Ph.d.-projektet er udført ved Kirurgisk Forskningsafsnit, Regionshospitalet Herning, i samarbejde med Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg.
Claudicatio intermittens (CI) betyder nedsat aktivitetsniveau og livskvalitet. Behandlingsmulighederne er medicinske, konservative (livsstilsændringer og gangtræning) eller kirurgisk rekonstruktion. Tidligere forsøg på farmakologisk behandling har vist begrænset og tvivlsom effekt. Derimod er superviseret gangtræning veldokumenteret og kan øge den maksimale gangdistance med op til 150% pga. iskæmibetinget udvikling af kollaterale arterier.
Formålet var at udføre et oversigtsstudie og en metaanalyse af farmakologisk behandling af patienter med CI. Metaanalysens effektmål var ændring i gangdistance. Det blev undersøgt, om koffeinindtagelse kan øge fysisk formåen, det primære effektmål var gangdistance.
Designet var to dobbeltblindede, randomiserede, placebokontrollerede overkrydsningsforsøg. I alt deltog 88 patienter med moderat CI, hvoraf 41 blev revaskulariseret efter første overkrydsningsforsøg. Deltagerne blev testet med en række fysiske og kognitive test i to omgange med en uges interval mellem to test og tre måneders followup. Interventionen var koffein (6 mg/kg) eller placebo.
Metaanalysen viser, at statiner har bedst effekt på gangdistancen. Oversigtsartiklen viser, at ingen af de undersøgte 23 stoffer har klinisk relevans for gangdistance, idet øgningen var moderat, ca. 50 m.
Begge overkrydsningsforsøg viser signifikant effekt af koffein mht. øget fysisk formåen: Den smertefri og maksimale gangdistance, maksimal styrke og udholdenhed i lårmusklerne blev signifikant forøget.
Hverken revaskularisering eller statiner kurerer CI, livslang træning er essentiel. Koffein kan være et middel til at muliggøre den nødvendige træning, og længere gangdistance er associeret med øget livskvalitet.
Hvordan det implementeres, og hvordan koffein og træning kan kombineres i praksis, bør undersøges for den voksende gruppe af patienter med CI.