En sund sjæl i et raskt legeme. Det har længe været en populær formulering til et langt menneskeliv. Men mennesker, der lever meget længe, kan måske afsløre mere om biologien for et langt liv. Et studie har undersøgt mikrobiomet hos mennesker over 100 år og finder nye mulige mekanismer.
Overlæge, ph.d., dr.med. Andreas Munk Petersen, Gastroenheden og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »At tarmens mikrobiom spiller en stor rolle for sundhed og sygdom er ikke længere en nyhed, og derfor er det også oplagt at forestille sig, at tarmmikrobiomet kan spille en rolle for, hvor længe vi lever. I dette studie af Johansen et al publiceret i Nature Microbiology har man haft adgang til at undersøge tarmmikrobiomet hos en større gruppe +100-årige fra Japan og Sardinien og sammenlignet med to øvrige alderskohorter af yngre > 18-årige og ældre > 60-årige. Desuden har man i denne publikation fokuseret på tarmens virus og fager (virus, der inficerer bakterier). Man fandt en tydelig tendens til et mere varieret virom og et virom med flere ukendte vira hos de +100-årige, desuden overvægt af fager, der modificerer specifikke bakterier såsom clostridia, samt fager, der forstærker særlige metaboliske funktioner i bakterier, såsom produktion af sulfider. Dette tolkes som en fordel for de +100-årige med hensyn til bedring af tarmens integritet og tarmmikrobiomets evne til at forsvare sig mod patogener. Nyhedsværdien er adgangen til denne specielle kohorte af +100-årige samt studiet af tarmens virom, et underbelyst område sammenholdt med tarmens bakterielle sammensætning. Der bliver her fremlagt hypoteser omkring tarmmikrobiomets indflydelse på chancen for et langt liv. Det bliver spændende, om sådanne hypoteser kan eftervises i longitudinelle kohorter, og om disse fund kan holde til efterprøvning af bias i form af kostvaner, tarmmotilitet, fæceskonsistens m.m.«
Interessekonflikter ingen.
