Ph.d.-afhandlingen er udarbejdet under ansættelse på Statens Øjenklinik og udgår fra øjenafdelingen Odense Universitetshospital. Formålet var at belyse forekomsten af og årsagerne til svagsynethed og blindhed for personer i alderen fra 20 år til 59 år og at vurdere de eksisterende kilders egnethed til at give et pålideligt estimat af prævalensen af svagsynethed og blindhed.
Dataene blev opgjort per 31. december 1999.
Der blev fremskaffet en landsoversigt over antallet af svagsynede og blinde ud fra en gennemgang af journalarkivet på Statens Øjenklinik og registeroplysninger fra Dansk Blindesamfund. I alt blev der fundet 1.784 svagsynede og 3.110 blinde personer.
En undersøgelse baseret på 13 forskellige kilder blev foretaget i Frederiksborg Amt; samlet blev der fundet 211 svagsynede og 253 blinde personer. Den observerede prævalens af svagsynethed og blindhed var hhv. 1,0 (2,1; 2,5) og 1,2 (1,1; 1,4) per 1.000 indbyggere. En beregning ud fra capture-recapture -analysen viste, at antallet af ikkefundne svagsynede og blinde var hhv. 55 personer og 19 personer. De hyppigste årsager til svagsynethed var excessiv myopi (12,3%), cerebralt betingede synsfeltdefekter (9,5%) og diabetisk retinopati (8,1%). Hovedårsagerne til blindhed var tapetoretinal dystrofi (13,0%), cerebralt betinget synsnedsættelse (13,4%), diabetisk retinopati (8,3%) og opticus atrofi (7,5%).
Undersøgelsen viste, at enhver af de eksisterende kilder underestimerede prævalensen af svagsynethed og blindhed, men at graden af underregistrering kan evalueres kvantitativt med eksempelvis capture-recapture -metoden. Hovedårsagerne til svagsynethed og blindhed var hereditære øjensygdomme, cerebrale sygdomme og diabetes.
Konsekvenserne af svagsynethed og blindhed indgik ikke i denne undersøgelse, der er behov for fremtidige studier af de erhvervsmæssige og sociale konsekvenser af synshandicap.
