Skip to main content

Telomerase and human papilloma virus infection in the progression of cervical carcinoma

Læge, MD Iana V. Lesnikova: FORF.S ADRESSE: Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, Brendstrupgårdsvej 100, DK-8200 Århus N. E-MAIL: janalni@yahoo.dk FORSVARET FINDER STED: den 28. august 2009, kl. 14, Auditorium, Patologisk Institut NBG. BEDØMMERE: Estrid Stæhr Hansen, Lotte Nedergaard og Aage Knudsen . VEJLEDER: Jørn Koch .

17. aug. 2009
2 min.

Studiet udgår fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

I dette studie undersøgte jeg diagnostiske markører for cervikal dysplasia og invasiv cervikal cancer i en stor kohorte af tilfældigt selekteret histologisk materiale fra arkivet på Patologisk Institut. Mit mål var at undersøge anvendelsen af både etablerede markører og nyudviklede molekylære teknikker som »rollingcirkelamplifikationsteknik« i rutinemæssigt fikserede, paraffinindstøbte præparater af cervikal dysplasia og invasiv cancer.

Jeg testede forskellige metoder til analyse af humant papilomvirus (HPV) i formalinfikserede, paraffinindstøbte sektioner. Generelt fandt jeg mangel på både specificitet og sensitivitet i kommercielt tilgængelige in situ-assays , som jeg testede. Derfor udførte jeg en fluorescent in situ-hybridiseringsanalyse af HPV ved hjælp af »hjemmelavede« prober, som er komplementerede til HPV 16 E6/E7- og HPV 18 E6/E7-regionen.

Jeg undersøgte ekspression af p16INK4a med henblik på at evaluere den prognostiske værdi af p16INK4a -overekspression i cervikal dysplasia og invasiv cancer i et stort patientmateriale. Jeg konkluderede, at immunostaining for p16 INK4a kan være et nyttigt diagnosticeringsværktøj og prognostisk markør for cervikal neoplasia og invasiv cancer.

Aktivering af telomerase er en af de centrale mekanismer ved malign transformation. En lokalisering af hTERT i basale og parabasale celler blev observeret ved de lave grader af dysplasia, hvorimod en lokalisering i de mellemliggende og overfladiske lag blev set ved højere grader af dysplasia og invasiv cervikal karcinom. Dette gør en immunhistokemisk analyse af hTERT til en diagnostisk markør for alle grader af cervikal dysplasia og cancer.

Jeg undersøgte for ekspression af human epidermal growth factor receptor (HER)-2/neu-protein og HER-2/neu-genamplifikation med henblik på at evaluere deres betydning i cancerogenesis og deres diagnostiske værdi.

Jeg konkluderede, at ekspression af HER-2/neu-protein og aplification af HER-2/neu-genet forekommer sjældent i cervikal dysplasia og cancer.

Efter at have testet en række forskellige markører konkluderede jeg, at der er flere markører som p16INK4a , hTERT-komponent af telomerase kan benyttes i diagnostik af cervikal cancer.