Svigt i azithromycinbehandling af Chlamydia trachomatis-infektion

Urogenital infektion med den obligate intracellulære organisme Chlamydia trachomatis er en hyppig seksuelt overført sygdom. I tre ud af fire tilfælde forløber infektionen asymptomatisk, men alligevel forekommer alvorlige komplikationer som endometrit, salpingit, epididymitis eller uønsket barnløshed. Azithromycin anvendes som standardbehandling af ukompliceret C. trachomatis -infektion.

Azithromycin er et makrolidantibiotikum med særlige farmakokinetiske egenskaber. Stoffet elimineres primært ved biliær ekskretion efter hepatisk metabolisering (1). I modsætning til erythromycin inducerer azithromycin ikke leverens cytokrom P450-enzymsystem (1). I lighed med andre makrolider hæmmer azithromycin den bakterielle proteinsyntese ved at binde sig til bakteriernes mRNA (1). Azithromycin akkumuleres intracellulært i koncentrationer fra 10 til 100 gange serumkoncentrationen og persisterer i vævet, efter at serumkoncentration er faldet. I ovarier og cervix opnås vævskoncentrationer på ca. 3 mg/g efter peroral indgift af 1 g azithromycin (2). Stoffets in vitro-MIC90 imod C. trachomatis er 0,012 mg/l (1). Vævsabsorptionen synes således ikke at være begrænsende for azithromycins aktivitet.

Hverken azithromycin eller alternative antibiotika er 100% effektive. I randomiserede, kliniske studier har effektraten været henholdsvis 83% (95% konfidensinterval 65-94%) (3) og 96% (4) blandt dyrkningspositive patienter behandlet med azithromycin. Effektraten for doxycyclin fandtes i de samme studier at være henholdsvis 90% (95%, konfidensinterval 68-98%) (3) og 98% (4). Svigt af behandlingen kan derfor forventes hos ca. 15% af patienterne.

En enkelt dosis azithromycin på 1 g har samme effektivitet som en uges behandling med 100 mg doxycyclin to gange dagligt ved behandling af ukomplicerede urogenitale chlamydia -infektioner (4-6).

Oral engangsdosering af azithromycin må forventes at medføre en høj patientkomplians, idet der synes at være en sammenhæng imellem doseringshyppighed og patienternes komplians (7). Non-komplians bør imidlertid altid overvejes ved terapisvigt. Af recepterne på lægemidler mod urinvejslidelser og gynækologiske lidelser bliver 25% ikke indløst (8).

Der er ikke beskrevet klinisk betydende interaktioner imellem azithromycin og andre lægemidler, som kan forklare et terapisvigt. Hvis azithromycin indtages sammen med antacida reduceres den maksimale serumkoncentration, men den totale absorptionsfraktion forbliver uændret (9). Det anbefales derfor, at azithromyzin ikke indtages sammen med antacida (10).

Terapisvigt som følge af lægemiddelresistens hos C. trachomatis er beskrevet i litteraturen (11), men der foreligger ingen danske studier.

Reinfektion fra en asymptomatisk partner eller en behandlet, men non-kompliant partner kan være en væsentlig årsag til behandlingssvigt, hvilket må overvejes, selv om patienten afviser at have haft seksuelt samkvem.

Konklusion

Behandlingssvigt af azithromycin ved infektion med C. trachomatis kan skyldes manglende komplians, behandling med antacida, reinfektion eller muligvis resistens. Det anbefales, at gentage engangsbehandlingen med azithromycin eller forsøge alternativ behandling med fx 100 mg doxycyclin to gange dagligt i en uge.

Reprints: Kim P. Dalhoff, klinisk farmakologisk afdeling Q 7642, H:S Rigshospitalet, DK-2200 København N. E-mail: dalhoff@rh.dk

Antaget den 29. marts 2001.

H:S Rigshospitalet, klinisk farmakologisk afdeling Q.

Litteratur