Technical challenges and clinical implications of preoperative sentinel node identification in breast cancer and cutaneous melanoma

Ph.d.-projektet er udført på Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet. Formålet var at undersøge aspekter af den aktuelt anvendte teknik til sentinel node (SN)-identifikation ved mammacancer og melanom. Målet er at danne bedre grundlag for stadieinddeling ved præcis diagnose af evt. subklinisk lymfeknudespredning mhp. udvælgelse til fuld regional lymfeknuderømning i tilfælde af spredning. Afhandlingen består af tre kliniske og et eksperimentelt studie.

Lymfescintigrafi har tilvejebragt en ny indsigt i lymfesystemets anatomi og funktion og har sat fokus på den klinisk uforudsigelige variation i det lymfatiske drænagemønster, især fra huden. Tekniske aspekter kan stadig forbedres, f.eks. valg af radiocolloid, injektionsteknik, optimalt interval mellem injektion, billedoptagelse og kirurgi samt betydning af SN uden for de klassiske lymfeknuderegioner. En begrænsning ved SN-proceduren er, at man ikke inden operationen ved, om SN indeholder metastaser. Det ville forbedre proceduren væsentligt, hvis man præoperativt noninvasivt kunne detektere evt. metastatisk væv i SN.

I studie I-III fandt vi, at visse faktorer (f.eks. aktivitetsmængde og tidsinterval mellem injektion hhv. billedoptagelse og kirurgi) havde væsentlig betydning for scintigrafisk visualisering af SN i modsætning til andre tekniske, men for udfaldet ligegyldige variationer. In transit-lymfeknuder på lymfescintigrafien skal behandles som almindelige regionale SN'er, idet de har samme prognostiske betydning. Vores eksperimentelle undersøgelse hos mus viste, at det teoretiske grundlag er til stede for at udvikle en ny teknik til præoperativ malign SN-identifikation i form af dobbelt isotop SN-immunlymfescintigrafi med radioaktivt mærket, tumorspecifikt, monoklonalt antistof.