Sygemeldin

Tommy, der er ufaglært, har fået at vide, at han er alt for meget syg, og han er bange for en fyring. Han har haft ondt i ryggen i tre dage og ikke været på arbejde. Han ringede i morges og insisterede på at få en sygemelding i dag. Venteværelset er fyldt, og Tommy må presses ind sammen med de øvrige »akutte«.

Hvad gør vi:

Kan arbejdsgiveren forlange en uarbejdsdygtighedserklæring på 3. sygedag?

Hvorfor vil arbejdsgiveren have en lægeerklæring?

Er Tommy berettiget til at blive set samme dag, og har lægen pligt til at skrive erklæringen?

Kunne vi klare problemet telefonisk (Tommys rygproblemer er kendte)?

Kan Tommy deltidssygemeldes? Skal der skrives noget om skånebehov?

Hvor lang tid skal/må en sygemelding vare?

Er det nu, vi skal aftale en konsultation med Tommy mhp. diskussion af sygefraværet?

Tommy beder om, at vi sender erklæringen til arbejdsgiveren - går det?

Hvad med honorering? Skal der betales moms?

Ad. 1) Lønmodtageren har kun pligt til at komme med skriftlig dokumentation, hvis arbejdsgiveren har bedt om det enten i ansættelsesaftalen eller i det konkrete sygdomstilfælde.

Lægeerklæringen må ifølge aftale mellem Lægeforeningen og arbejdsmarkedets parter (DA og LO) tidligst udstedes på den 4. sygedag, og erklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde senest hverdagen efter.

Ad. 2) Arbejdsgiveren kan mene, at det begrænser sygefraværet. Arbejdsgivere kan være forsikret via Beskæftigelsesministeriets Administrationscenter.

Ad. 3) Patienter har ret til konsultation samme dag - også alene med henblik på uarbejdsdygtighedserklæring, men lægen kan dog have lovligt forfald.

Det er patientens egen læge, eller dennes stedfortræder, der kan skrive erklæringen.

Ad. 4) Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed udstedes efter personligt fremmøde. Der findes ikke retsafgørelser, som kan belyse juridiske konsekvens af en telefonisk kontakt alene.

Ad. 5) Afsnittet om skånebehov skal altid udfyldes. Lægen skal anføre, hvilke funktioner patienten bør undgå. Hensigten med oplysningerne om funktionsbegrænsninger er altså at belyse, hvordan en delvis eller en hel raskmelding kan effektueres, så en ny sygemelding kort efter patienten har raskmeldt sig kan undgås. Ved mange sygdomme er der intet skånebehov - så skal man skrive det! Det er præciseret, at den sygemeldte har pligt til at medvirke ved angivelse af skånebehovene. Man skal udtrykke sig i generelle vendinger - »undgå rygbelastende arbejde«, »undgå overarbejde«, »undgå natarbejde«, »undgå opgaver med stort tidspres« etc. Lægen må fortsat ikke angive en diagnose eller »andre specifikke helbredsoplysninger«.

Hvis lægen attesterer, at den sygemeldte kun er delvis uarbejdsdygtig, skal længden og den omtrentlige grad af reduktion angives. Det er så op til den sygemeldte og arbejdsgiveren, om de vil tilrettelægge arbejdet, så den resterende arbejdsevne udnyttes.

Ad. 6) Lægen skal angive datoen for første kontakt i sygeperioden, og hvor længe uarbejdsdygtigheden forventes at vare regnet fra attestens udstedelsesdato og angivet i dage, uger eller måneder. Hvis lægen ikke mener, at der foreligger uarbejdsdygtighed anføres varigheden »0«.

Ad. 7) Det vil være en god idé at aftale opfølgende konsultation i udvalgte tilfælde. Det er kommunen, der i risikosagerne kan tage initiativ til f.eks. en rundbordssamtale med de relevante parter.

Ad. 8) Attesten skal afleveres direkte til patienten, og lægen må ikke som tidligere sende den til arbejdsgiveren.

Ad. 9) Det er arbejdsgiveren, der skal betale. Lægen kan opkræve honoraret af patienten, som så kan få det refunderet af arbejdsgiveren, eller lægen kan udstede en regning til arbejdsgiveren. Der skal ikke betales moms af uarbejdsdygtighedserklæringer.

Korrespondance:Benny Ehrenreich, Borups Allé 1, DK-2200 København N. E-mail: ehrenreich@dadlnet.dk

Anbefalet læsning