problematisk, hvis også mindre alvorlige forløb hos den gravide kan påvirke fosteret, som det var tilfældet for dette barn. Denne kasuistik indikerer, at der kan være grundlag for skærpet opmærksomhed og løbende tilvækstkontroller ved henvendelse med mindre liv og nylig SARS-CoV-2-infektion uanset tidspunkt i graviditeten. Dette vil bidrage til at identificere de fostre, som bliver alvorligt påvirkede pga. moderens SARS-CoV-2-infektion. Herigennem vil vi kunne tage de nødvendige foranstaltninger til at forbedre deres chancer for mindsket morbiditet ved at planlægge de videre forløb mest hensigtsmæssigt.



Korrespondance Emma Malchau Carlsen. E-mail: emma.louise.malchau.carlsen.01@regionh.dk
*) Delt sidsteforfatterskab
Antaget 28. september 2022
Publiceret på ugeskriftet.dk 14. november 2022
Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2022;184:V01220069

Reference: 
Ugeskr Læger 2022;184:V01220069
Severe growth retardation in a newborn as a result of SARS-CoV-2 infection in the mother in the 23rd week of pregnancy

Erika Hansen-Nord, Johanna Lindman, Marie Diness Ingerslev, Liv Andrés-Jensen & Emma Malchau Carlsen

Ugeskr Læger 2022;184:V01220069

Intrauterine growth restriction (IUGR) is a potential complication associated with maternal SARS-CoV-2 infection. Danish guidelines recommend ultrasound follow-up from gestational age (GA) 24+0 in SARS-CoV-2-positive pregnant women who experience reduced fetal movements. This is a case report of severe IUGR (–51%) after maternal infection at GA 22+1 in a healthy unvaccinated 28-year-old woman. Positive PCR-tests for SARS-CoV-2 from placenta and child, along with massive placental inflammatory findings, suggested IUGR caused by maternal infection. This implies that follow-up from earlier GA may be warranted.

Referencer

  1. Dube R, Kar SS. COVID-19 in pregnancy: the foetal perspective - a systematic review. BMJ Paediatr Open. 2020;4(1):e000859.

  2. Aydın GA, Ünal S, Özsoy HGT. The effect of gestational age at the time of diagnosis on adverse pregnancy outcomes in women with COVID-19. J Obstet Gynaecol Res. 2021;47(12):4232-4240.

  3. Engjom H, Aabakke AJM, Klungsøyr K et al. COVID-19 in pregnancy-characteristics and outcomes of pregnant women admitted to hospital because of SARS-CoV-2 infection in the Nordic countries. Acta Obstet Gynecol Scand. 2021;100(9):1611-1619.

  4. Giuliani F, Oros D, Gunier RB et al. Effects of prenatal exposure to maternal COVID-19 and perinatal care on neonatal outcome: results from the INTERCOVID Multinational Cohort Study. Am J Obstet Gynecol. 2022;227(3):488.e1-488.e17.

  5. Faure-Bardon V, Isnard P, Roux N et al. Protein expression of angiotensin-converting enzyme 2, a SARS-CoV-2-specific receptor, in fetal and placental tissues throughout gestation: new insight for perinatal counseling. Ultrasound Obstet Gynecol. 2021;57(2):242-247.

Right side

af Anette Bygum | 02/12
1 Kommentar
af Karen Flink Konstantin-Hansen | 02/12
1 Kommentar
af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer